Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Kolonisterne på planeten Coyote møder udfordringer ved ankomsten af en ny gruppe. Et oprør ulmer, og en frihedsbevægelse begynder at tage form. For voksne læsere af science fiction

Beskrivelse

De 2 bøger er opbygget ens. "Coyote 2 - Oprør" består af "Bog tre - Helgener og fremmede" og "Bog fire - Revolution", mens "Coyote 3 - Nye grænser" består af "Bog fem - I den fremmede majs" og "Bog seks - Coyotes stedbørn". Bagerst i bøgerne findes en "Coyote-kalender" og et persongalleri. Seriens 1. del har titlen Coyote. Bind 1Science fiction-forfatter Allen M. Steele har modtaget flere priser for sine bøger

Vurdering

En spændende fortælling om rumrejser og kolonisering, og om kampene for frihed og et bedre samfund. Der arbejdes også med emner som teknologi og politiske konflikter. Temaer som alle kan føres over på problematikker, som vi genkender fra vores egen virkelighed. Bøgerne består af flere korte "bøger" som tilsammen udgør en sammenhængende fortælling. Det anbefales at trilogien læses i den rette rækkefølge

Andre bøger om samme emne

Vil man gerne læse andre science fiction-romaner kan her også nævnes Frank Herberts Dune serie eller Dan Simmons Hyperion