Søgeresultater: 7

Træl og fri fortæller historien om en vikingeboplads, der overfaldes ved nattetide - kun to drenge undslipper: en høvdingesøn og en træl...

Straks efter det danske skib Oldenborgs ankomst til Bantam i Ostindien opstår der en farlig situation, da skibsdrengen Søren forsøger at svømme i land …

Den 12-årige Jørgen fortæller spændende om sine oplevelser i Bantam. Om mødet med pigen Ellen. Om et dramatisk besøg hos troldkvinden Adinda. Om festerne hos den lille, tykke sultan. Om sygdommen, der hærger blandt Oldenborgs mandskab. Og om hjemrejsen, der starter med, at skibet strander på et undersøisk skær. Men det er samtidig en skildring af venskab og kampen for frihed og retfærdighed.

»Tusind dage hjemmefra« er en selvstændig fortsættelse af romanen »Rejsen til Bantam«. Tilsammen udgør de beretningen om en lang og umenneskelig rejse, der kom til at vare fra 1672-75.

„Kesses krig“ giver et billede af besættelses-tiden – sådan som to halv-store drenge oplever den. Store og små begivenheder omtales: sortebørs-handel, flåden der sænkes, jøde-transporter over Sundet – og Lange-bro der bliver sprængt i luften. På denne baggrund fortælles om venskabet mellem de to drenge – et venskab der langsomt smuldrer, jo nærmere freden kommer …

"Mor og mormor og fru Jensen begynder at pakke maden ud. Mændene sidder på træstammen og sludrer. Jeg sætter mig hen til dem og ser, at de gemmer de små glas lidt og lurer til kvinderne, når blikkenslageren skænker op. De drikker krumbøjede, så man ikke kan se, hvad de laver. "Jeg tror sgu, Sigurd," siger Jensen, "at det var heromkring, vi sprang for livet for godt et år siden. Var det ikke her, vi havde Gestapo lige i røven?" Han ser på far med et stramt udtryk i ansigtet."

I "Brobisserne" oplever vi besættelsen og tiden lige efter befrielsen gennem drengen Lars. Lars’ familie er flyttet fra Nørrebro til Amager, og her mærker de, hvordan mange stadig ser arbejderne fra Nørrebro som andenrangs borgere. Og i selve familien er der også nok med problemer, for eksempel at Lars’ far indimellem kommer til at drikke ugelønnen op.
John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger samt skuespil, primært inden for den socialrealistiske genre. Romanerne "Man går ind ad en port" og "Ståsted søges" dannede grundlag for Morten Arnfreds film "Johnny Larsen", og romanen "De frigjorte" blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

Den ene dreng var født som et uønsket barn i fattige, elendige omgivelser med en tyv til far og en tiggerske til bedstemor. Hans navn var Tom Canty.
Den anden dreng var født i kongelige gemakker, og hans fødsel vakte jubel og glæde i hele England. Hans navn var Edward, prins af Wales. Men det mærkelige var, at de to drenge lignede hinanden som to dråber vand.
En dag mødes de to drenge og bytter roller, så Tom pludselig bliver prins, og Edward bliver tigger. De tror, det blot er for nogle timer – men skæbnen vil det anderledes.
Edward drives hjem af Tom Cantys far og bliver gennempryglet, fordi faderen tror, han er blevet stor på den, når han påstår, at han er prinsen af Wales. Og Tom bliver antaget for at være prinsen, skønt han fortvivlet prøver at få folk til at tro ham – man mener blot, at den unge prins midlertidigt har mistet forstanden.
Det er ikke nogen rar situation for de to drenge, der gennemgår de forfærdeligste kvaler – men én ting er sikker – de lærer en masse af at skifte roller. Men hvordan skal de nogen sinde få deres rigtige tilværelse tilbage? Mark Twain er pseudonym for den amerikanske forfatter Samuel Langhorne Clemens (1835-1910), som blandt andet står bag klassikerne "Tom Sawyer" og "Huckleberry Finn". Mark Twain debuterede med "The Celebrated Jumping Frog of Calaveras County" og skrev sidenhen et væld af romaner, essays og faglitterære bøger. Kort før sin død skrev Mark Twain sin selvbiografi med instrukser om, at den først skulle udgives 100 år efter hans død, sandsynligvis på grund af hans meget åbenhjertige udtalelser i bogen.

Nils Hartmanns to bøger fra 1982 og 1983 er her naturligt samlet i ét bind, da handlingen er fortløbende. Det er en historisk roman, en søfortælling og en udviklingshistorie, hvis kvaliteter stadig gør den meget læseværdig fra ca. 12 år og opefter. Bogen bygger på skibslægen Cortemündes dagbog fra en Ostindiensfart i 1672 og er forsynet med Cortemündes egne tegninger. Bogen er skrevet i jegform i et nøgternt sprog. Den har et realistisk præg med mange detaljer. Synsvinklen er den 11-årige Jørgens. Han er med som skibslægens medhjælper. Bogen giver et fint indtryk af forholdene ombord, klasseforskellene, den rå disciplin, sygdommene, den fordærvede mad, men også Jørgens venskab med en jævnaldrende skibsdreng. Den skildrer farerne undervejs, truslen fra kapere, voldsomt uvejr, forlis, men også de eksotiske lande med deres særlige natur, farverige miljø og mærkelige skikke. Flot og dramatisk omslagsillustration. Jytte Kjær Schou
© IBC

Under den voldsomme brænd i København i 1728 bliver to små tvillingedrenge adskilt. Den ene dreng vokser op på kongens slot, mens den anden forsvinder i armene på en sigøjnerkvinde. Sigøjnerdrengen Pietro vokser op uden at kende til sin fortid, og i 12 år flakkker han rundt i Europa med sin adoptivfamilie. Livet som sigøjner er hårdt, og Pietro, der aldrig helt er faldet til blandt gruppen, må gå for lud og koldt vand. Kun enkelte blandt sigøjnerne behandler ham med kærlige hænder, og da hans adoptivmor, den gamle sigøjnerkvinde, der reddede ham fra branden, pludseligt dør, flygter Pietro sammen med sin hund fra gruppen. Han slår følge med vandringsmanden Spille-Mathis, men livet på landevejen er heller ikke nemt, for overalt mødes de med foragt og mistro. Pietros tvillingebror, Christian Ulrich, er vokset op på dronningens slot, Clausholm, og en dag mødes de to drenge i skoven. Men vil omverdenen tro på Pietros historie? Første bind i serien om tvillingerne Pietro og Christian Herta J. Enevoldsen (1915-1997) er en dansk forfatter og debuterede i bogform i 1972 med "København brænder", men havde inden da fået udgivet utallige noveller i ugeblade som f.eks. Hjemmet. Hendes romaner om store figurer i verdenshistorien, hvor romantik og historieskrivning går hånd i hånd, skaffede hende hurtigt en stor læserskare og cementerede hendes plads som en af Danmarks største børnebogsforfattere.