Lektørudtalelse
Kort om bogen
Krigskorrespondent Iris Winnow er vendt hjem til byen Oath sammen med sin bror. Men hendes elskede Roman blev hårdt såret i krigen mellem guderne og er nu forsvundet. Iris vil gøre alt for at finde ham - men er det for sent? Medrivende fantasyroman for unge og yngre voksne
Beskrivelse
To uger er gået, siden Iris og Roman blev gift, og krigen adskilte dem. Roman er nu fanget i underverdenen hos guden Decra Undergiven, der har helbredt ham. Engang var de to guder Enva Himmelstormer og Decra Undergiven elskende, men nu er de dødsrivaler. Roman husker ikke sin fortid med Iris og skal nu agere krigskorrespondent for Decra og rapportere fra hans side af krigen. Da Iris ser hans artikler, får hun i al hast fat i en anden Alouette skrivemaskine og begynder igen at skrive til Roman. Men vil brevene nå ham - og vil han huske hende? Bogen er 2. og sidste del af fantasyserien "Divine rivals" af amerikanske Rebecca Ross (f.1987). 1. del er Divine rivals
Vurdering
Fængslende og stemningsfuld fantasyfortælling om mytologiske guder, krig og kærlighed. Historien fortælles skiftevis fra Iris' og Romans synsvinkel - og man får også et spændende indblik i gudernes historie. Det er dog ikke så udbygget, og som læser kan det være svært at få en god forståelse af, hvorfor guderne bekriger hinanden Romanen er letlæst og meget velskrevet, i et smukt og næsten poetisk sprog. En flot afslutning på en fantastisk bogserie!
Andre bøger om samme emne
Minder om fx Et rige af torne og roser af Sarah J. Maas