Søgeresultater: 201

Bogen er en hjælp til dem, der frygter – eller allerede sidder i – specialesumpen. Mette Bjørn har samlet sine egne og andres erfaringer med hurtig specialeskrivning og tilbyder en lang række konkrete øvelser og anvisninger, der gør det nemt at lægge en tidsplan for specialet – og holde den! Og det tager lang tid. Sådan er mange studerendes forventninger til specialet eller bacheloropgaven. Men sådan behøver det ikke være. Ikke hvis man spørger cand.mag. og coach Mette Bjørn, der anskuer specialet som en mental udholdenhedstest langt mere end en akademisk udfordring. Hun mener, specialet skal klares på så kort tid som muligt, og begrunder sin pointe ved at kigge på det erhvervsliv, den nyuddannede skal tiltrække. Det er hendes erfaring, at en arbejdsgiver næsten altid vægter den kandidat højest, der på et par måneder har skrevet et speciale til 7 eller 10 frem for den, der har brugt tre år på et speciale til 12. Også i forhold til jobprofil er der derfor god logik i at gøre speciale­processen kort. Mette Bjørn skrev sit eget speciale på blot fem uger og fik 10. Det kan altså sagtens lade sig gøre og bogen giver nyttige tips til hvordan. Lynspeciale er skrevet til dem, der skal i gang med specialet, dem, der er gået i gang, og dem, der er gået i stå. For det er aldrig for sent at blive færdig. Læs mere på www.lynspeciale.dk

Ebbe Grunwald har samlet en række journalister og studerende, der ud fra vidt forskellige faglige og personlige indfaldsvinkler reflekterer over det at skrive; over ordene; genrerne; fortællingen; betagelsen; arbejdet."Vi skal skrive interessante sætninger. Det har vi lovet", erindrer Stig Olesen. Og gør det. Ligesom alle de andre bidragydere til bogen.

Upåagtet i pressehistorien og litteraturen, men et faktum: Johs. V. Jensen var chefredaktør for dagbladet ”Pressen”, der udkom første gang 2. juli 1906 – og gik ind med samme måneds udgang. Bogen belyser, analyserer og illustrerer grundigt både den forfatter og journalist, der stod bag – og den avis, der kom ud af det.

Journalistik er et håndværk og et kreativt kraftcenter med pligt til at få idéer - Palle Steffensen viser i denne bog, hvordan man gør det.

Nils Thorsen er kendt og respekteret for sine portrætinterviews i Politiken. Med mennesker, vi troede, vi kendte. I bogen her fortæller han om de tanker og metoder, der ligger bag de usædvanlige og meget personlige portrætter. Denne nye udgave er udvidet med bl.a. tre af Thorsens nyeste interview: Suzanne Brøgger, Thomas Blachmann og Jørgen Reenberg.

Ole Lind, pressefotograf på Jyllands-Posten, superbruger af Photoshop gennem mange år, erfaren som både underviser og forfatter på dette felt. Bedre selskab kommer du ikke i, hvis du vil have konkrete anvisninger, gode råd og masser af tip og fif til det store program til billedbehandling.

Medielobbyisme er en effektiv kommunikationsform, der med fordel kan benyttes af enhver organisation – interesseorganisation, privat virksomhed eller
offentlig institution.
Det handler om at sætte dagsordener i medierne og om at kommunikere
mere offensivt med organisationens væsentligste interessenter. Midlet er de
historier, som medielobbyisten bringer i spil, og som på kort eller længere sigt
plejer organisationens interesser. Målet er, at de rette historier når frem til de
rette modtagere og dermed får indflydelse på deres holdninger og adfærd.
Medielobbyisme er spin i version 2.0. Og mere end det. Medielobbyisme kombinerer
forskellige metoder fra journalistik, kommunikation og PR og er samtidig
en kommunikationsform, der kan få afgørende betydning for nye måder
at udvikle organisationens gennemslagskraft på.
I bogen fortælles, hvordan man konkret kan bruge sit eget medie – f.eks.
en hjemmeside, et nyhedsbrev eller et blad – til både at kommunikere med
sine egne modtagere og som et bevidst redskab til at inddrage og påvirke relevante
interessenter og til at skabe historier i det øvrige mediebillede. I et
klart sprog og gennem masser af eksempler får læseren mange forskellige
redskaber til at arbejde effektfuldt og strategisk med medielobbyisme.

