Søgeresultater: 148

"Jeg hørte stemmer og så syner. Jeg så de døde. Jeg talte med mennesker, som jeg for længst havde mistet. Jeg så Gud og ærkeengle. Jeg så djævle, dæmoner og monstre. Og jeg var ikke i tvivl om, at jeg så lige ret ind i selveste Helvede. Det var klart nok allerede fra begyndelse, at dette var en kamp på liv og død."

Hele Danmarks cirkusdronning Diana Benneweis fortæller om den bipolare affektive psykose, hun blev ramt af i 1997, og som har haft så stor indflydelse på hendes liv lige siden. Gruopvækkende detaljer om hallucinationer og vrangforestillinger, indre smerte og angst gør et stort indtryk på læseren. Men endnu mere gennemtrængende er den enorme livserfaring, Diana Benneweis har erhvervet sig under sit sygdomsforløb, og som hun her deler ud af.

Diana Benneweis (f. 1947) var i en lang periode direktør i Cirkus Benneweis, som har været i hendes families eje siden dets begyndelse i 1887. Diana Benneweis har endvidere skrevet selvbiografier om sit farverige og til tider hektiske liv som cirkusdirektør og –prinsesse og sine erfaringer med en alvorlig psykisk lidelse.

Spiseforstyrrelser og overdrevet fokus på træning og sund mad grænsende til det maniske er ikke kun forbeholdt kvinder, fastslår Asger Tobias Brodtkorb i sin egen fortælling Selvbedrag – er spiseforstyrrelser for mænd? Han har i flere år kæmpet med ortoreksi, der modsat anoreksi ikke handler om at være tynd, men om en endeløs stræben efter at være “sund”. Prisen for Asger Tobias’ jagt efter den perfekte krop i et fedtfattigt legeme endte med et faretruende vægttab, diverse ubehagelige følgesymptomer og voksende isolering fra resten af omverdenen. Den afpillede Asger Tobias stod i grel kontrast til den ønskefigur, han så i spejlet. Men så tog han kampen op mod ortoreksien og selvbedragets selvdestruktive kurs.

Tro, håb og kærlighed er et indblik i en mors kamp mod kræften. Bogen giver et indblik i, hvordan hun forsøger at få et familieliv med mand og tre små børn til at fungere med et hårdt og tærende sygdomsforløb. Ny udgave med tilføjet epilog.

Tina Amalie Christoffersen var kun 16 år, da hun begyndte at få smertefulde sår og bylder rundt omkring på kroppen. Men der gik tre år, før lægerne opdagede, at hun led af kræft. I mellemtiden fik hun den besked, at hun var psykisk ude af balance, og at hun bare kunne tage sig sammen. I den personlige beretning "Mellem liv og død" fortæller hun om sit sygdomsforløb, om lægesjusk og om, hvordan man holder livsmodet oppe, når man er ramt af en sygdom, som rigtig mange mennesker dør af. Tina Amalie Christoffersen er forfatter til bogen "Mellem liv og død".

I det moderne sundhedssystem er det for det meste behandlerne, der har ordet. Patienterne bliver overhørt eller er ude af stand til at tale deres egen sag. I denne bog forsøger jeg at give et unikt indblik i livet bag murene, når psykisk sydom har udviklet sig til kriminalitet. I bogen fortæller jeg åbenhjertigt om min kamp for at komme ud af selvskade og dermed skabe mig et nyt liv. Jeg fortæller om min dagligdag, med mine op- og nedture, og jeg skildrer de forhold, jeg lever under nu – på fjerde år. Bogen er ikke skrevet til hyggelæsning, så man skal være forberedt på, at det er både rørende og barsk læsning. Man kan mene om bogen, hvad man vil, og man kan tage den til sig eller lade være. Men her er beskrivelsen af mit liv i ”længslernes fængsel”.

Det ramte avisernes forsider med et brag, da SF’s 30-årige gruppeformand, Jacob Mark, fortalte, at han havde mistet det meste af sit syn som følge af stress. 

I bogen Fartblind tager Jacob Mark os med bag kulisserne på nogle vilde, kulørte og travle år med valgkampe, MeToo, shitstorme og politiske sejre og nederlag, der undervejs blev ledsaget af voldsom angst og stress. Hudløst ærligt fortæller han om sit livs største krise og kampen for at finde sig selv under sin syv måneder lange sygemelding. 

Fartblind er en dybt personlig fortælling om grænseløshed, fest og kærlighed og om at finde en ny vej, når kroppen siger fra, og livet kræver en genstart.

