Lektørudtalelse
Kort om bogen
Vi ved alle, at rygning og brug af andre nikotinprodukter er usundt. Alligevel begynder mange unge at indtage nikotin. Denne bog forklarer, hvorfor vi gør det, og fortæller, hvorledes vi kan stoppe igen. For børn fra 10 år
Beskrivelse
I fagbogsserien "Mega" kommer her to nye udgivelser om henholdsvis den kolde krig samt om rygning og snus. Bøgerne præsenterer deres emner i en letlæst tekst over korte opslag, hvor grundteksten suppleres med faktabokse og en række farvefotos
Vurdering
Det er to gode bøger, som begge kommer godt rundt om deres emne i et letlæst sprog. Bøgerne er velegnede til opgaveskrivning i grundskolen, men også til hyggelæsning blandt unge fagbogslæsere
Andre bøger om samme emne
Vil du læse mere om den kolde krig anbefales bogen Den kolde krig. Det er også oplagt at læse bogen NATO, da NATO opstår på baggrund af den kolde krig. Vil du læse mere om rygning og snus, findes der meget få bøger af nyere dato for unge læsere. En mulighed er dog Nikotin