Søgeresultater: 27

I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt.

Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.

Dette er Stygge Krumpens del 1 af 2.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer.

"Et mesterværk, vist det bedste i dansk litteratur" - Søren Espersen i Information

"Thit Jensen [var] også spiritistisk interesseret og hun hævdede selv, at hendes historiske romaner til dels byggede på spiritistiske kontakter med de personer som hun portrætterede. Det tog hendes samtid med oprejst pande ... Danskerne kunne lide Thit" - Dorthe J. Thorsen, Danmarksbloggen.dk

Marie Bregendahl arbejdede i mange år med "Holger Hauge og hans hustru", der skildrer Danmarks udvikling under Estrups diktatur - fra 1877 til 1901. Bind 1 omfatter romanværkets to første dele, der udspiller sig i 1877 og 1883. "I 1877 køber det unge ægtepar Hauge den forsømte proprietærgård Harreborg, og dermed planter de en ny tid i sognets muld. Holger vil forandring og fremskridt, han er ungdommelig, begavet, dygtig og optændt af andelsbevægelsens ideer. Han er andelsøkonomiens, foreningernes, folkehøjskolernes, forsamlingshusenes og folkestyrets mand, men samtidig opfattes han som en fremmed i sognet. De lokale sladdermaskiner er klar med fordommene, da Kirstine indlægges med nyrebetændelse, og der kommer en yngre pige i huset på Harreborg, for Holger anses for at være et lumskt driftsmenneske:.. Holger er ikke af gammel bondeæt og bærer ikke traditionens arvelod, men er tidligere løjtnant og forvalter. På den måde udgør Holger Hauge og Kræn Højgaard modsætninger, som navnene også antyder i det gamle bondebrugs højgård over for den dyrkede have. Holger skaber omstilling og indfører det moderne, så han er romanens tilsyneladende helteskikkelse, der erobrer den Thorsted'ske offentlighed og fører den ind i det moderne. Hans fremmedhed og mangel på forankring i de gamle traditioner udvikler sig imidlertid til dæmoniske modkræfter, fordi han ikke bare repræsenterer den ny tids foretagsomhed, men også dens individualisme og egoisme. Holger vil ikke bare den ny tids andelsbevægelse, han vil også i høj grad sig selv, hvorfor han i stigende grad gør andelsbevægelsen til en løftestang for sine personlige ambitioner. På den måde viser hans værk og liv sig efterhånden dybest set at være koncentreret om at tilfredsstille egne mål. Så Holger Hauge vinder nok livtaget med Kræn Højgaard og den tunge traditionskultur, men han taber samtidig på et andet plan det ideale sigte og dermed selve sagen, fordi den undervejs forandrer sig fra fællesskab til et individuelt projekt. Holger er altså ikke i stand til at forløse idealerne i det fællesskab, han er stedt i. Den fremmede Holger Hauge fører nok de nødvendige forandringer ind i sognet, men fremskridtet savner folkelig forankring. Derfor får projektet et tragisk forløb og en tragisk udgang, hvilket afspejles i ægteskabshistorien." (Dansk Litteraturs historie)

NOVEMBER 1963. Præsident Kennedy er blevet skudt, og alle avisredaktioner er på den anden ende. Også hos chefredaktør Holberg. Oven i det hele bliver tre københavnske prostituerede myrdet, og Holberg sætter sin bedste kriminalreporter på sagen. Men da en hemmelig kilde - en diplomat fra den sovjetiske ambassade - presser ham til at interessere sig for de dræbte kvinder, mærker han jorden brænde under sig. For et er, at han i mange år har haft en alt for tæt kontakt til den anden side af jerntæppet. Men derudover har russeren kendskab til en hændelse i Holbergs fortid - en død prostitueret under besættelsen - som helst skal forblive i glemmebogen. Den blå græshoppe er en historie fra den kolde krig, hvor mange indgik uhellige alliancer uden at gøre sig klart, hvad konsekvenserne kunne blive.

Dokumentarisk roman om Royal Air Force-angrebet på Gestapos hovedkvarter i København den 21. marts 1945, kendt som "Operation Karthago".

Kaj Munks skuespil "Niels Ebbesen" fra 1942, blev forbudt af besættelsesmagten. Der var alt for tydelige paralleller mellem modstandsbevægelsen og Niels Ebbesen, der vog den kullede greve.

