Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Der lurer en ondskab blandt os, som vi ofte selv er ofre for, eller styret af. For at være menneske er også at lave fejl og være ond. Til læsere af mørke noveller

Beskrivelse

Vold, sygdom og sex. Ondskab kan have mange former. I denne novellesamling af Niels Martinov materialiserer ondskaben sig i mange forskellige former, som voldtægt, selvhad og frygtelige sygdomme. Novellerne foregår i hverdagsscenarier, men med kringlede og plagede personligheder. Niels Martinov har skrevet flere krimier og biografier og har en stor produktion bag sig

Vurdering

Martinovs noveller er mørke og befolket af utiltalende mennesker. Novellerne er korte og holdt i et nutidigt og mundret talesprog. Det er ikke noveller man bliver i godt humør af at læse, og man væmmes decideret ved nogle af personlighederne. Men karaktererne står skarpt og er originale

Andre bøger om samme emne

Bogen minder om andre mørke novellesamlinger som: Tigeren i Skagen klitplantage og Mod solnedgangen