Hvorfor har kunstig intelligens så stor indflydelse på vores fremtid?Og hvad er kunstig intelligens egentlig?Kunstig intelligens er nu kernen af forretningen for nogle af de mest værdifulde selskaber i verden, og de investerer massive summer i den fortsatte udvikling af kunstig intelligens. Under dem vokser en underskov af start-ups fokuseret på anvendelsen af kunstig intelligens, drevet af ambitiøse grundlæggere og investorer med dybe lommer. Sammen med mere etablerede virksomheder har de planer om at revolutionere stort set alle sektorer med kunstig intelligens med nye intelligente tjenester og produkter. På den internationale scene har Rusland, USA og Kina startet et kapløb om at blive førende indenfor kunstig intelligens, hver med håbet om at blive den verdensledende nation. Kampen om fremtidens magt og markeder er startet, og den handler om kunstig intelligens.For de fleste er kunstig intelligens dog stadig noget abstrakt, som gemmer sig på fjerntliggende servere placeret i en lige så uhåndgribelig sky. Men kunstig intelligens er i virkelighed ikke så komplekst, og mekanikken bag er ofte inspireret af simple principper fra biologiens verden. Forstår man principperne, og hvordan de efterlignes i computeren, forstår man også, hvad kunstig intelligens er, og hvordan det kan bruges.Kampen om fremtiden - forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder er den første bog på dansk, der i et letforståeligt sprog går bag om begrebet og giver en grunding indføring i årsagerne til kampen om at udvikle bedre kunstig intelligens, hvad kunstig intelligens egentlig er, og guider dig til, hvad du skal tænke over, når du vil anvende kunstig intelligens.

Hvordan sætter man de rigtige digitale fodspor? Hvad er social identitet? Kan man stole på Wikipedia? Bliver man afhængig af Facebook? Er sociale medier godt for demokratiet? Selvom man som ung i dag kaldes ’digital indfødt’, kan man godt mangle digital dannelse. Digital dannelse i form af at kunne analysere og forstå oplysninger fra internettet, men også i form af at kunne varetage sin ’digitale identitet’ og kende de uskrevne regler for hensigtsmæssig opførsel og kommunikation på internettet. I denne bog fortæller forfatterne i korte og letlæste kapitler, hvad der er op og ned på web 2.0, Wikipedia, sociale medier som Facebook, og hvad vi skal være opmærksomme på

’Blik for lyd’ handler ikke om at slå blikket ned eller lukke øjnene i. Den handler derimod om at slå ørerne ud og holde blik, ører og tænkning åbne for lyd og dermed for de øvrige sensoriske modaliteter, som til stadighed henvender sig til os gennem medier og artefakter, i byen og i vores hverdag.

Kunstig intelligens er et vigtigt og spændende emne, som der er mere og mere interesse for. Med denne nye titel i Sort Fagklub, Kunstig intelligens, sættes emnet netop på dagsorden, og der lægger op til overvejelser om de fordele og ulemper, som den teknologiske udvikling fører med sig.
Bogen har et indbydende udtryk, der helt sikker vil appellere til målgruppen.

Sort Fagklub
Kunstig intelligens er udgivet i Alineas Sort Fagklub, der henvender sig til de trænede læsere i udskolingen. Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og bygget op som en eksemplarisk fagbog med indholdsfortegnelse, overblik og stikordsregister.

Der er udarbejdet gratis læseforståelsesopgaver til bogen, der kan downloades på fagklub.alinea.dk.