Første bind af Danmarksfortællingerne handler om Danmarks fødsel – fra de første indvandrere satte deres fod i landet, der senere skulle blive til danmark, og frem til slutningen af vikingetiden. Hvem er vi, os der bor i det her lille nordlige hjørne af verden, vi kalder Danmark? Hører vi sammen? Og betyder det overhovedet noget? De færreste kan i vore dage kongerækken, og selv de store linjer i Danmarkshistorien står uklare for mange. Men den fælles fortælling, der skaber sammenhæng mellem nogle tilfældige mennesker og gør dem til et folk, kan vi slet ikke undvære, mente Ebbe Kløvedal Reich. Derfor insisterede han på at genfortælle den, så vi alle kunne være med. Ebbe Kløvedal Reich gør Danmarkshistorien så levende og nærværende, at man som læser uundgåeligt føler sammenhæng og tilhør med konger såvel som trælle. Han fortæller, så det er en fryd, om alle dem, der var her før os. De, som skabte det Danmark, der kun eksisterer, så længe historien om det lever iblandt os.

Tredje bind af Danmarksfortællingerne handler om danmarks syv-otte yngste slægtsled – fra enevælden, over industrialiseringen, de to verdenskrige og frem til 1983. Hvem er vi, os der bor i det her lille nordlige hjørne af verden, vi kalder Danmark? Hører vi sammen? Og betyder det overhovedet noget? De færreste kan i vore dage kongerækken, og selv de store linjer i Danmarkshistorien står uklare for mange. Men den fælles fortælling, der skaber sammenhæng mellem nogle tilfældige mennesker og gør dem til et folk, kan vi slet ikke undvære, mente Ebbe Kløvedal Reich. Derfor insisterede han på at genfortælle den, så vi alle kunne være med. Ebbe Kløvedal Reich gør Danmarkshistorien så levende og nærværende, at man som læser uundgåeligt føler sammenhæng og tilhør med konger såvel som trælle. Han fortæller, så det er en fryd, om alle dem, der var her før os. De, som skabte det Danmark, der kun eksisterer, så længe historien om det lever iblandt os.

I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt.

Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.

Dette er Stygge Krumpens del 2 af 2.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer.

"Et mesterværk, vist det bedste i dansk litteratur" - Søren Espersen i Information

"Thit Jensen [var] også spiritistisk interesseret og hun hævdede selv, at hendes historiske romaner til dels byggede på spiritistiske kontakter med de personer som hun portrætterede. Det tog hendes samtid med oprejst pande ... Danskerne kunne lide Thit" - Dorthe J. Thorsen, Danmarksbloggen.dk

Carit Etlars populære roman Gøngehøvdingen fra 1853 om Gøngehærens tapre bedrifter under svenskekrigene i 1600-tallet anført af Svend Gønge og hans tapre ven Ib.

Gjøngernes mange bedrifter under svenskernes besættelse af Danmark i 1600-tallet.

Palnatoke skød æblet af sin søns hoved i kongsgårdens hestefold, men drengen vendte sig om og bad om kongens beskyttelse. Han chokerede alle ved at fravælge sine forældre og bede om kongens beskyttelse. Kong Haralds rådgivere sagde: ”Send drengen tilbage til forældrene, konge. Du har ikke brug for flere fjender end du allerede har.” – Fader Thomas af York, kong Haralds skriftefar. ”Du har givet dit kongelige ord, Harald. Det kan du ikke bryde, men vi må have drengen væk herfra.” – Ingolf Arnesøn, leder af spiontjenesten. Sune bliver sendt til et afsidesliggende høvdingesæde i riget. Her samler han en gruppe unge omkring sig. Frie og trælle i vikingetidens danske slavesamfund. Unge, der går deres egne veje.

Den franske prinsesse Charlotte-Amélie de la Trémoïlle (1652-1732) kommer til det danske hof, hvor hun forelsker sig i og gifter sig med grev Anton von Aldenburg, der dog dør efter få måneders ægteskab.

Amelie de la Tremoïlles var en fransk prinsesse. Hun blev født ind i Frankrigs fornemste adel og voksede op i Thouars i Vestfrankrig i en familie, der var splittet af religionsstrid. Hun måtte som ganske ung forlade sit hjem på grund af Ludvig XIV’s tiltagende forfølgelse af huguenotterne og fik asyl ved det enevældige danske hof.

Men igen blev hun tvunget på flugt, denne gang til Holland, hvorfra hun førte en mangeårig kamp mod den danske konge for at forsvare sin søns arv.

Niels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder Mands liv, Mands ære og Hos de døde. Siden 1985 har han levet i Berlin som freelanceskribent, journalist og romanforfatter.