Lektørudtalelse

Forfatter: Line Hoffgaard

Anvendelse/målgruppe/niveau

Nutidig rå roman om kunst, inspiration, identitet og seksualitet, som vil fange især kvindelige læsere af nyere dansk litteratur. Også interessant for læsere, der kan lide en roman, som leger med fantasi og virkelighed. Den spændende forside er et godt blikfang

Beskrivelse

Anden selvstændige del af En to tre - Justine. Performancekunstneren Justine tager til Grønland for at blive inspireret til sit næste kunstprojekt. I jagten på at blive inspireret udforsker hun den grønlandske natur og kultur, samtidig med at hun eksperimenterer med sine egne sanser og seksualitet. Grænserne mellem virkelighed, fantasi og kunst begynder at flyde sammen for hende. Titlen referer til en grønlandsk fjeldtop ved Nuuk. Romanen fortælles i en realistisk og rå tone. Til tider er det som læser svært at skelne imellem, hvad der er fantasi og virkelighed i Justines hoved. Iben Mondrup har tidligere udgivet En to tre - Justine, 2012 og Ved slusen, 2009. Mondrup er foruden forfatter også performancekunstner og har designet romanens omslag

Sammenligning

Iben Mondrups forfatterskab minder om forfattere som Ina Merete Schmidt, Henriette E. Møller og Sissel Bergfjord. Anskaffelse må bero på erfaringer med En to tre - Justine

Samlet konklusion

Udmærket roman om en kvindelig kunstners eksperimenterende tilgang til sit eget talent, identitet og seksualitet. Romanen vil ikke skuffe læsere af nyere dansk litteratur

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2013