Lektørudtalelse
Kort om bogen
Gennem flere tusinde år har mennesket gravet tunneler. Denne bog fortæller om nogle af de mange forskellige tunneler. Både de gamle, de store og de meget lange. Fra 7 år
Beskrivelse
I serien "Fakta 2" kommer her tre nye fagbøger om henholdsvis tunneler, bøger og hugtænder. Bøgerne præsenterer deres emne på opslag bestående af en grundtekst og faktabokse sat på en baggrund af fotografier. Lix er på cirka 20 og teksten er sat med meget store typer
Vurdering
Det er tre spændende bøger om emner, som der findes meget få andre bøger om. Så vil du blive klogere på verden og lære noget nyt, er disse bøger lige noget for dig. Alle tre bøger opfylder de danskfaglige krav til en fagbog og er derfor oplagte at anvende til faglige læsekurser i grundskolen. Der kan frit hentes elevopgaver på forlagets hjemmeside
Andre bøger om samme emne
Der findes ikke rigtigt andre fagbøger for børn om hverken tunneler, hugtænder eller bøger. Vil man læse mere, må man derfor vælge titler, der berører emnerne. Det kunne være bøgerne Jordens underjordiske steder og Tænder