Lektørudtalelse
Kort om bogen
Gry og Gro hygger hjemme med kage og film. Mor vil have pigerne væk fra skærmen og ud i naturen. En ørn vil stjæle pigernes kat. Er naturen farligere end en film? Letlæst for 7-9-årige
Beskrivelse
I den ene bog om Gry og Gro vil en ørn stjæle pigernes kat. Så de vil hellere hjem og se drager på skærmen. I den anden bog vil Gry og Gro melde deres hund til et hundeshow. Men hunden stikker af og bliver meget beskidt. I "Uffe ser en muggen bøffel" kommer Uffe for tæt på en sur bøffel. Den jagter ham op i et træ. I "Jytte kigger på en isse" er Jyttes far blevet skaldet, og Jytte driller ham. De fire bøgers sværhedsgrad ligger fra lix 4-7 og let-tal 14-16. Der kan hentes elevaktiviteter på forlagets hjemmeside. Alle fire bøger er en del af serien "Plus", niveau 2, og har fokus på enten konsonantklynger eller konsonantfordobling
Vurdering
Fire bøger om livlige børn, som oplever en hel masse på få sider. Det er sjove bøger, som er skrevet i et let læseligt sprog med lavt lix-tal. Bøgernes levende illustrationer, der viser handlingen i historien, er med til at gøre dem sjove, og hjælper til med at fastholde og understøtte læsningen
Andre bøger om samme emne
Du kan også læse om andre børn i Zoo i Jenny og Orhan i zoo. Eller om Lui, som heller ikke må sidde ved sin skærm hele tiden i Lui er vild med sin skærm