Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Drasbek Martinussen

Kort om bogen

Børnebogens fortælling og teknikker fra mindfulness kombineres i en lille historie om Anna, der skal sove. Til højtlæsning som godnathistorie for børn fra 3 år

Beskrivelse

Anna er træt og hendes mor skal putte hende sammen med hendes hund Vuffer. Anna skal have børstet tænder og så ned under dynen. Mor læser godnathistorie for Anna. Anna tænker på alle de fantastiske drømme hun kan have. Hun drømmer om at blive alt fra astronaut til prinsesse. Til sidst kan Anna ikke holde sig vågen mere. I begyndelsen af bogen er der instruks til læseren, med bl.a. tips til puttetidspunkt, valg af seng, stemning omkring sengetid osv. Herudover er der også vejledning i, hvordan man skal læse bogen op for barnet. At man skal nævne barnets navn, sige nogle sætninger mere stille og gabe ind imellem. Vibeke Manniche er læge, forfatter og foredragsholder, hun har tidligere skrevet Børns søvn, som er henvendt til forældre

Vurdering

Det er en sød lille historie og en fin værktøjsbog til forældre, der ønsker at benytte teknikker fra fx mindfulness til at få barnet til at sove. Bogen er ikke hardback, hvilket får den til at fremstå lidt som et hæfte og forsidens grafiske opsætning fremstår ikke så børnevenligt

Andre bøger om samme emne

 Kaninen der så gerne ville sove fungerer på samme måde, med teknikker fra mindfulness