Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om bogen

Hvorfor fylder nogen mere end andre til møder? Hvorfor er det dem, der råber højest og som har det pæneste tøj på, som har den højeste status? Og kan vi overhovedet bryde med mønstre, som kan spores tilbage til menneskehedens tidligste år? Fagbog til dem med interesse i adfærdspsykologi

Beskrivelse

"Mens jeg småløb om kap med regnen, måtte jeg nok indse, at den historie om flokdyret, jeg hidtil havde fortalt, kun var den halve sandhed om mennesket." Sådan står der i psykolog Henrik Tingleffs opfølger til Når flokdyret fejlerDenne gang stiller Tingleff fokus på egodyret, den del af mennesket, som gerne vil skille sig ud. Gennem anekdoter, beskrivelser af forsøg og gennemgang af psykologiske termer, bliver læseren taget med på en rejse i adfærdspsykologiens tegn

Vurdering

Det fornemste ved denne bog er, at den lader læseren reflektere. Det er ikke "bare" syv gode råd til at gøre livet bedre. Tingleff formår at formidle kompliceret stof på en måde, så alle kan være med, og det er den sværeste akademiske disciplin. At de mange anekdoter, og forfatterens ironiske distance til sig selv, også gør læseoplevelsen både levende, morsom og meget underholdende, er så bare et plus. For det er en bog der gør dig klogere. En bog der får dig til at kigge en ekstra gang i spejlet, for hvordan er det i virkeligheden selv jeg forholder mig til min egen position som henholdsvis flokdyr og egodyr?

Andre bøger om samme emne

En anden bog om adfærdspsykologi er fx Evolution og adfærdspsykologi