Lektørudtalelse

Forfatter: Tanja Espersen

Kort om bogen

Da kistekrabber myldrer frem i Kidas kahyt, følger hun deres spor. Det fører hende dybt ned i skibet Harpys lastrum. Selvlæsning for 9-12-årige

Beskrivelse

9-årige Kida går i monsterskole, og hun skal i praktik på skibet Harpy. Her lærer hun kaptajn Klap, poltergejsten Orlov, 17 spøgende sømænd og mange andre besætningsmedlemmer at kende. I "Den gyngende harpy" kan skibet Harpy ikke sætte sejl, da en vigtig genstand er væk. I "Søsygeslangen" sker der mystiske ting ombord, skibet vipper og tilter voldsomt, og i vandet ser Kida en skygge bevæge sig. I "Kistekrabberne" finder Kida 19 kister i Harpys lastrum, men der er kun 17 spøgende sømænd, så hvem tilhører de sidste to kister mon? I "Havfruen" går det op for Kida, at havfruen Herone, Harpy og kaptajn Klap har en fælles fortid, og de sætter kurs mod Sortehavet, hvor et opgør venter. Hver bog har en skibsparlør med ord, man lærer ombord på Harpy

Vurdering

Fire spændende historier til alle, der kan lide mysterier og overnaturlige væsner. Selvom store dele af besætningen består af monstre og poltergejster, bliver det aldrig alt for uhyggeligt. Bøgerne har stemningsfulde illustrationer med flossede kanter, der næsten ligner skattekort og det passer fint til historierne

Andre bøger om samme emne

Tegneserien Krypto - ned i dybet har også en modig pige, der er optaget af mystiske væsner, som hovedperson. I En dag bliver jeg fantastikolog! lærer Magiline om magiske skabninger