Lektørudtalelse

Forfatter: Aksel Herholdt

Kort om bogen

En border collie er en hunderace, som især er dygtig til at holde styr på får og andre dyr. En border collie er en meget klog hund. Let at læse for 7-8-årige

Beskrivelse

Border collies er dygtige og kloge hunde, som bor hos mange familier. Men det er også arbejdshunde, der hjælper fåreavlere med at holde styr på store fåreflokke. En border collie kan lære, hvad fårehyrdens fløjtesignaler betyder og gøre lige præcis det, som hyrden gerne vil have den til. Den danske kongefamilie har to border collies, som ofte er med, når kongefamilien dyrker motion. Bogen tilhører forlagets serie "Fagklub. Grøn" og der findes opgaver til bogen på forlagets hjemmeside

Vurdering

Bogen "Border collie" er en glimrende lille fagbog, der nok skal finde sit publikum blandt begynderlæserne, som lige har knækket læsekoden. Der er farvefotos på alle opslag samt faktabokse, stikordsregister og alt, hvad der ellers hører sig til i en fagbog. Svære ord og centrale begreber er markeret med rød skrift i teksten og forklaret nederst på de sider, hvor ordene optræder. Det fungerer ret godt

Andre bøger om samme emne

Hvis du gerne vil læse mere om hunde, kan du prøve HundeI denne bog er der et kapitel, hvor du kan læse om hyrdehunde som border collien