Lektørudtalelse
Kort om bogen
Essays der udforsker de markante kontraster i kunst og kultur der opstod mellem de to verdenskrige. Modsætninger der stadig mærkes i vor tids debatter om fx misogyni, seksualitet og irrationalitet. Bogen henvender sig til læsere med interesse for kulturhistorie og modernisme, og giver en dybdegående forståelse af de kræfter, der formede det 20. århundredes ideologiske landskab
Beskrivelse
Professor emeritus i nordisk sprog og litteratur Peer E. Sørensen, dykker ned i værker af centrale forfattere, kunstnere og komponister som Thomas Mann, Ingeborg Bachmann, Anselm Kiefer og Arnold Schönberg, og analyserer, hvordan kunst og litteratur afspejlede og reagerede på modernitetens eksistensformer og idéer. Bogen beskriver den vedvarende modernitets-modstand i vor egen tid, men også hvordan æstetiske strømninger giver håb og nye horisonter. Med fokus på konfrontationerne mellem fremskridtstro og destruktive kræfter viser Sørensen, hvordan kulturen hele tiden bevæger sig på kanten mellem civilisation og kaos. Illustreret med bogens omtalte kunstværker
Vurdering
Krydsklippende og knopskydende interagere samlingens essays med hinanden og fremviser et imponerende og velkomponeret billede af modernismens tendenser og betydning i det 20. århundrede. En betydning vi gør os vel i at lære af, nu hvor antidemokratiske bevægelser igen skaber spændinger og ideologiske sammenstød. En bog man kan og bør læse på kryds og tværs
Andre bøger om samme emne
Kan læses sammen med Sørensens Modernismens ansigter