Søgeresultater: 3

Indtil 1. juli 1969 var billedporno forbudt i Danmark. To år tidligere var forbuddet mod tekstporno blevet ophævet. Morten Things bog om pornografiens historie i Danmark udkom, da der i Danmark havde været fri adgang til porno (undtagen børneporno) i tredive år.

"Pornografiens historie i Danmark" beskriver en tilstand, hvor politiet måtte holde markedet under opsyn for at håndhæve forbuddet mod utugt og spekulation i sanselighed inden for tekster, billeder, film, offentlig optræden og udstillinger. Gennem en nærlæsning af politiets journaler og rapporter tegner bogen et billede af en verden med nogle grænser, som ikke længere eksisterer. Den viser, hvordan politiet tænkte og handlede i forhold til tugt og utugt fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til 1969. Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

Bogen er en samling biografiske portrætter af kendte og ukendte danske kommunister – enten direkte medlemmer af eller i hvert fald tæt på det danske kommunistparti. Portrætter af 10 kommunister, skrevet af historikeren Morten Thing, udkom oprindeligt i 1995 på forlaget Tiderne Skifter.

De biograferede Marie Nielsen, Niels Johnsen, Konrad Simonsen, Martin Andersen Nexø, Anders Christensen, Rudolf Broby Johansen, Børge Houmann, Ebbe Neergaard, Mogens Fog og Hans Scherfig. Som personer spænder de vidt med hensyn til både deres sociale baggrund og deres type af engagement i kommunismen. 

Bogen kan læses som et stykke politisk historie, men Portrætter af 10 kommunister er også et stykke dansk intellektuel historie – både i betydningen ‘de intellektuelles historie’ og i betydningen ‘tankeformernes historie’. Samtlige biograferede personer formulerede sig kritisk indad i kommunistpartiet og op imod samfundets herskende tanker. Endelig er bogen også en refleksion over biografien som genre. I et efterskrift fremlægger Morten Thing en række overvejelser over, hvad man kan bruge en biografi til – og hvorfor biografier dyrkes med så stor forkærlighed og er så populære.

Moskvaguldet var i mange år et kontroversielt emne og en hemmelig viden. Med den kortvarrige åbning af de sovjetiske arkiver i 1990erne blev hemmeligheden delvist brudt. I 2010 og 2011 lod en række udtalelser fra den tidligere DKP-formand, Ole Sohn, ane, at der endnu er ubesvarede spørgsmål.