Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

H.C. Andersen er Danmarks største og mest berømte forfatter, kendt over hele verden. Her præsenterer 8 af nutidens største børnebogsforfattere nye historier, inspireret af H.C. Andersens berømte eventyr. Bogen er for børn fra 12 år, men unge, voksne og ældre læsere kan også læse med

Beskrivelse

H.C. Andersens eventyr foregår i fortiden, men har også betydning i nutiden. Det bliver tydeligt i denne bog, hvor 8 kendte, danske børnebogsforfattere skriver nye historier inspireret af hans eventyr. Både som noveller, men også i Cecilie Ekens velkendte lyriske format. Bogen har efterord af Trine May, som også giver inspiration til arbejde med bogen, som både kan anvendes i grundskolen, på ungdomsuddannelser eller på videregående uddannelser. For H.C. Andersen er for alle aldre

Vurdering

I år er det 150 år siden H.C. Andersen døde. Der vil derfor udkomme en del bøger om ham og hans forfatterskab. Denne bog bliver en af de helt store udgivelser, skrevet af 8 fantastiske forfattere i et fantastisk sprog, som ligger godt op ad H.C. Andersens sprogunivers, og med en masse lag i teksten til fortolkning og analyse. Det er tekster, som vokser og åbner sig ved hver genlæsning. Bogen er velegnet til hyggelæsning, men samtidig også oplagt til anvendelse i danskundervisningen

Andre bøger om samme emne

Vil man vide mere om H.C. Andersen eller skal arbejde med forfatteren i skolen, er der også H.C. Andersens virkelige verden