Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Skram-Skuldbøl

Anvendelse/målgruppe/niveau

Denne nye højtlæsningsbog om heksen Winnie og katten Wilbur føjer sig fint til rækken af bøger om de to skæve eksistenser, som har de 6-9-årige som målgruppe. Den genkendelige forside lægger op til sjov og grin

Beskrivelse

Børn og voksne vil genkende Winnie og katten Wilbur fra billedbøgerne, som har de samme hovedpersoner. Her er målgruppen dog ældre, idet der er tale om en lidt mere teksttung udgivelse. Bogen indeholder, som i de øvrige udgivelse, fire historier. Der fortælles i en glad og frisk tone med fart over feltet. Hvert opslag indeholder illustrationer, som er udformet i sort streg

Sammenligning

For samme målgruppe kan serien om Den lille heks af Charlotte Fleischer temamæssigt nævnes

Samlet konklusion

Efterhånden som barnet bliver i stand til at kapere en mere teksttung udgivelse, vil det være oplagt at lade denne serie efterfølge billedbogsserien. Her er tale om sjov og uforpligtende underholdning, som kan danne baggrund for en hyggestund

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2014