Lektørudtalelse
Kort om bogen
Storm er på ferie, men keder sig. Han kommer til at ønske at der ville ske noget mere og pludselig sker der helt sindssygt meget i hans liv. Storm ønsker snart at han ikke havde mødt forfatteren, der skriver hans historie. For dem der kan lide historier, hvor der sker meget og man samtidig får lidt at tænke over. For børn fra 10 år
Beskrivelse
En fortælling om to børn, som kommer ud for en hel utrolig mængde forskellige ting, før de opdager, at de er hovedpersoner i en historie, som skrives af en forfatter, der ikke nødvendigvis vil dem det bedste. Bogen er opdelt i tre dele: et action-eventyr, en gyserfortælling samt et drama og afsluttes med 13 forskellige slutninger, hvor læseren selv vælger den de bedst kan lide
Vurdering
Det her er simpelthen en virkelig god bog. Det er en bog som er både en actionfortælling, en gyser og en moderne meta-fortælling, hvor bogens karakterer tror sig klogere end forfatteren - og så er de mange slutninger helt vildt sjove. Det kan umiddelbart lyde som en bog, der vil mange ting, men i virkeligheden er det en bog, som kan mange ting, for alle dens elementer fungerer
Andre bøger om samme emne
For de der kan lide bøger som fx Den sygeste løgnehistorie