Søgeresultater: 78

I år 1775 tilføjede den skotske universitetsunderviser James Watt et ekstra kammer til en allerede eksisterende dampmaskine. Dermed skabte han et maskinmonster, som verden aldrig nogensinde havde set mage til, og drev – uden at vide det – mennesket ind i opfindelsernes tidsalder. I løbet af det næste århundrede skød dampende fabrikker op overalt, og kloden blev sporlagt fra Sibirien til Afrika. Men revolutionen standsede ikke her. Snart kunne europæerne og amerikanerne nå hinanden med lydens hast gennem telegraf og telefon, og visionære ingeniører begyndte at udfordre naturens kræfter med det nye byggemateriale stål. De skabte broer over brede slugter og stræbte mod himlen med bygninger, der næsten nåede skyerne. Og knap 200 år efter James Watts opfindelse havde mennesket sendt raketter ud af atmosfæren og var begyndt at udforske andre planeter end vores egen. Naturens kræfter var blevet tæmmet. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Danmark har haft postvæsen siden 1624, men fik først i 1860 landpostordning i begrænset omfang. Stationsforstanderen i Holte kæmpede for fuld omdeling i sit landdistrikt, og efterhånden blev der oprettet landpostruter over hele landet. De første landpostbude travede af sted i alskens vejr. Derefter blev cyklerne langsomt udbredt, og fra 1960 kom bilerne i brug. Strabadserne kunne opvejes af naturoplevelser, skiftende årstider, menneskelige oplevelser omkring kaffen og håndsrækninger til folk. Landpostbudene er også populære i dag. De har mindre tid til kaffen, men har til hver en tid bragt opmuntring. En både diskret og medlevende folketype har skabt et stykke danmarkshistorie Denne bogs forfatter og bidragydere fortæller personlige minder og nedskrevne overleverede historier. Enkelte beretninger fortælles af personerne selv. Bogen bringer en postmesters historie og slutter med et landpostbuds beretning om hverdagen nu sammenlignet med før. Post & Tele Museum i København har bistået med historier og billeder fra hele landet.

I 1912 var Titanic verdens største og dyreste skib.

Ingen mennesker troede, at Titanic kunne synke. Alligevel sank skibet, da det ramte et is-bjerg ude i Atlanter-havet. 1507 mennesker mistede livet.

I denne bog får du hele historien om Titanic, lige fra skibet blev bygget, til det forliste i april 1912.

Toilettet, telefonen, pengene og bogtrykkerkunsten. Teknologiens 50 største og vigtigste opfindelser er på én gang både ekstraordinære, dagligdags og uovertrufne. Og det er ikke tilfældigt, for de største opfindelser har alle haft gennemgribende betydning for os mennesker og vores samfund: Civilisationen begyndte med ploven og ølbrygningen, opfindelsen af krudtet ændrede verdens gang for altid, mens telegrafens, fjernsynets, radioens og computerens langt nyere historier viser, hvordan verden er blevet både større og mindre. Allerede papiret og bogtrykkerkunsten medførte radikale ændringer i vores måder at interagere og kommunikere på, og de er nu igen under hastig forandring. 50 opfindelser - højdepunkter i teknologien er en teknologiens udviklingshistorie fortalt i en række gode historier af syv forskere, der viser, hvordan opfindelser ofte bliver til som små forbedringer og udviklinger. Vægten er derfor lagt på opfindelsernes historiske forudsætninger, deres betydninger og konsekvenser. Bogen er 3. bind i serien 50 højdepunkter, der er forlagets forskningsbaserede serie om de væsentligste og mest markante højdepunkter inden for en række fagområder. Hvad er verdens største opfindelse? Sammen med Jyllands-Posten kårer vi i øjeblikket den opfindelse, som har haft størst indflydelse på os og vores samfund. Kig ind på jp.dk/50 opfindelser, hvor du kan læse om alle 50 opfindelser, se billeder fra bogen og finde interviews og artikler om højdepunkterne.

For første gang fortælles hele historien om storhed og fald i en af de største danske virksomheder gennem tiden. Østasiatisk Kompagni blev stiftet i 1897 af etatsråd H.N. Andersen, som havde et stort netværk i Asien og en vision om at opbygge infrastruktur og produktion. I løbet af de næste 100 år kom aktiviteterne til at omfatte handel, industri og søtransport over hele verden.

Historien om ØK er et stykke dansk erhvervshistorie om en virksomhed, der fra starten var tænkt stort og internationalt. I det 20. århundredes første halvdel prægede ØK Danmarkshistorien, selvom dansk og international økonomi i perioden blev stadig mere tillukket og protektionistisk. I 1970 var ØK Nordens største virksomhed målt på omsætning, men da globaliseringen tog fart, mistede ØK sin livskraft. I 2015 blev ØK endeligt afviklet som selskabsnavn.
Martin Jes-Iversen (f. 1972) er lektor i økonomisk historie på Copenhagen Business School og forfatter til en række erhvervshistoriske bøger om bl.a. GN Store Nord og Finansiel Stabilitet.

Danskerne på Titanic følger de 14 danskere, der var med om bord, da det legendariske gigantskib bragede ind i et isbjerg på sin jomfrurejse i 1912. De drømte alle om eventyr og om at begynde et nyt liv i USA, men kun to af dem overlevede de vanvittige timer, der udspillede sig på det iskolde Atlanterhav en stjerneklar aprilnat. Resten gik til bunds med skibet.

