Lektørudtalelse
Kort om bogen
En tankevækkende bog, der prikker hul på myten om den "rigtige mand". Psykolog og mandeforsker Svend Aage Madsen går til kernen af moderne maskulinitet og viser, hvordan mænd kan finde nye måder at være mænd på. For interesserede i psykologi og kønsidentitet
Beskrivelse
Svend Aage Madsen undersøger, hvordan det at være mand har ændret sig og hvordan samfundet stadig halter efter i forståelsen af mænds liv, sundhed og relationer. Gennem en blanding af forskning, kliniske erfaringer og samfundsanalyse kaster bogen lys over, hvorfor mange mænd kæmper i det moderne samfund: De lever kortere, mistrives oftere i stilhed, klarer sig dårligere i uddannelsessystemet og har sværere ved at danne nære relationer. Madsen argumenterer for, at det traditionelle mandebillede med den stærke, tavse, rationelle mand ikke længere er dækkende, og at det er nødvendigt at tænke i mangfoldige former for maskulinitet. Han viser, hvordan både mænd og samfundet som helhed kan få gavn af nye måder at være mand på, med mere plads til følelser, fællesskab og sårbarhed
Vurdering
En skarp og velskrevet bog, der tager livtag med nutidens maskulinitet. Svend Aage Madsen kombinerer forskning og erfaring i en lettilgængelig og empatisk tekst, Bogen er både oplysende og rørende
Andre bøger om samme emne
Der findes efterhånden en del bøger om mandebilledet og manderollen. Et par eksempler er Naturens muntre søn og Drenge og mænd i krise?