Lektørudtalelse
Kort om bogen
Den lille panter vågner helt ved siden af sig selv, han prøver at finde et roligt sted, men junglen er fuld af lyde og larm. Alle jungledyrene giver gode råd, men lige lidt hjælper det. Billedbog med rimet tekst fra 4 år
Beskrivelse
Elefanten er vred, men forstår ikke hvorfor. Han vil ikke vente på sin tur og bruger sin størrelse til at tromle de andre dyr. Han vil ikke lytte til vejledning fra erfarne dyr, han er jo så stor og stærk. Men da han står alene tilbage, mærker han, at det slet ikke er rart for et flokdyr. Panteren vågner med mavepine og kan ikke finde ro i junglens summen. De andre dyr kommer med masser af råd; lav yoga, tæl til ti, tag en kold dukkert, træk vejret dybt. Heldigvis ved dovendyret bedre. Forfatter har skrevet flere billedbøger, blandt andet Gør-det-Selma - man kan, hvad man vil med samme illustrator
Vurdering
To fortællinger om hvor svært det kan være at styre følelser og frustrationer, når de bruser afsted i kroppen. Først da de to dyr får mærket godt efter, finder de den helt rigtige løsning. Farveillustrationerne er fine og passer godt til handlingen. Især de små insekter har deres eget liv rundt omkring på siderne. Teksten indeholder en del svære ord og udtryk, som skal forklares
Andre bøger om samme emne
I Loui har en øv-dag har hunden Loui en rigtig dårlig dag. Hvordan har Dim det? handler om at have brug for alene-tid, men alligevel savne sin ven