På onsdag d. 10/09 2025 kan der om formiddagen være nedetid på eReolen.dk, da eReolen.dk lukker og eReolens funktionalitet vil fremover kunne findes på bibliotekernes hjemmesider. Læs mere her: https://ereolen.dk/tema/ereolens-hjemmeside-lukker-fra-paa-onsdag

Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om bogen

I en lille provinsby finder man ved stranden en lårbensknogle fra et menneske! Men er der tale om et "nyt" lig eller noget fra en fjern fortid? Samtidig er en storm på vej. For læsere af hyggekrimier, hvor der er skruet ned for voldsomhederne og op for de psykologiske aspekter

Beskrivelse

I den fiktive nordvestjyske provinsby Hvertsund arbejder Anne Lebæk som psykolog. Hun er sammen med barndomskæresten Rasmus og hjælper politiet, når der er brug for det. Politikerne planlægger at kystsikre for at storme og oversvømmelse ikke skal ødelægge byen. Men den idé er alle ikke pjattede med, for hvad sker der med miljøet og for de få fiskere, der stadigvæk har byen som base? Og så dukker der en knogle op på stranden og senere et kranie! Hvem er den døde? Er der tale om mord eller et uheld? Det viser sig at det hele har relation til dengang Anne var ung og en helt specifik sommerferie. Tredje bind i serien om Anne Lebæk

Vurdering

En ganske velfungerende krimi, hvor mysteriet om liget, og om hvad der skete dengang for mange år siden, hurtigt tager plottets fokus. Som bagtæppe fungerer idéen med klimasikring som et aktuelt emne, og da en storm er på vej, intensiveres det hele. Bogen er letlæst med fine karakterer og er til dem, der ikke ønsker udpenslet vold, blod og død men som stadigvæk nyder en fortælling om fortidens synder. Den kan læses som selvstændigt værk

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med Anna Grues serie om Dan Sommerdahl