Søgeresultater: 12

At skabe inkluderende fællesskaber er en af folkeskolens allerstørste udfordringer i det nye årtusinde. Inklusion handler nemlig ikke bare om at rumme eller at integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse af at være en naturlig og værdifuld deltager i et socialt og fagligt fællesskab. Bogen stiller skarpt på inklusionsbegrebet i en primær teoretisk optik. Kapitlerne behandler inklusionsbegrebet gennem forskellige udvalgte perspektiver – f.eks. et historisk, sociologisk, organisationspsykologisk og pædagogisk perspektiv. På den måde fremstår bogen som en helstøbt og grundig introduktion til de begreber, forståelser og muligheder, der ligger i den inkluderende skole som fænomen. Bogen henvender sig først og fremmest til studerende og praktikere på folkeskoleområdet, men alle med interesse for inklusionsudvikling kan læse med. Studerende og praktikere på børneinstitutions og –behandlingsområdet vil således let kunne relatere bogens indhold til deres fagfelt. Bogen er uundværlig for studerende på seminariernes grunduddannelse, ligesom den er en solid referenceramme for diplom- og kandidatstuderende, der har fokus på folkeskoleområdet. Lærere, pædagoger, skoleledere, PPR-folk, pædagogiske konsulenter, kommunale ledere og politikere vil med held kunne anvende bogen som udgangspunkt for inklusionsudvikling i egen praksis. Bogen er skrevet af en række eksperter fra ind- og udland: Mel Ainscow, Rasmus Alenkær, Kirsten Baltzer, Alan Dyson, Fances Gallannaugh, Hallvard Håstein, Elsebeth Jensen, Ole Løw, Alex Madsen, Anne Maj Nielsen, Vibeke Petersen, Niels Ploug, Christian Quvang, Lars Qvortrup, Susan Tetler og Sidsel Werner.

Trivsel og læring går hånd i hånd for dygtige og usædvanlig højt begavede elever i skolen. Faglige udfordringer er en forudsætning for, at de føler sig hjemme i klassen og blandt deres kammerater. Derfor er der brug for differentieret undervisning – og den skal helst være for alle. Med ABC-modellen får lærerne et praktisk redskab til, hvordan de planlægger deres udfordrende undervisning.

I den danske folkeskole er der i øjeblikket stort fokus på fænomenerne ”AKT” (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og ”inklusion”. I denne bog forener Rasmus Alenkær de to fænomener til det, han kalder for ”AKT ink.” I denne reviderede udgave fungerer Rasmus Alenkærs IC3-model som inklusionsteoretisk afsæt.

Denne bog handler om, hvordan lærere og pædagoger i samarbejde kan udvikle en inkluderende praksis i folkeskolen. Den handler om, hvilke muligheder der ligger i at bringe de to professioner tættere sammen for at optimere børnenes læringsbetingelser.

I denne bog præsenteres et af de mest betydningsfulde begreber og praksisfelter i dagens skole, nemlig inklusion. Hvordan kan børn med forskellige baggrunde, køn og forudsætninger deltage aktivt sammen i sociale og faglige fællesskaber og samtidig realisere deres individuelle læringspotentiale? Dette spørgsmål kan inklusionsbegrebet give svar på, og det er muligt at omsætte begrebet til praktisk pædagogik. Dybest set handler inklusion om forholdet mellem individet og fællesskabet, og denne bog giver en god forståelse for, hvad dette indebærer, og en række retningslinjer for, hvordan det kan realiseres i skolen.

Inklusion er en af folkeskolens store udfordringer, men hvordan gør man, når man vil inkludere i praksis? Denne bog giver svarene. Bogen er en regulær værktøjskasse for den fagperson, der vil understøtte bevægelsen mod en mere inkluderende folkeskole. Således finder læseren en lang række lettilgængelige og konkrete redskaber, der kan kvalificere arbejdet i følgende felter: AKT – Adfærd, Kontakt og Trivsel, klasseledelse, adfærdsledelse, konflikthåndtering, refleksion, kommunikation, mødeledelse, differentiering, skoleudvikling, konsultation og coaching. Bogen er den anden bog i Frydenlunds inklusionstrilogi. I den første bog Den inkluderende skole – en grundbog var der fokus på teori. Den tredje udgivelse Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv indeholder en værktøjskasse til skoleledere, souschefer og andre, der har ansvar for udvikling og tilrettelæggelse af arbejdet på skolerne. I denne bogs prolog tegnes et præcist og opsummeret teoretisk billede af fænomenet inklusion. Det er derfor ikke en forudsætning, at man har læst første bind. Målgruppen er lærere, pædagoger, skoleledere, konsulenter, psykologer og studerende på skole- og institutionsområdet. Bogen er skrevet af højt kvalificerede og erfarne praktikere på skoleområdet: Rasmus Alenkær, Bodil Bang-Larsen, Ole Bang-Larsen, Neil Berry, Mette Cramer, Daniel Hald, Anne Line Danm Hansen, Kirsten Hartmann, Marie Kring, Mike McKeon, Torben Mørup, Jørn Nielsen, Christian Quvang, Christian Varming, Sidsel Werner og Hallvard Håstein.

Missionen med denne bog er at bidrage til at ændre inklusionsfordringen fra et overvejende ideologisk og økonomisk projekt til et kvalitativt og indholdsmæssigt. Med afsæt i forskning og succesfulde praksiseksempler konkretiserer de to forfattere inklusionsbegrebet ved at bryde det ned i centrale byggesten og beskrive de nødvendige stilladser, som skal til, for at inklusionen lykkes. Forfatterne skitserer med andre ord en inklusionens didaktik.

