Søgeresultater: 263

En Europafortælling med hovedvægt på forfatterens to hjemlande, Danmark og Frankrig. Erling Bjøl præsenterer baggrunden for de to befolkningers mentalitet og skæbne i fortid og nutid og tegner et billede af, hvorfor vi er så forskellige, og hvad vi kan lære af hinanden.

Med "Klokke Roland" betrådte Johannes Jørgensen i 1915 hidtil ukendt land: den politiske scene. I bogen fremlægger han de belgiske vidnesbyrd om Tysklands overfald på Belgien under 1. verdenskrig. Umiddelbart modtog den danske offentlighed bogen med stor velvilje – men særligt én kritisk stemme måtte Johannes Jørgensen tage til genmæle over for: præsten Anker Kirkeby, som beskyldte Jørgensen for at forvrænge kendsgerningerne. Resultatet blev bogen "Den slette tjeners svar" fra 1918.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Grundtvigs tid er blevet kaldt Danmarks guldalder, men den var i høj grad også en krisetid: Englænderne bombede København, Danmark gennem levede sin første finanskrise og måtte afstå Norge. Med indførelsen af Grundloven 1849 fulgte grænsekrigene mod Tyskland og tabet af Sønderjylland. Fortællingen om præsten, digteren og politikeren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) spejler tiden i al dens dobbelthed. Grundtvig samlede folket og satte kød på og blod på begreberne om tro, dannelse og sammenhængskraft, men gennemlevede selv den ene indre krise efter den anden. Det er Grundtvig, man skal gå til, hvis man vil forstå, hvad det vil sige at være dansk – på godt og ondt.

Menneskets rettigheder er et af Thomas Paines vigtigste værker. I første del, som udkom i 1791, forsvarer Paine den franske revolutions oprørere og leverer en kraftfuld tale for demokrati, lighed og den nye europæiske orden. Anden del, der udkom året efter, er måske Paines stærkeste politiske skrift. Her argumenterer han heftigt for sociale reformer, social sikkerhed og rettigheder til arbejderklassen. Bogen er en af grundstenene for de radikale, revolutionære traditioner i både USA og Storbritannien. Thomas Paine (1737-1809) var en engelsk-amerikansk oplysnings filosof og revolutionær tænker.

Riget samles er 1.del af serien om Danmark på Gorm den gamles tid. En tid, hvor der fandtes stormænd og trælle, asetroen stadig herskede og vikingerne tog på togt. 'Danskerne - og deres land' handler om de begivenheder, der lagde grundstenene til landet, nationen og kulturen Danmark. Jørgen Liljensø (f.1943), danskforfatter og maler. Liljensøe er mest kendt for sine romaner for børn og unge. Hans anmelderroste debutroman 'Barakkerne' er dog for voksne.

Sabotørskolen er skrevet af to forhenværende sabotører, der begge oplevede nogle af besættelsestidens mest dramatiske begivenheder som medlemmer af den berømte sabotageorganisation HOLGER DANSKE.

Bogen blev først udgivet under forfatternavnet Bob Herman, der var de to sabotørers »dæknavne«. Cand. polit Gunnar Dyrberg var afdelingsleder i Holger Danske helt frem til krigens slutning. Redaktør Bob Ramsing var medlem af en HD-gruppe, hvor seks af hans kammerater faldt i kampen mod tyskerne. Bob Ramsing, der også er kendt som filmforfatter og journalist.

De to forfattere, der tidligere har skrevet en bog om deres egne oplevelser, har i Sabotørskolen samlet og bearbejdet 15 beretninger om kampen. Ved hjælp af deres gamle kammerater og forbindelser kan de på en ny, spændende og meget personlig måde præsentere en række episoder fra modstandskampen, der indtil nu kun har været kendt af en snæver kreds.

Det er årene fra besættelsens ophør til i dag, Mogens Fog skildrer i dette andet bind af sine erindringer, og få har vel været så aktiv og dybt engageret i såvel politik som universitetsforhold som netop han.

Det er derfor kun naturligt, at hans Efterskrift falder i flere afsnit, for hans bevægede liv har i højere grad end de flestes været inddelt i skiftende perioder.

Den første var knyttet til politik. Det er folketingsårene fra 45 til 50, hvor Fog sad som minister for særlige anliggender. Det er retsopgøret og øst-vest-konflikterne og optakten til den kolde krig, der bragte splittelse mellem de tidligere modstandskammerater, det er den bevægede polemik om »Fredens Tilhængere« og hans eget forhold til DKP, som han gør nøje rede for.

