Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Halskov Jensen

Kort om bogen

Netop som youtuberen Niki Topgaard er undsluppet Brakmuts forbandelse, lægger hans egen avatar en fælde for ham. Snart er Niki fanget i en hel verden af computerspil. For børn i alderen 12-14 år, der elsker action og computerspil

Beskrivelse

2. del af "Spillets forbandelse", 1.del er Spillets forbandelseHistorien begynder just hvor Niki Topgaard skal ind i sit hus, han opdager at nøglen ikke passer! Hans liv er blevet stjålet af Avatar, som er hans computerspils avatar fra computerspillet Brakmuts forbandelse. Nu begynder en hæsblæsende rejse for Niki, der må gennem et udvalg af kendte klassiske computerspil for at besejre Avatar og få sit liv tilbage. Men alle spillene har fået et tvist. Vi møder fx Maria fra Super Maria Sisters, Absolute Zero fra Deadly Phighting og Treedee Shooter. Men er det nok for Niki at vinde over computerspillene for at slippe fri?

Vurdering

En fortælling fuld af action og humor om at være fanget i forskellige computerspil og om, hvordan man skal tænke ud af boksen for at slippe ud. Hvis du ikke er fan af youtuberen Niki Topgaard eller elsker computerspil, så kan handlingen godt blive lidt langtrukken. Til gengæld er bogen let at læse, fordi der er meget dialog. Og du behøver ikke at have læst den første bog i serien for at kunne følge med i historien

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har også skrevet serien "Summoner" om en dreng, der bliver suget ind i en kortspilsverden. Første bind hedder Summoner - Hidkalderen