Lektørudtalelse

Forfatter: Marianne Agger

Kort om bogen

På Papegøjeøen, hvor papegøjen Loco bor, er musik forbudt. Da Loco flyver over junglen, hører han musik fra et sørøverskib. Skal han følge sit hjerte og tage på eventyr med musik og sørøvere? Billedbog for børn fra 3-6 år

Beskrivelse

På Papegøjeøen bor papegøjen Loco med sin far. Loco elsker musik. Desværre er al musik på øen forbudt. Det tiltrækker mennesker, der vil bruge papegøjer som kæledyr. Det ved Loco, men alligevel har han en hemmelig hule med instrumenter. For han elsker at spille musik. En dag opdager de andre papegøjer hans hule. Loco flyver over til havet på trods af, at det også er forbudt. Der hører han musik fra et sørøverskib. Han flyver derned og møder Kaptajn Wandahl og sørøverne, som han spiller musik med hele natten. Kaptajn Wandahl siger, at Loco hører til i junglen. Hjemme på Papegøjeøen forsøger han at leve som en rigtig papegøje, men det går ikke. Så Loco må beslutte sig til, hvordan han vil leve sit liv. Camilla Wandahl og Bjørk Matias Friis har også lavet Dig og mig Grif

Vurdering

Der er lidt "Ariel" over historien om den musikalske papegøje Loco, der ikke kan leve uden musik, selvom hans far forbyder det af frygt for menneskene. Loco kan bare ikke slippe musikken, og det forstår hans far heldigvis. Det er sød fortælling om at holde fast på det, man tror på. De store, farverige tegninger i en tegneserieagtig stil matcher teksten fint

Andre bøger om samme emne

 Gokke finder sin egen lyd er en anden billedbog om en papegøje, der følger sit hjerte