Lektørudtalelse

Forfatter: Saga Laybourn

Kort om bogen

Gry og Gro kommer forbi et hundeshow. De vil have hunden Prut med til show. Men først skal Prut til frisør. Prut kan ikke lide at komme til frisør. Han stikker af og bliver meget beskidt. Kan pigerne tage Prut med til hundeshow alligevel? Letlæst for 7-9-årige

Beskrivelse

I den ene bog om Gry og Gro vil en ørn stjæle pigernes kat. Så de vil hellere hjem og se drager på skærmen. I den anden bog vil Gry og Gro melde deres hund til et hundeshow. Men hunden stikker af og bliver meget beskidt. I "Uffe ser en muggen bøffel" kommer Uffe for tæt på en sur bøffel. Den jagter ham op i et træ. I "Jytte kigger på en isse" er Jyttes far blevet skaldet, og Jytte driller ham. De fire bøgers sværhedsgrad ligger fra lix 4-7 og let-tal 14-16. Der kan hentes elevaktiviteter på forlagets hjemmeside. Alle fire bøger er en del af serien "Plus", niveau 2, og har fokus på enten konsonantklynger eller konsonantfordobling

Vurdering

Fire bøger om livlige børn, som oplever en hel masse på få sider. Det er sjove bøger, som er skrevet i et let læseligt sprog med lavt lix-tal. Bøgernes levende illustrationer, der viser handlingen i historien, er med til at gøre dem sjove, og hjælper til med at fastholde og understøtte læsningen

Andre bøger om samme emne

Du kan også læse om andre børn i Zoo i Jenny og Orhan i zoo. Eller om Lui, som heller ikke må sidde ved sin skærm hele tiden i Lui er vild med sin skærm