Nogle Android-brugere oplever i øjeblikket, at de ikke kan tilgå menupunkterne i eReolens app. Problemet kan afhjælpes ved at af- og geninstallere app'en. Læs mere på vores driftinfomrationsside: https://ereolen.dk/drift

Lektørudtalelse

Forfatter: Katrine Skovgaard Rasmussen

Kort om bogen

Darcy, Kate og Camilla tager på ferie til Maldiverne for at fejre Darcys skilsmisse, men det viser sig at alt ikke er så paradisisk, som de drømmer om. Forsvindinger og mord sætter en stopper for den tropiske afslapning. For læsere af psykologiske spændingsromaner

Beskrivelse

Kate var for 20 år siden vidne til en massakre på et gæstehus, og er senere blevet venner med Darcy og Camilla, der er henholdsvis kæreste og søster til nogle af ofrene. Nu er de sammen taget til Maldiverne for at fejre, at Darcy skal skilles fra techmogulen Jacob. På det luksuriøse resort er Jade på bryllupsrejse med sin voldelige mand Rob. De fire kvinder finder sammen, og snart vikler fortiden sig ind i nutiden og skjulte planer bliver tydelige

Vurdering

Det er en gribende roman om fire kvinder, der kæmper med dæmoner på hver deres måde. Alle fire kvinder er godt beskrevet, og stemningen på det paradisiske resort giver en følelsen af selv at være på ferie. Der er rigtig mange twists i historien, og den er spændende lige til det sidste

Andre bøger om samme emne

 Hævnens paradis er også en psykologisk thriller, der foregår på en tropisk ø. Skrivestilen kan minde om fx Ruth Ware og Lucy Foley. Sidstnævnte har skrevet Gæstelisten, der også handler om nogen på ferie