De senere år er viet universitetet og hans tid som rektor. Han lægger ikke skjul på vanskelighederne grundet den store tilgang og beskæftiger sig indgående med studenteroprøret og de demonstrationer og episoder, som dengang var et særsyn og som krævede den ro og det kølige overlæg, som vel kun han var i besiddelse af.

Det sidste kapitel er viet otiets år. Det er en klog mand, der ser tilbage på et begivenhedsrigt liv, og som nøgternt videregiver sine førstehåndsoplevelser til læseren.

Palle Koch vender i disse uhøjtidelige erindringer tilbage til starten på sit journalistliv, hvor han som "fremmedarbejder i Svendborg" oplevede besættelsestidens sidste fase, dels som medarbejder ved et lille, konservativt blad, der – uvist af hvilken grund – blev bombet tilbage til runestenalderen, dels som interesseret medlem af en såkaldt militær ventegruppe, hvis aktiviteter før, under og efter befrielsen var af en art, hvor afstanden mellem alvoren og den ufrivillige komik ofte forekom forbløffende kort.

Den brik fra begivenhedernes periferi, der her i al troskyldighed føjes til besættelsestidens officielle mosaik, er således formet med langt mindre alvor end det sædvanligvis har været denne periodes vilkår. Men sådan var nu udsigten fra hans vindue – når han efter henved 40 års betænkningstid genopfrisker verdenskrigen på Sydfyn og sit møde med Svendborg under bekendtskabets første og tossede tid.

Disse billeder fra det virkelige liv daterer sig fra efteråret 1944 til et stykke ind i befrielsessommeren 1945, hvor hverdage kunne være lidet hverdagsagtige og hvor det uvante og uventede lurede lige om hjørnet, indtil fred omsider hvilede over land og by og alt igen var dansk normaltid.

De danske og de franske er en oplysende og underholdende bog om forholdet mellem dansk og fransk kultur, om ægte glæde ved det franske – og om snobberi i samme forbindelse.

Hans Boll-Johansen har i denne bog skrevet om alt det, de danske forbinder med de franske:
„Jeg vil fortælle om danskernes skiftende følelser over for Frankrig. Det bliver en historie om hele registret af passioner fra kærlighed til had, om alle nuancerne mellem snobberi og skepsis, og om alt fra dyrkelse af streng klassicisme til betingelsesløs beundring for franskmændenes sanselige livskraft. Hvis man helt generelt ser på danskernes holdning til Frankrig, dvs. ikke kun dem der vælger at studere sproget, er der tre hovedveje til den frankofile danskers beundring for Frankrig: Den sensuelle, som fremhæver franskmændenes talent for nydelse og livslyst; den intellektuelle, som især er betaget af oplysningstidens klare fornuft; og den politisk motiverede frankofili, som træffes i både konservative og revolutionærevarianter.”

Mattias Tesfaye, folketingsmedlem for Socialdemokratiet og forfatter, fortæller i Velkommen Mustafa historien om 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik. Han inddrager omfattende arkivresearch og har interviewet politikere fra partiets stridende fløje og vestegnsborgmestre m.fl. Ligesom magtkampe, der har fået partimedlemmer til at smække med døren og forlade partiet, lægges frem.

Bogen om de to slesvigske krige prøver at vise den dybe forskel på de to krige trods det korte spand af år imellem dem.

Bogens tekst ridser baggrunden op, skildrer hændelserne og prøver kort at resumere det håbløst indviklede og så dybt forkludrede slesvigske problem, der fandt sin makabert brutale foreløbige løsning for hundrede år siden.

Mens den første af krigene endnu har meget af de ældre kriges form, peger den anden krig frem mod den karakter, som industrien og de nye våben gav al europæisk krig og senere al krig verden over. De to krige har hver sin mentalitet, hver sin teknik, et utroligt skift på kun fjorten år. I dag er hændelserne fortid.

Det Danmark, den verden og den mentalitet, der oplevede de to krige og katastrofen i 1864, eksisterer ikke mere. Men det var virkelighed, vore bedsteforældres og oldeforældres dybe tragedie, deres skuffelser, og deres død.

På grund af manglende billedrettigheder er foreliggende udgave udgivet uden originaludgavens omfattende billedmateriale.

Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.