Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Kort om bogen

Er du gamer? De fleste af os gamer nu og da, og her kan du læse mere om hvad gaming er, hvem der gamer og hvordan det påvirker os. Til alle, der vil vide mere om gaming

Beskrivelse

Man antager at ca. 3 milliarder mennesker verden over gamer hver dag. Det er altså en ganske stor industri med en ganske stor indvirken på mennesker og samfund. Her får vi svar på hvad gaming er, og hvorfor det er sjovt, og hvordan det påvirker os. Forfatteren er uddannet psykolog, og forsker med denne vinkel. I bogen anvendes dog også en del statistik og viden fra andre videnskaber end psykologi. Bogen er en del af serien "Tænkepauser", og lader ligesom de øvrige i serien en forsker afdække et emne kort, tilgængeligt og præcist

Vurdering

"Gaming" er let at læse og sætter mange ting på plads, fx aflives myten om at voldelige computerspil fører til vold i virkeligheden. Anne Fiskaali skriver humoristisk og ud fra egne erfaringer - alle i hendes familie spiller, også hende selv. Det gør teksten levende og nærværende

Andre bøger om samme emne

 Kære gamer, du er fantastisk fra 2021, handler også om gaming, dog ikke fra et forskningsbaseret synspunkt