Søgeresultater: 35

I bind 2 af Byens spor er vi tilbage i ejendommen på Kirkeveien 127 i Oslo, året er 1956. Den 40-årige Maj finder et job og får igen en slags kærlighedsliv. Jesper får en kæreste, der åbner døren ind til et nyt, frigjort miljø, hvor man spiser vegetarisk og diskuterer politik, ligesom Jostein ved sit talent for at tjene penge får adgang til en verden, der er større og rigere end Oslo Slagtehus. Byens spor 2 er en stort orkestreret historie om mennesker og deres drømme. En underholdende roman der er skrevet med stor kærlighed til sine personer.

I Cathrine Knudsens både smukke og dybt foruroligende roman er den teknologiske udvikling og integrering i vores hverdag taget et skridt videre, end vi kender det. Hovedpersonen holder silkegeder på en gård, så silken kan anvendes af militæret, det biologiske liv sættes op i mod vores evne til at manipulere kroppen, som vi ønsker den, og hovedpersonen overvejer at sælge sin ene nyre, forbruge sin krop, for at købe tid sammen med sine børn. En tankevækkende, filosofisk roman, som har fået en bragende flot modtagelse i hjemlandet Norge

”Din tipoldemor, Marta Kristine, sagde far, - hun gik til Christiania for at blive jordemoder. –- Og så gik hun hjem igen? sagde jeg. – Ja, så gik hun hjem igen og var jordemoder i mindst halvtreds år. ”Med Jordemoder på jorden har Edvard Hoem givet sin slægtskrønike, som åbnede med Høstkarl i himlen, et dramatisk forspil. Jordemoder på jorden er et stærkt kvindeportræt af husmandsdatteren, der nægtede at bøje sig for folkesnak og overtroiske husråd. Oprindelig skrevet på opfordring af Jordmoderforeningen i Norge. Og Hoems fortælling hviler på et autentisk grundlag. Marta Kristine Nesje gik faktisk i 1821 den lange vej fra Romsdal til Christiania (Oslo) for at blive jordemor. Tre børn og hendes mand ventede på hende derhjemme. Efter ni måneder på jordemoderskole gik hun hjem igen og var i livets tjeneste i mere end halvtreds år. Ud fra få, men stærke, historiske fakta skriver Edvard Hoem livet i bygderne frem. Men ikke kun livet i bygderne, også det begyndende moderne liv i Christiania (Oslo) og omkring hospitalet i Molde spiller en central rolle for handlingen. Samtidig, og det er i grunden bogens tyngdepunkt, er det en varm og indgående skildring af den store kærlighed, af lykken og tragedien, som synes alt for tæt forbundne. Marta Kristine føder selv 10 børn. Den yngste søn, Knut er hovedpersonen i Høstkarl i himlen. Derudover er der ingen sammenhæng mellem værkerne.

Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov. Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt - men af hvad og hvorfor?

Privatdetektiven Varg Veum støder på adskillige mystiske dødsfald, da han følger en savnet mands spor til den norske bygd Solvik. En by, der styres af to indflydelsesrige familier, som kæmper om magten over det indbringende lakseopdræt – en kamp, der har splittet det lille samfund i to og sat indbyggerne op imod hinanden. Varg Veum opdager hurtigt, at Solvik gemmer på adskillige hemmeligheder, som ingen ønsker skal se dagens lys. Men det stopper ikke privatdetektiven. Spørgsmålet er, hvor mange der må dø, før Veum når frem til gådens løsning.Dødens net er bog nummer tyve i Gunnar Staalesens populære og filmatiserede serie om privatdetektiven Varg Veum. 

I første bind af Alberte-trilogien møder vi den unge Alberte, som vokser op i en lille by i det nordlige Norge. Alberte fryser altid, for vinteren i nord er isnende, familien er fattig og skal spare på brændet. Og dertil kommer, at der ikke er særlig mange varme følelser i hjemmet mellem forældrene og børnene. Kun mellem Alberte og hendes bror Jakob er der ægte følelser. Alberte er knuget – af familien, af sit eget forpinte sind og af samfundets normer for, hvordan kvinder skal opføre sig. Alberte vil væk, men hun ved ikke hvordan. Om forfatteren: Sara Fabricius (1880-1974) voksede op i Tromsø i Nordnorge. Som 24-årig rejste hun til Paris for at udvikle sig som maler. Hun fik en søn med den svenske kunstner Anders Jönsson, som hun blev skilt fra og flyttede efterfølgende til Sverige. Her begyndte hun at skrive, under pseudonymet Cora Sandel.

