Søgeresultater: 110

Om demokratiets væsen og vilkår, dets forudsætninger og grundlag i fortiden og perspektiverne for fremtiden. Hal Koch skrev bogen umiddelbart efter krigens ophør med henblik på det folkelige oplysningsarbejde.

2. reviderede udgave. Journalisten og Frankrigskenderen Jacques Berg har skrevet en sprudlende og engageret bog om det franske politiske system og dets store indbyggede svagheder.

Demokratiet er den mindst ringe styreform, fordi det er let at slippe af med politiske ledere, som tyranniserer befolkningen og kører landet i sænk.

Men demokratiet er også den mest udsatte styreform. Udsat udefra, fordi diktaturer, étpartisystemer og præstestyrer har topstyrede mediesystemer, som indoktrinerer deres befolkninger mod demokrati. Udsat indefra, fordi skolens undervisning er præget af hallelujaer for demokratiets selvindlysende idealer, og derfor ikke klæder eleverne på til at argumentere mod den kritik mod demokratiet, som fremføres af politiske og religiøse grupper i landet. En kritik, som er blevet styrket de senere år, bl.a. som følge af mislykket integration af nytilkomne.

Denne lille bog behandler fire af demokratiets mest ømme punkter:

• Den frie, offentlige diskussion findes ikke.
• Den officielle forventning om, at borgerne har ressourser (uddannelse, tid, motivation) til at fatte den politiske substans, strider mod den politiske kommunikations realiteter.
• Den stærkeste argumentation i offentligheden er ikke sproglig, men udføres med vold.
• Den enkelte vælger er kun én af demokratiets millioner af stemmer. Den enkelte vælgers indflydelse er i bedste fald minimal.

Disse ømheder masseres ikke bare væk med hallelujaer for demokratiet. De er en kronisk del af virkeligheden. Men der er ingen grund til panik. Demokratiet er stadig det mindst ringe system. Men læs bogen, og gør demokratiet mindre udsat ved at give dets modstandere tørt på.

Bogen henvender sig til den offentlige debat og til undervisningen i gymnasiet og højere niveauer.

Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. Var 1978 – 2015 lektor på Københavns Universitet, hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Han har skrevet bøger om partiprogrammer, politikeres sprogbrug i tv, politisk argumentation, spindoktorer, manipulation og tv-nyhedsudsendelsernes politiske føljeton. Institutleder 1994-99, studieleder 2007-9. Kommentator ved Berlingske fra 2011.
Læs mere på KlausKjoeller.dk.

I denne bog kan du læse om, hvordan magten i Danmark er fordelt mellem Folketinget, domstolene og politiet. Du kan også læse om, hvordan den frie presse – aviser og andre medier – kan være med til at holde øje med og sikre, at magten ikke misbruges. Lix 36 Voksen FaktaLet er en bogserie, der har til hensigt at bidrage med oplysning om vores samfund og verden, ved at formidle vigtige emner med et lavt lix-tal til voksne.

Inden for nyere samfundsteori er der fokus på begrebet medborgerskab. Et aktivt medborgerskab er en forudsætning for, at demokratiet kan fungere. Det aktive medborgerskab forudsætter, at den enkelte borger er engageret og medansvarlig for samfundsudviklingen.

Skal den danske befolkning demokratisk afgøre udlændingepolitikken og selv bestemme, hvor stor indvandring landet skal modtage?

Eller er det emne "for kompliceret for pøblen", der kan risikere at "stemme forkert": Skal udlændingepolitikken i stedet afgøres af EU og eksperter?

Det er det afgørende politiske spørgsmål i disse år, hvor stærke kræfter arbejder på at tage udlændingepolitikken ud af den demokratiske proces.

Bogen behandler udlændingepolitikken ud fra en progressiv synsvinkel, men retter samtidig meget hårde angreb på de dele af venstrefløjen, der har bagatelliseret de negative følger af indvandringen.



Bogen tager fat i tabuer som kriminalitet blandt etniske grupper, og hvorfor nogle etniske grupper klarer sig betydeligt bedre end andre. men bogen handler først og fremmest om elitens forsøg på censur og manipulering i udlændingedebatten. Den danske forfatter Erik Holstein (f. 1958) er uddannet journalist og arbejdede for BT‘s Christiansborg-redaktion i årene 1993-2002. Herefter kastede Holstein sig over forfattergerningen og i årene 2002-2005 udgav han tre bøger. Men journalistikken trak efterfølgende atter i Holstein, der siden 2005 har arbejdet for den politiske netavis Altinget.dk.

Menneskets rettigheder er et af Thomas Paines vigtigste værker. I første del, som udkom i 1791, forsvarer Paine den franske revolutions oprørere og leverer en kraftfuld tale for demokrati, lighed og den nye europæiske orden. Anden del, der udkom året efter, er måske Paines stærkeste politiske skrift. Her argumenterer han heftigt for sociale reformer, social sikkerhed og rettigheder til arbejderklassen. Bogen er en af grundstenene for de radikale, revolutionære traditioner i både USA og Storbritannien. Thomas Paine (1737-1809) var en engelsk-amerikansk oplysnings filosof og revolutionær tænker.

"Tvivl, håb og handling" er Uffe Elbæks logbog over et halvt års opdagelsesrejse i søgen efter håb. I bogen tager Uffe Elbæk livtag med mange af de udfordringer og konflikter, de fleste af os slås med i disse år. Ikke mindst spørgsmålet om, hvilken verden vi efterlader til vores børn og børnebørn. Er der stadig håb, eller står vi overfor et civilisationssammenbrud? "Tvivl, håb og handling" er lige dele samfundsanalyse og opfordring til alle progressive kræfter om ikke bare at se og anerkende hinanden, men byde hinanden op til dans. For tiden er ikke til bænkevarmere.

I affekt giver en kritisk karakteristik af fremtrædende træk ved samtidens politik og kultur med udgangspunkt i affektbegrebet. Hvad sker der med vores måde at forstå, debattere og tage demokratiske beslutninger på, hvis dannelse og rationalitet fortrænges af følelser? På et kritisk-teoretisk grundlag går forfatteren i rette med den fremherskende, vitalistiske brug af affektbegrebet og foreslår i stedet en alternativ forståelse af de fænomener og processer i samtiden, som begrebet italesætter.

Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.

Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum. "Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør. Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet. "Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.

Det moderne Danmarks succes som samfund bygger på tre vellykkede alliancer, skabt gennem de sidste 200 år: Alliancen med bønderne, alliancen med arbejderne og alliancen med kvinderne. I dag skal det danske samfund gøre plads for en helt afgørende fjerde alliance: mellem muslimske indvandrere og resten af samfundet. Problemet er bare, at vi fornægter de religiøse værdier og misforstår dem som verdensfjerne og demokrati-fjendtlige, skriver BT's chefredaktør.