Lektørudtalelse
Kort om bogen
En fortælling om hvordan søsterkærlighed kan føre til store opfindelser til gavn for millioner af mennesker. En biografi for 4-8-årige
Beskrivelse
Sygeplejersken Elise Sørensen opfandt stomiposen og gjorde dermed livet lettere for sin søster og for millioner af andre mennesker med stomi. Samtidigt skabte hun en god fortjeneste til en nyåbnet plastikfabrik, der i dag kendes som Coloplast. Bogen fortæller om baggrunden for opfindelsen, besværet med at få sat den i produktion og for den vækst produktet skabte for den virksomhed, der troede på hendes idé. Rigt illustreret. Morten Meldal var en nysgerrig dreng, der interesserede sig for naturen og alt omkring sig. Som voksen uddannede han sig til kemiker og foretog mange eksperimenter sammen med sine studerende. Ved hjælp af sin aldrig svigtende nysgerrighed opdagede han klik-kemi og for den opfindelse blev han tildelt Nobelprisen. Bogen fortæller om Morten Meldals barndom, hans nysgerrighed og arbejde, om klik-kemi og molekyler og om Nobelpriserne
Vurdering
Velformidlede og rigt illustrerede biografier om danske stjerner, der på hver deres unikke måde har udmærket sig. God formidling af danske forbilleder i børnehøjde. Passer i tekst og illustrationer godt til målgruppen
Andre bøger om samme emne
Bøgerne er fra serien "Danske stjerner", se fx Niels Finsen - den lysende læge. En serie biografier er fx Tanne - en lille fortællerske. Der er også serien "Små mennesker, store drømme" med fx Stephen Hawking