Lektørudtalelse
Kort om bogen
Familiehemmeligheder kommer frem i lyset, da Cecilys familie beslutter sig for at lave en DNA-test fra et af de populære firmaer, der tilbyder dem online. Alt er ikke, som de forestillede sig, for Cecily har haft et langt og usædvanligt liv. Til læsere af bittersøde romaner, der foregår i flere tidsperioder
Beskrivelse
Cecily bliver som 8-årig i 1927 adopteret af et omrejsende cirkus, hvor hun skal tjene til dagen og vejen som ridende cirkusprinsesse. Det er et barsk liv for et barn, og da hun som 15-årig bliver uønsket gravid, står hun pludselig helt alene. I 2015 bringer en DNA-test hemmeligheder frem i lyset for Cecily og hendes familie
Vurdering
En gribende roman om en kvindes usædvanlige liv, og samtidig en roman, der tager spørgsmålet op om, hvad muligheden for at tage DNA-test betyder for de hemmeligheder, der findes i rigtig mange familier. Mange læsere holder af denne typer romaner, der foregår i flere tidsperioder, har en eller flere kvindeskæbner i fokus, og hvor hemmeligheder afdækkes lidt efter lidt. 2. verdenskrig fylder ikke i fortællingen, og det vil nogen sikkert synes er rart
Andre bøger om samme emne
Andre bøger med samme bittersøde følelse er fx Inden vi blev jeres og Verdener imellem os. Cirkustemaet findes også i Vand til elefanterne