Søgeresultater: 566

"Hvis de har en time til overs" er en samling af journalistisk arbejde, som forfatter og journalist, Orla Johansen, har skrevet gennem sin lange journalistkarriere. Meget af det handler om ting, der ikke kom i avisen, dengang det var højaktuelt, eller om personer, som på udgivelsestidspunktet stadig var kendte, eller som måske allerede var gået i glemmebogen. Alt dette arbejde og de mange meninger og tanker har Johansen samlet disse essaylignende tilbageblik.

Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

I denne erindringsbog finder vi tidligere forlægger Niels Helweg-Larsens betragtninger om stort og småt – fra livet i kørestol til venskabet med PH og meget derimellem. De korte kapitler blander fortid og nutid, og overvejelserne er både ydmygt hverdagsnære og filosofiske. Emnerne er vidt forskellige, men uanset om Helweg-Larsen deler sine tanker om konfirmationer før og nu eller om rejser til Stockholm og Berlin, er det vedkommende og varme erindringer. Med de både alvorlige og humoristiske fabulationer tegner der sig et nært billede af en person, og dennes lange levetid. Niels Helweg-Larsen (1911-2008) var forelægger, forlagsboghandler og forfatter. Som ung blev han uddannet i København, Zürich og London, før han overtog forlagsboghandlen Thaning & Appel i 1937. Efter Anden Verdenskrig fortsatte forlaget uden boghandlen og blev, med Helweg-Larsen i spidsen, kendt for sin kulturradikale udgivelseslinje – blandt andet første udgivelsen af John Clelands "Fanny Hill" blev til en højsteretssag om utugt i 1965. Niels Helweg-Larsen skrev efter sin forlagsvirksomheds ende flere erindringsbøger samt to biografier.

"Historien om Sascha" indeholder Sascha Wambergs erindringer fortalt af forfatteren Karl Bjarnhof.

Trods en barsk opvækst og mange år som Parkinsons-pårørende fortæller Aggi Jensen om sit liv med en smittende livsglæde. Stjernestunder" er en kærlighedshistorie om to, der møder hinanden i en moden alder og sammen rejser riget rundt med Aggis foredrag. Læs om kontakten med publikum, møder med mennesker, som Aggi har gået på børnehjem med, om Kais nye hofte og om sønnens sygdom. Aggi Jensen finder masser af stjernestunder i hverdagen og lys i selv den mørkeste stund.

"Det næste er, at jeg er hjemme igen, men dermed ophører gåden ikke, for jeg ved ikke, hvordan det gik til. Fandt jeg selv hjem, eller blev jeg fundet? Så min bror eller en legekammerat mig stige op og køre bort i lastbilen, og skyndte han sig hjem og sagde det, eller var jeg alene og bemærkede ingen det? Kunne jeg faktisk være forsvundet og aldrig dukket op igen?"

Ulrich Horst Petersen deler ud af erindringsglimt fra sit spændende liv og tager os blandt andet med tilbage til besættelsestiden, hvor han som søn af en af de ledende danske nazister, aldrig helt var i sikkerhed. I dag ser han tilbage på sine tidlige minder og spørger sig selv, hvad af det der er erindringer, og hvad der er noget, han efterfølgende har bildt sig selv ind for at få oplevelserne til at give mening. Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Sensommer" er Aggi Jensens personlige fortælling om at møde kærligheden på ny i en moden alder:

"Havde jeg virkelig lov til at lukke en anden mand ind i mit liv? Og hvad ville børnene sige til, at deres far og farfar ikke mere var den eneste mand for mig?" Aggi Jensens første mand og store kærlighed, Erik, døde i 2001 efter tretten år med Parkinsons syge og demens, og det kan kræve sit at finde sig selv og sit nye ståsted efter at have mistet. Især når man pludselig møder en ny mand i livets sensommer.

