Lektørudtalelse
Kort om bogen
Efterforsker George Cross må endnu en gang tage sin særlige opklaringsevne i brug, da en munk findes brutalt myrdet. Samtidig må han forholde sig til at have fået kontakt til sin mor igen. For krimilæsere, der er til anderledes detektiver
Beskrivelse
Fundet af en dræbt benediktinermunk bringer lokalområdet i oprør. Den atypiske efterforsker George Cross sættes sammen med sin makker Ottey til at efterforske mordet. Cross' unikke evne til se sammenhænge og drage logiske slutninger bringer ham snart på sporet at gamle og dybt begravede hemmeligheder i munkens fortid. Flere mulige mistænkte dukker op på banen i takt med at opklaringen skrider frem, inden Cross og Ottey kan afsløre både morder og motiv. Samtidig er Cross udfordret, da hans mor er en del af hans liv igen, og der rokkes ved hans faste rutiner. Men nye døre åbnes måske også for Cross, inden det hele er overstået
Vurdering
Spændende og underholdende krimi, der især bæres frem af de nuancerede karakterer såvel som opklaringsarbejdet. George Cross har Asperger og er kendt for sin ligefremme deduktion og metode og sociale akavethed. Engelsk puslespilskrimi for alle fans af unikke detektivtyper og mordgåder med mange mistænkte med et drys af humor
Andre bøger om samme emne
Kan sammenlignes med krimier af fx Matt Brolly, som også har scene i det tilsyneladende idylliske England. Karin Slaughters "Georgia-serien" samt S.J. Bennets "De royale mordmordmysterier" har også atypiske efterforskere