Den danske forretningsmand og søofficer Andreas de Richelieu kom til Siam – det nuværende Thailand – i 1875. Her mødte han H.N. Andersen og sammen opbyggede de to mænd det netværk, der senere skulle blive til Det Østasiatiske Kompagni, der kom til at spille en afgørende rolle for dansk politik og erhvervsliv. Historiker Tage Kaarsted fortæller her den spændende historie om den succesrige, danske forretningsmand. Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af nazisterne, blev den danske handelsflåde delt i to. Den tredjedel af søfolkene, der lå i dansk havn, måtte blive og hjælpe med at transportere Danmarks forsyninger, men i al hemmelighed gjorde de også en indsats mod besættelsesmagten. De sidste to tredjedele af handelsflåden gik i engelsk og senere også i amerikansk tjeneste for at hjælpe i krigen mod Tyskland og Japan.

Christian Tortzen beretter om de danske sømænds rolle under anden verdenskrig og om de følger, de fik for krigens gang og for de enkelte sømænd, der efter krigens afslutning vendte hjem med ar på sjælen. Christian Georg Tortzen (1925-2012) var dansk historiker og forfatter. I 1982 modtog han den filosofiske doktorgrad for værket "Søfolk og skibe under Anden Verdenskrig" og blev dermed RUC's første doktor inden for humaniora. Tortzen har skrevet adskillige bøger om søfartshistorie og anden verdenskrig.

Dampskibsselskabet Norden fejrer i 2021 som et af Danmarks ældste rederier sit 150-års jubilæum. Denne bog kommer Norden Rundt: I det første halve århundrede fra stiftelsen i 1871 var Norden en lysende pioner inden for dansk shipping. Dernæst fulgte fem årtier præget af finansiel stabilitet og nogen stilstand. Men i begyndelsen af 1990erne indledtes rejsen mod en ledende position på verdens tørlastmarked. I takt med, at omverdenen har forandret sig teknologisk, økonomisk og politisk, omstillede Norden sig. Nogle gange skete det gradvist. I andre tilfælde mere abrupt. Men aldrig forudsigeligt.

Bogen handler om sømanden og kaptajnen Oskar Thyge Jensen og hans bedrifter og oplevelser som krigsejler under Anden Verdenskrig i allieret tjeneste (Stor Britannien) mod Nazityskland. Den handler om sømandskab og hvordan man forstod dette begreb i en ældgammel Fanøslægt, bestående af skibførere i fem generationer, der efterstæbte ære og pligtfølelse i deres daglige gerning.

Gas fra kul blev opfundet kort før år 1800. Den var det første eksempel på, at energi kan transporteres, nemlig i rør fra et gasværk til forbrugerne. Gasværker kom i alle byer i Europa og Amerika, Danmark havde 112 gasværker i 1928. Næsten alle husstande havde gas installeret i køkkenet til madlavning. Mange havde gaslamper. De afgassede kul kaldes koks, det er næsten rent kulstof. Det blev brugt til  opvarmning af privathuse, skoler, kontorer m.m. Koks var et fremskridt, for nu kunne varmen reguleres i kakkelovnen. Varmen i stuerne gjorde folk sundere, og der blev overskud til at varme vand til vask af mennesker og tøj. Hygiejnen blev væsentligt forbedret. Bygas var livsfarlig, for den indeholdt kulilte, der dræber hurtigt. Der var også brint i gas, og hvis gas strømmede ud i en lejlighed, eksploderede det hele, når folk ringede på. Den elektriske gnist i ringeapparatet var nok. Gasværkerne forurenede og stank, og de krævede meget arbejdskraft. Da det blev muligt at lave gas uden kulilte og brint ved spaltning af olieprodukter, blev gasværkerne nedlagt. I dag kan man få naturgas til opvarmning og madlavning. Gassen har ændret hele verden så meget, at man virkeligt kan tale om en gasrevolution. Vi fortsætter traditionerne fra gasværkernes tid.  Bogen handler om hele denne historie og viser mange eksempler på apparater, kulminer, gasværksdrift m.v. Horsens gasværks historie er beskrevet i detaljer for at vise, hvor vigtig gassen og koksene var for livet i byerne. Bogen afsluttes med undervisningsforsøg. Oprindeligt blev bogen skrevet som grundlag for en udstilling om gasværker på Industrimuseet i Horsens.

I århundreder havde danskerne drukket øl, der både var surt og svagt. Da brygger Jacobsen lancerede bajeren i 1847, kunne værtshusene nu udskænke en velsmagende og stærkere øl, der hurtigt blev populær blandt københavnerne og snart også i resten af landet. Øltypen var inspireret af moderne bryggeteknik fra Bayern, hvor kulde, humle, længere lagring og en ny type gær gjorde hele forskellen. Også måden, vi har indtaget den gærede drik på, har forandret sig fra vikingernes bælleborde over middelalderens hverdagsdruk til nutidens hipstere, der nipper til trendy mikrobryg. Tag med Allan Leth Frandsen, ølentusiast og vicedirektør i Den Gamle By, på pubcrawl gennem øllets danmarkshistorie. Skål!