Aggi Jensen (født 1929) debuterede i 2000 med den selvbiografiske "Baggårdsbørn har også drømme" om en barsk opvækst, først med en far, der ikke magtede at tage sig af sine tre døtre, og senere på børnehjem. "Kærlighedens styrke" er den første af tre erindringsbøger fra voksenlivet. Læs også "Sensommeren" og"Stjernestunder".

"Første gang Paul Seidelin og jeg mødte hinanden var i anledning af hans lillesøsters ankomst. Mor tog på visit med mig i hånden – jeg var to et halvt år, og Paul var ni. En tynd bleg dreng forlod uden synlig glæde men velopdragent sit tog, der fyldte hele spisestuegulvet, og sagde goddag, hvorefter vi blev overladt til hinandens selskab. Paul anviste mig en krog, hvor jeg kunne sidde, og jeg forstod tydeligt på ham, at jeg ikke skulle røre ved noget som helst, hvis jeg ville undgå en ulykke. Der sad jeg så og var til ulejlighed."

Sådan beskriver Anna Sophie Seidelin sit første møde med sin mand, præsten Paul Seidelin, en ikke så lovende optakt til et heldigvis mere harmonisk ægteskab, hvor fællesskab og samarbejde kulminerede med oversættelsen af Det ny Testamente.

Andet bind af Anna Sophie Seidelins erindringer har fået titlen "De unge år" og handler om tidsrummet mellem 1928 og 1940, med gymnasieårene i Nykøbing Falster og studieårene ved København Universitet i den voldsomt bevægede tid, der endte med Anden Verdenskrig. Anna Sophie Christine Seidelin (1913-1998) var en dansk oversætter, foredragsholder, historiefortæller og forfatter. Hendes far var provst, og hun giftede sig i 1940 med sognepræsten Paul Christian Seidelin. I det hele taget kom Anna Sophie Seidelins liv i høj grad til at kredse om den kristne tro. Hun er kendt og elsket for sine mange genfortællinger af Bibelen og folkeeventyr og har desuden udgivet samtalebøger og erindringsbøger.

Filminstruktøren og forfatteren Christian Braad Thomsen er én af Danmarks mest kontroversielle, kamplystne og velskrivende kulturpersonligheder. Han har i fem årtier været en utrættelig og nådesløs forkæmper for kompromisløs filmkunst og kritiker af intolerance og - ikke mindst - amerikansk imperialisme. Men han er også én af Danmarks få filmskribenter i international klasse, en passioneret kender af Sigmund Freud og psykoanalysen, samt selv en rost instruktør af en række spille- og dokumentarfilm.

I sin erindringsbog Vreden, Gudinde, Besyng! fortæller Christian Braad Thomsen hele sin historie, fra barndommen i og opbruddet fra den fattigste ende af 1940´ernes landbrugsland, til mødet med storbyen i Århus i 1950´erne, kulturlivet og skolesystemet, musikken, ungdomsoprøret og hippietiden i 1960´erne - og frem for alt filmkunsten. Her er veloplagt rasende opgør med den danske film- og tv-verden før og nu, og med det politiske og kulturelle establishment i øvrigt, men under vreden løber samtidig et dybt engagement i og kendskab til mange af filmens og musikkens største, heriblandt Braad Thomsens nære venskab med den tyske instruktørlegende Rainer Werner Fassbinder.

Christian Braad Thomsens erindringer er historien om en livslang passion for at turde. For at give sin passion i vold, både for kunsten og tilværelsen, og investere sig selv uden forbehold eller skelen til omkostningerne, med vreden og kærligheden som to sider af samme livssag.

"Willy Perletand

Fra jeg var ganske lille husker jeg Willy. Dengang virkede han frygtindgydende og meget stor, og når han grinede, var det, så man næsten blev revet omkuld.

Som ung var han sorthåret som en tater – og lignede de onde skurke fra 4-forestillingerne, som vi søndag efter søndag havde set i Bella og Islev Bio. Det var film, som foregik i et eksotisk orientalsk miljø. Hvor den svage, men på bunden gode kalif, var omgivet af intrigante troldmænd, som altid havde en klemme på de gode, og derfor den reelle magt. Troldmænd i mørke gevandter og turban.

