Lektørudtalelse
Kort om bogen
En natklub brænder ned, dens ejer findes dræbt i sin lejlighed, og en ung kvinde findes chokeret og stum i sit undertøj på kirkegåden - alt sammen på samme nat i Lockne. Socialrådgiveren Annie må hjælpe politiet med at finde sammenhængen. Til læsere af nordiske krimier
Beskrivelse
Tredje bind i krimiserien med Annie Ljung, der er flyttet tilbage til sin hjemegn og landsbyen Lockne. I byens tidligere plejehjem er der åbnet en ny klub, Paradiset, der ejes af Lukasz Greve, som alle kalder Greven. Klubben er en stripklub, og det har sat byen på den anden ende. Greven selv er meget karismatisk og tiltrækker sig flere kvinders opmærksomhed. I de tidlige morgentimer efter en festlig midsommerfest opdager Alice, at det brænder i Paradiset. Samtidig finder hun den 18-årige kvinde Evelina stumt siddende på kirkegården i sit undertøj. Senere samme dag findes Greven død i sin seng. Sammen med Sara Emilsson fra Kramfors Politi begynder Alice at grave i sagen. Hvad er der sket med Evelina? Hænger det sammen med branden og mordet? Og er pigen offer eller vidne i sagen?
Vurdering
Svensk pageturner fra landlig idyl, der ikke er så idyllisk igen. Det er en bog med levende karakterer og et medrivende plot. Personerne er nuancerede, og handlingen holder spændingen, selvom nogle twists er forudsigelige
Andre bøger om samme emne
Kan sammenlignes med andre svenske krimiforfattere som Frida Skybäck og Camilla Grebe