Søgeresultater: 22

Trivsel og læring går hånd i hånd for dygtige og usædvanlig højt begavede elever i skolen. Faglige udfordringer er en forudsætning for, at de føler sig hjemme i klassen og blandt deres kammerater. Derfor er der brug for differentieret undervisning – og den skal helst være for alle. Med ABC-modellen får lærerne et praktisk redskab til, hvordan de planlægger deres udfordrende undervisning.

Børn elsker spil. Alt lige fra "Ludo" til "Grand Theft Auto" sluger hurtigt dem og al deres tid. Heldigvis kan de også lære en masse ved at sidde foran en skærm. Spillets store og små brikker skal lærere og pædagoger sørge for at have styr på. Det er kun dem, der kan tilføje spil den afgørende pædagogik.

Det er aldrig et barns skyld, hvis det bliver mobbet i skolen. Uanset om det sker i undervisningen, i frikvartererne eller på de sociale medier. Årsagerne skal findes i fællesskabet. Derfor må lærere se på kulturen i klassen, når de vil forebygge og forhindre mobning.

Elever går i skole for at lære noget. Om livet og for livet. Skolen er bare ikke lig med livet. Den er et nødvendigt skridt på den vej, vi alle sammen skal gå for at blive rustede til verden uden for klasseværelset. Men ingen skole uden undervisning. Eller uden lærere. Det er nemlig dem, der kan forvandle undervisning til livslang dannelse.

Naturvidenskabelige ideer og tænkemåder bidrager til, at elever i skolen kan forstå sig selv og verden. Samtidig skal de udvikle dømmekraft, så de kan handle klogt i mødet med tidens store udfordringer. Heldigvis kan lærere i deres undervisning styrke e sådan naturfaglig dannelse.

Elever lærer ikke nødvendigvis mere ved at lave lektier. For mange lektier kan endda betyde, at de lærer mindre. Til gengæld kan det styrke motivationen, hvis lektierne er af undersøgende og reflekterende karakter. Derfor er der brug for at gentænke både form og indhold, når lærere i dag giver deres elever lektier for.

Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton eller tegner hvalarter i sand, sætter de alle sanser i spil. Det er et biologisk kneb til at styrke deres læring. Især når koncentrationen svigter. Så er det godt at kende til læringens DNA.

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

Når eleverne i madkundskab eksperimenterer med fødevarer, lærer de ikke bare at lave mad. De arbejder også med et videnskabeligt grundlag for at forstå, hvordan teori og praksis hænger sammen. Samtidig erfarer de, at deres valg af ingredienser både har æstetisk og etisk betydning. Derfor er madkundskab ikke kun for skolen, men for livet.

Køn er ikke bare biologi, men også kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor må vi undgå at komme børn og deres køn i kasser og i stedet udfordre påstande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lærere gøre i undervisningen ved hjælp af kønsbevidst pædagogik.

I dag kommer danske børn til verden med en smartphone i hånden. Desværre er deres digitale dannelse ikke medfødt. Den er ellers nødvendig. Livet online giver ikke bare adgang til fantastiske muligheder, farefulde vildveje lurer også ved hvert klik. Lærere og pædagoger må vise eleverne vej. Den digitale dannelse hører hjemme på skoleskemaet.

Vi lærer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, også for vores børn henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvære deres lærere. Elever lærer nemlig bedst, når deres lærere leder dem på rette vej. Det bekræfter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld værd, når viden om læring skal blive til undervisning i praksis.