Sara, datter af jordemoderen i Ålesund, gifter sig i 1863 med Jacob, som kommer fra en velstillet familie, og sammen drager de til Trondhjem, hvor Jacob skal åbne købmandsforretning. Vi følger parret gennem de næste halvtreds år gennem gode og dårlige tider. Sara er en meget selvstændig kvinde, men hun står, hvor kvinden på den tid stod – bag sin mand.

Toril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970‘erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris. Toril Brekkes to samhørende historiske romaner "Sara" og "Brosten" skildrer et par kvindeskæbner i et mandsdomineret samfund i 1800-tallets Norge.

En æra nærmer sig sin afslutning i den storslåede finale til Katrine Wessels elskede Winther-serie.
I toget mod Trondhjem sidder Emma Moen, der netop er vendt hjem fra Amerika, og drømmer om at finde et sted at høre til. Undervejs indleder hun en samtale med en charmerende ungkarl og en frimodig kunstmaler, som begge har tætte bånd til den berømte Wintherfamilie.
Deres veje krydses på ny, da de ankommer til Trondhjem for at overvære kroningen af det nye kongepar. Byen emmer af glæde og festivitas, og mens nationen hylder sin arv, vikles Fredriks og Emmas skæbner sammen igen. Kan kærligheden denne gang overvinde traditionerne?
Størst af alt er ellevte og sidste bind i fortællingen om WINTHER DYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900- tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve.

Jeg burde ikke være vendt tilbage til øen, men gjorde det alligevel.

Efter mange år vender Andreas tilbage til sit barndomshjem på en lille ø i Norge, hvor han voksede op i efterkrigstiden. Hans plejefar er død, og han skal rydde ud i hans ting i det gamle, faldefærdige hus, som de kalder ”Den gule villa”. Men kort efter sin ankomst bliver han overvældet af fortiden og begynder at huske ting, han havde glemt alt om. Langsomt begynder han at opdage den mørke historie bag barndomsøen, men også den mystiske sandhed om sin families fortid …

Stormen er på én gang et poetisk og foruroligende portræt af nedarvet skyld, der siver ned gennem generationer. Rig på lysende ekkoer fra Shakespeares stykke af samme navn.

Afslutningen på Carl Frode Tillers ambitiøse og vidtforgrenede værk om et land, en mand og hans omgangskreds.

I grevskabernes amt ligger Sommersholm Hovedgard, en ærværdig herregård, der har tilhørt den samme slægt gennem generationer. På herregården lever to unge kvinder vidt forskellige liv: godsejerdatteren Rose og husmandsdatteren Alise. Rose gør sig klar til det store julebal, men hverken krinolinekjoler eller balkort har hendes interesse. Det eneste, der kan få Roses hjerte til at banke, er stalddrengen Torkel, som aldrig underkaster sig nogen. Alise var en ung pige, da Birk, en af godsejernes sønner, rejste til Australien mod sin fars vilje. Nu er Birk vendt hjem, og Alise har ikke glemt godsejersønnen, som reddede hendes liv en isende kold vinteraften for mange år siden. Men tjenestefolk og adelige må ikke forelske sig, så hvad skal de to piger stille op, nu hvor deres hjerter har andre ønsker? Pigen i sneen er første bog i serien Sommersholm, der handler om kærlighed, intriger, familieforviklinger og hemmeligheder i 1800-tallets Norge. Ann-Christin Gjersøe (f. 1975) bor på en over 350 år gammel gård i Vestfold, Norge. Hun har skrevet flere populære romanserier, og Sommersholm er hendes første serie, der er oversat til dansk.

I fjerde og sidste bind af "Byens spor", Lars Saabye Christensens populære romanserie om Oslo, er vi nået til 1980’erne. Tiderne har ændret sig, og Oslo ligesådan.