Forestil dig, at du møder en giftig slange. Den stirrer dig i øjnene, og hugger så til. Du er dødeligt såret. Og så sker underet: Slangebiddet slår dig langsomt ihjel, men gør dig samtidig immun over for andre slanger - du har pludselig adgang til paradisiske områder, der ellers ville være utilgængelige. Det er situationen for den århusianske patolog Jørgen Schiønning, der som 40-årig i 2002 pludselig blev ramt af den brutale dræber ALS, en særligt aggressiv form for sklerose. Slangetæmmeren er beretningen om den vending, hans liv tog, da sygdommen angreb. Den før så succesrige og karrieremindede videnskabsmand er nu bundet både til kørestol og respirator, han kan ikke spise eller tale, og har kun kort tid tilbage at leve i. Alligevel er Slangetæmmeren en lykkelig erindringsbog, der er præget af humor og lethed. Kampen mod sygdommen har givet en styrke, så forfatteren nu er i stand til at se de vanskeligste eksistentielle hæsligheder i øjnene - og til at værdsætte det smukke, hans liv stadig rummer. Bogen har væsentlige budskaber til ALS-patienter, til personale i sundhedssektoren - men også til alle raske, der overvejer, hvad det helt grundlæggende er vigtigt at koncentrere tilværelsen om.

Hvad gør man, når man pludselig rammes af invaliderende smerter, som lægerne bare siger er indbildning? Hvad gør man, når man mister sin identitet og bliver opgivet og overladt til sig selv af det system, der ellers skulle hjælpe en? Det som ingen ser fortæller Kasper Valentins barske historie om at være usynligt syg, og hvordan han håndterede det, at hverken læger, familie eller venner kunne se, at der var noget galt med ham. Det er også historien om, hvordan han fik tilværelsen til at fungere igen, efter han mistede sin gamle tilværelse og sine drømme om fremtiden.

Dette er en virkelig historie om at føre et dobbeltliv. Om at være en helt almindelig, dansk gymnasieelev, om en modelkarriere, der bliver kørt i stilling, om et stærkt bånd til en kærlig mor. Men ikke alt er, hvad det ser ud som. For over det tilsyneladende perfekte, strålende ydre lægger der sig en spiseforstyrret skyggeside.

Han blev landskendt som L:Ron:Harald – Pornogangsteren – den sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer.
Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig et følsomt menneske med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler – og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling.
"Patient" er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk fortælling om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed. Lars Jensen (f. 1966), der er bedre kendt under kunstnernavnet L:Ron:Harald, er en sønderjysk rapper, der i 1998 hittede med numre som "Langs i Køffenhaun" og "Mæ å min Kadett". Siden har han udgivet flere albums og udgivet selvbiografien "Patient" om sit møde med det psykiatriske behandlingssystem.

Arno Geiger følger sin fars liv tæt de næste år. For at støtte ham i den stadig vanskeligere hverdag, inden plejehjemmet bliver den sidste station. Men også for at lære ham at kende – for tiden er gået, siden barndommen sluttede, og det travle voksne liv satte ind. Geiger flytter ind, og dagene går med mange forskellige slags samvær, med rablende dialoger, absurde optrin. Men faderen er samtidig lysende klar i fortællingerne fra hans egen barndom, hans soldatertid, slægtens og hjemstavnens historie.

Komikeren Geo fik forrige efterår konstateret testikelkræft. Han blev opereret, erklæret rask, og optrådte samme jul som vært på Kræftens Bekæmpelses store indsamlingsshow Comedy Aid. Til Geos halvårlige rutinekontrol fandt lægerne imidlertid en spredning til lungerne. Det resulterede i endnu en operation fulgt op af ni uger med en af landets hårdeste kemobehandlinger. Det blev ni uger med smerte, mistet hår, tunge tanker og grin. For ja, humoren blev Geos våben i kampen mod kræften. "Ikk' for sjov" er en bog, som med humor og uden selvhøjtidelighed fortæller om det at være kræftpatient, og om samtidig at holde fast i sig selv som far, mand og komiker. Om at få en benhård behandling og om at tro på, man kommer godt ud på den anden side. Geos vedkommende, varme og underholdende historier bliver suppleret med indspark fra hans kone, radiovært og blogger Christiane Vejlø. Christiane fortæller om at servere piller døgnet rundt til en mand, der bare vil sove, om at snakke om kræft med en fireårig, om at dele en sygdom, om ensomheden som pårørende og om den kærlighed, som skinner igennem, uanset hvad.