En sådan skurk lignede Willy, når man selv var en lille dreng. Og jeg krøb i ly bag den gamles brede ryg, når Willy førte sig frem og udlagde dagen og verdenssituationen."

Robert Dumong tegner en række portrætter af folk, han selv har mødt i løbet af sit liv. De har alle på en eller anden måde haft deres gang på Grønttorvet og arbejdet med planter, blomster og grøntsager. Der er ikke mange af deres type tilbage i dag, og Robert Dumongs portrætter er i kærlig erindring om denne uddøende mennesketype. Robert Dumong er en dansk forfatter. Han har både skrevet børne- og voksenbøger, rejsebøger og erindringsbøger. Robert Dumong er i dag bosat i Lejre.

MIT LIVS ERINDRINGER er Giacomo Girolamo Casanovas bemærkelsesværdige memoirer. Casanova bliver født i Venedig i 1725, og fra hans hånd foreligger en skildring af det 18. århundredes Europa, der i sin diversitet overgår alle andre samtidsbeskrivelser. Casanova rejser fra den ene europæiske storby til den anden, og undervejs støder han på et enormt udsnit af 1700-tallets spraglede persongalleri. Blandt de mange mennesker, han møder, finder man repræsentanter for alle samfundslag, og læseren stifter bekendtskab med både tiggermunke, prostituerede og en række af tidens berømtheder. Blandt andet den berømte franske filosof François de Voltaire og kejserinden af Rusland, Katarina den Store. I dag er den venetianske eventyrers erindringer en vigtig kilde til vores viden om 1700-tallets Europa, og samtidig er det en fantastisk historie om et meget usædvanligt menneske. Casanova var en lykkeridder og en forfører, og i Mit livs erindringer, Bind 3 fra 1754-1756 fortsætter han sine rejser ud i verden, livet og kærlighedens mysterier. Rosenkilde & Bahnhof udgiver nu den berømte levemands erindringer i fire bind i Otto Gelsteds klassiske danske oversættelse.

»Når man læser Ib Spang Olsen, hører man hans milde stemme for sit indre høre, for så nøje hænger hans personlighed sammen med den ligefremme stil, han dyrker som fortæller.«
Ebbe Mørk, Politiken

»Morsom og bevægende. Med sin muntre charme og sin ublaserte livsklogskab ligner den ikke ret meget andet i dansk erindrings-litteratur.«
Hans Hertel, Politiken

»Husket med charme og skrevet med mildhed.«Klaus Rothstein, Weekendavisen


»Alle konerne i den tætte landsby var Bedstes veninder; jeg så aldrig en tand hos nogen af dem. Det forhindrede dem ikke i at være muntre og fulde af helbred og at arbejde fra morgen til aften. Der var meget suppe og grød på deres menu, og deres kaf-fesammenkomster kumme med rette benævnes slabberas. Brød og kager blev dyppet grundigt i kagen, så det var tilstrækkeligt opløst, og det sidste fra koppen kom ud i underkoppen og blev nydt slubrende gennem et stykke hugget sukker. Det var sælsomt at iagttage, hvorledes deres ansigter pludselig kunne forkortes, når de slog gummerne sammen og at se deres utrolige profile, med hagen ragende langt ud under mundtøjet: sindsbilledet på den danske heks. Alle tegnere kan fremstille en heks efter den gængse opskrift, men min generation er nok den sidste, der i stort tal har været omgivet af modellerne til det.«
Ib Spang Olsen, om sin farmor

Forfatter og journalist Carl Muusmanns underholdende erindringsbog om 1890’ernes glade København. Teatre, varietéer, cirkus – den lille by København, der igennem 1880’erne havde fået vokseværk, oplevede i 1890’erne et sandt forlystelsesboom. Det elektriske lys kom til, og fremtiden blev lys – nu skulle folk virkelig more sig

"1890’ernes glade København" er historien om, hvordan København gik fra at være en stor lilleby til en lille storby.