Lektørudtalelse
Kort om bogen
Neo, Nahl og de andre børn skal være alene hjemme på basen, mens de voksne tager på jagt efter rumulve. Da det bliver mørkt, er de stadig ikke kommet tilbage. Andel del i letlæsningsserie for 7-8-årige
Beskrivelse
"Basen i rummet" er en letlæsningsserie på tre bind, som foregår i et science fiction-univers. Jorden er blevet ubeboelig, efter solen er uddød. En række familier - heriblandt Neo og Nahls - har etableret sig i base 431 på planeten Ny jord. En dag, da børnene er ude for at plukke bær, bliver de overfaldet af rumulve. Nahl kommer til skade, og de voksne er klar over, at de må tage affære, hvis de skal have en fremtid på Ny jord. Mens børnene er alene hjemme, drager de voksne ud for at udrydde ulvene. Bøgerne indgår i serien "Alvildas stjernebøger" og tilhører med én stjerne det letteste niveau. De er gennemillustreret med billeder på alle sider. Sværhedsgraden er den samme for alle bøger: lix 6/lettal 14
Vurdering
Spændende og actionfyldt science fiction-serie til begynderlæsere, der har fået hul på afkodningen. Der er tale om en fortløbende fortælling, og bøgerne skal derfor læses i rækkefølge
Andre bøger om samme emne
Det vil være oplagt at læse serien "Død jord", der er en forhistorie til denne. Her hører vi om turen til den første planet, som familierne ender med at forlade pga. ulve. 1. del er Død jord - rejsen til Zixo. Du kan også læse serien "Zip i rummet", hvor 1. del er Slik-røverne