Lektørudtalelse
Kort om bogen
I Lille Skovby bor de sødeste små dyrevenner. Følg med i, hvad vennerne laver sammen gennem årets måneder. Sød billedbog for 2-5-årige
Beskrivelse
To billedbøger om en flok dyrevenner i Lille Skovby. I "Dagens gang i Lille Skovby" står dyrene op kl. 7. Kl. 9 mødes de til morgenmad og kl. 10 samler de brænde i skoven. Sådan fortsætter dagen time for time, som bl.a. byder på middagslur, piratleg og aftensmad, indtil det er sengetid kl. 20. I "Årets gang i Lille Skovby" løber dyrevennerne på skøjter og har sneboldkamp om vinteren. I foråret leger de ude og passer køkkenhaven. Sommeren er varm, så nu er det tid til is og badning. Om efteråret hopper de i vandpytter og sætter drager op. Vinteren kommer igen, og så er det jul. Billedsiden består af helsides illustrationer i stærke farver. Formatet er kraftige papsider
Vurdering
Historierne fokuserer primært på dyrenes samvær, lege og udendørsaktiviteter, og i mindre grad på naturens gang. I den ene bog introduceres klokken og typiske gøremål gennem en dag. Den anden bog følger årets måneder, og hvad årstiderne indbyder til af hyggelige aktiviteter. Billedsiden er charmerende med de søde dyr og detaljerig med meget at se på og tale om
Andre bøger om samme emne
Laura og årstiderne, Pan leger ude og Et år på landet handler alle om udendørsaktiviteter gennem årstiderne. Børn kan lære klokken med bl.a. Lær klokken med gravhunden Max og Ved du, hvad klokken er?