Lektørudtalelse
Kort om bogen
Året er 1897. På den lille, forblæste ø Værøy i Nordnorge bor den 19-årige købmandsdatter, Jona. Hun er lovet bort til lensmandens søn, Trym, og bryllupskjolen er klar. Men en dag ankommer den karismatiske britiske kaptajn Adam Wilkinson til øen. For læsere af medrivende, historiske kærlighedsromaner
Beskrivelse
Fortællingen foregår for mere end hundrede år siden i et lille, afsidesliggende ø-samfund og følger den unge, egenrådige kvinde Jona. Hun og kaptajn Adam Wilkinson var barndomsvenner og gensynet vækker altopslugende og stærke følelser i dem begge, men Jona er dybt splittet mellem pligten og kærligheden. I fortællingen hører vi ligeledes om Jonas tætte veninde, Sunniva, der på samme måde elsker en mand, hun ikke kan få. De to unge kvinder må begge finde deres vej i en tilværelse dybt præget af samfundets normer og forventninger til kvinder i slutningen af 1800-tallet. Norske Kaja Nylund (f.1982) har udgivet flere romaner på dansk, fx serien "Nordenvinden", se Nordenvinden - slægtsfejden
Vurdering
Medrivende og underholdende romaner om en ung kvindes livsvilkår og valg i Norge i slutningen af det 19.århundrede. Det er varme, fine og lettilgængelige fortællinger om slægtsbånd, venskab, den store kærlighed og livet i pagt med den barske, norske natur, som vil tiltale læsere af kærlighedsfortællinger i en historisk kontekst
Andre bøger om samme emne
For læsere af fx Katrine Wessels serier om Wintherdynastiet Familien Winther og Kristiania Teatrets hemmeligheder