Formålet med bogen Inklusion i klassens fællesskab, der er en bog for lærere skrevet af lærere, er gennem praksiseksempler at belyse faktorer, der er afgørende for vellykket inklusion. Bogen belyser pædagogiske og etiske aspekter af inkluderende klassefællesskaber, der hviler på gensidig respekt, og hvor ingen elever er på tålt ophold, samt lærerens værktøjer i klassesituationen, også når der er tale om elever med mindre veludviklede sociale kompetencer - i skolen ofte karakteriseret som urolige og adfærdsvanskelige - og deres arbejdsfællesskab med klassens øvrige elever. Fokus rettes også mod spørgsmål som, hvordan skolens ressourcelærere med specialpædagogisk kompetence kan inddrages, hvad PPR kan støtte med, hvordan man kan sikre positiv medvirken fra alle klassens forældre, hvilke krav der kan stilles til undervisningsmidler og fysiske rammer i klassen og på skolen, samt hvordan man bedst inddrager aktuel forskningsbaseret viden om inklusion i sin undervisningspraksis og sin professionelle kompetenceudvikling.

Bogen indeholder en værktøjskasse til skoleledere, souschefer og andre, der har ansvar for udvikling og tilrettelæggelse af arbejdet på skolerne. Bogen fokuserer på en lang række af de ledelsesmæssige udfordringer, der opstår i og omkring folkeskolen, når kravet om øget mangfoldighed er på dagsordenen. Bevægelsen mod øget inklusion på børne- og ungeområdet er en af de mest komplekse udfordringer, folkeskolen endnu har stået overfor. Og meget taler for, at udviklingen kun bliver succesfuld, hvis den rette ledelse er til stede i processen. Ledelsesperspektivet er bredt og omhandler eksempelvis: skoleledelse, projekt- og udviklingsledelse, ledelsesmæssige partnerskaber, ledelse af lokalområder, strategiledelse, politisk ledelse, ledelsesmæssige perspektiver på forstyrrende elevadfærd og ledelse af støttesystemer (PPR m.m.). Bogen er den tredje og sidste bog i Frydenlunds inklusionstrilogi. I den første bog Den inkluderende skole - en grundbog var der fokus på teori. I opfølgeren Den inkluderende skole i praksis blev teorien omsat til handlingsperspektiver. I denne bogs prolog opsummeres en række af de hovedpointer, der præsenteres i de to foregående bøger. Derfor kan man godt læse bogen uden at have stiftet bekendtskab med de to forløbere. Målgruppen er skoleledere (på alle niveauer), konsulenter, psykologer, kommunale og statslige beslutningstagere, lærere og pædagoger. Studerende på området vil ligeledes kunne få meget ud af bogen. Bogen er skrevet af en række anerkendte eksperter på området: Mel Ainscow, Rasmus Alenkær, Alan Dyson, Mads Hermansen, Steen Hildebrandt, Thomas Bøker Lund, Bjarne Nielsen, Jørn Nielsen, Lejf Moos, Laust Poulsen og Steve Rayner.

I Inkluderende pædagogik - den svære vej fra idealer til praksis beskrives en værdibaseret fremgangsmåde til udvikling af skoler i praksis, implikationer af inklusion i forhold til den detaljerede praktiske udvikling af skolers strategier og praksis, og der gives eksempler på redskaber, som kan benyttes til at støtte skolens udvikling i en inkluderende retning. Det diskuteres, hvordan indikatorer for inklusion kan benyttes til at fremme udviklingen af skoler, og hvordan de kan belyse, hvilken viden og tilgang der er på skolen om inklusion. På denne måde kan der dannes udgangspunkt for diskussion og samarbejde om etableringen af fælles værdier.

Inklusion er en varm kartoffel. For det lyder unægteligt som en smuk tanke, at hvis bare alle børn bliver behandlet ens, så skal de nok også kunne fungere på de samme betingelser. Men sådan er realiterne ikke, og det giver kun problemer på sigt, hvis man forsøger at lade, som om det forholder sig anderledes, fordi man har forelsket sig i idealet om opnåelig lighed. Med udspring i sin store erfaring på området argumenterer Pia Hardenberg for, at vi skal genoverveje, hvordan vi hjælper skolebørnene – de stærke såvel som de svage. Gennem grundig research, saglig perspektivering og eksempler taget fra virkelige undervisningssituationer demonstrerer hun, hvorfor inklusion ikke alene ikke virker efter hensigten, men direkte modarbejder den. Det drejer sig om vores børns fremtid, og det er for vigtigt et emne til, vi blot kan stå til, mens politikerne scorer billige points på deres flotte ord og indholdsløse gestusser. ”I en tid med udgivelser, der i stort omfang servicerer beslutningstagernes dagsordner, er det forfriskende at se en kritisk bog med rod i den barske virkelighed. Bogen er baseret på personlige oplevelser fra et langt liv i marken, hvorfor den kan ses som en nuancering af mere teoretisk og/eller evidensbaserede udgivelser. Pia Hardenberg lægger ingen fingre imellem, når hun kritisk tager folkeskolen anno 2015 i betragtning. Man kan være enig eller ej med bogens konklusioner, men den skaber helt sikkert debat – hvilket også er bogens mission.” – Rasmus Alenkær, ph.d.

Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.