Søgeresultater: 27

"Helt perfekt" er et samtids- og generationsportræt med to mennesker i centrum. Rikke og Lars er midt i livet, midt i alle forventningerne og forestillingerne om dem selv og voksenlivet, da alting skrider. En utvetydig sexet sms afslører Rikkes affære med arkitekten Anders, og ægteskabet og familielivet opløses mellem hænderne på dem.
 
Og dér står de, to smukke mennesker med drømme og uforløste kreative talenter, men underligt sejlende i tilværelsen. Med to børn de skal tage vare på, med deres egen barndoms vraggods og med forældre, der er ved at forsvinde - hvis de da nogensinde rigtigt har været der.

Baileys univers er på en gang såre genkendeligt – med netdating, familieture til hus i Sverige, Zoologisk have og Tivoli, indkøb og cafébesøg. Og så er der dette skarpe og samtidig solidariske blik for alt det, der ligger under overfladen. Alle smertepunkter, al skam og skyld, alle ordløse svigt og tab, alle de tilsyneladende helt hverdagslige situationer, hvor jorden skrider under personerne, hvor de tavse katastrofer – og den momentvise lykke – indtræffer. Under den helt almindelige, helt perfekte overflade af liv.

”Helt perfekt” er måske også en roman om, hvordan drømme og forestillinger kan blive så store og så mange, at det bliver svært at komme til bidet. Når man hele tiden kan forestille sig, den helt perfekte historie om ens liv fortalt på en helt anden måde … 
 

Efterfølgeren til romanen Send mere sex Oven på en røvtur af en skilsmisse kaster Helene Sandholm sig i armene på Mads, en klatre-entusiast med flair for poesi og madlavning. Men hvem er han? Og ikke mindst, hvem er hans lesbiske ekskone, der vil gøre alt for at få hans sæd?

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Justines kolonihavehus brænder for øjnene af hende. Med branden forsvinder alle elementerne til hendes planlagte udstilling i X-rummet på Statens Museum for Kunst. I et nærliggende kolonihavehus bor skulptøren Vita, som netop har bedt Justine aflevere sit sæt nøgler, fordi hun har fundet en anden.
 
De to oplevelser rykker tæppet væk under Justine, og romanen handler om, hvordan hun med det yderste af neglene – og med vold og magt – bygger sig selv op fra bunden. Hvordan hun forsøger at gebærde sig i det konkurrencebetonede og mandsdominerede miljø omkring Kunstakademiet, og hvordan hun på kantet og egensindig vis genfinder et ståsted i kunsten og i livet.  

Nicholas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian den Femte. Nicholas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie.

 En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger - om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.

Et spædbarn, en Madonna-statuette og en tyk pakke med kontanter. Det er alt, hvad italienske Vittoria Contini har med sig, da hun en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt, københavnsk hotel - på flugt fra en fortid, der for alt i verden skal holdes skjult. Angsten for afsløring får hende konstant til at se sig over skulderen. Hun møder den livsglade natklubservitrice Conny, der med sin hang til popmusik og hurtige affærer er Vittorias diametrale modsætning. De to unge kvinder bliver veninder, og med Connys hjælp skaffer Vittoria sig omsider et job, hvor hun kan være i sikkerhed og have sin baby hos sig døgnet rundt. Som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager finder Vittoria tryghed og holder lidt efter lidt op med at spejde efter biler med romerske nummerplader. Hun lærer at sætte pris på sit nye land, selv om der bliver ved at være mange mærkelige ting at vænne sig til for en italiener - fra manglen på hvidløg hos den lokale grønthandler til det evindelige, danske gråvejr. Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende. Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig? Holder man af Anna Grues forfatterskab, vil man ikke blive skuffet over familiekrøniken 'Italiensvej'. Den har alt det, der kendetegner hendes andre bøger: De fine personskildringer, den lette, humoristiske tone, de psykologiske dramaer. Og så emmer den af 50'er-stemning og er lige så spændende som en krimi.

Vinder af Bogforums Debutantpris 2018. Anita Furu debuterer med romanen Mit halve liv. Det er i den grad en god historie og en stor fortælling om Ruth: Fra hun i 1906 bliver forældreløs i Rusland i en jødisk ortodoks familie og adopteret af en velhavende jødisk kvinde i København, via ægteskab med en norsk forretningsmand med base i San Sebastián i Baskerlandet i Spanien til ægtemanden dør, og til Ruth omkring 1950 er tilbage i København og endnu engang skal begynde på en frisk.

Romanen Ideen om os er en selvstændig fortsættelse af romanen En storbyfortælling. En julefest får følger, og virkeligheden overgår fantasien da det urealistiske men reelt mulige sker. De fem venner forsøger at fortsætte hvor de slap, mens nogle af de indbyrdes relationer smuldrer, andre forstærkes – og nye, uventede fællesskaber opstår. Læs mere på @dorteholms eller @dorteholmforfatter

Hoppers Hotel er et lille trestjernet hotel i en sidegade til Vesterbro i København. Hotellet har sit navn efter den verdensberømte maler, Edward Hopper, som siges at have boet på hotellet og skænket det et maleri. Kate, hotellets receptionist, vil være vor tids Edward Hopper. I stedet for staffeli og pensel forsøger hun at indfange det helt rigtige motiv med sit kamera. Hun drømmer om at blive berømt og anerkendt. Og skal også nok blive det. Enhver kan nemlig skabe sit eget liv. Det drejer sig kun om at træffe de rigtige valg og slippe uden om familiebindinger, snærende kæresteforhold og fortidens skygger. Kates bror sidder i fængsel, derfor har hun afbrudt forbindelsen til sin familie. Hendes liv skal ikke begrænses af andres dumheder. Så er det lettere med kontakten til hotellets gæster. Den er dejligt uforpligtende. Kate nøjes dog ikke med at samtale med dem, men går også ind på deres mailbokse og computere for at få mere at vide om, hvem de er, og hvad de laver. Viden er kapital! Dette gælder også i forhold til kollegerne. De fleste er udlændinge, trækfugle, der hurtigt flyver videre. Men enkelte bliver, ligesom Kate selv, hængende på Hoppers Hotel. Efterhånden som Kate trænger ind bag nogle af gæsternes og kollegernes facade og får indblik i, hvad de drømmer om, længes efter og skammer sig over, finder hun også ud af noget om sig selv - og det er ikke det hele, der er lige flatterende. "Man skal snyde før man kan nyde!" Det valgsprog passede engang, men efterhånden krakelerer Kates tro på sin egen dømmekraft. Er der overhovedet noget af det, hun har troet på, og handlet ud fra, der holder?

Charmerende og humoristisk portræt af københavnerkvinden Juliane, hendes ægteskaber og det brogede familieliv i et arbejdermiljø i Ovengaden oven Vandet på Christianshavn i 1880’erne. Jane Aamunds skildring af den skrappe, men gæve Juliane blev folkeeje med filmatiseringen af Klinkevalstrilogien i 1999. Oven vande, trilogiens tredje del, følger Julianes søn, Joseph, gennem en turbulent karriere som sanger på Det kongelige Teater, som ægtemand og som succesfuld ejendomsmægler.

I romanen "Hver dags billeder" skildrer Lotte Linck den totale magtesløshed, som overvælder den arbejdsløse taxachauffør Troels, der sammen med sin pilleslugende kone har en næsten voksen søn. Sønnen nægter at lade håbløsheden overmande ham, og i et forsøg på at undslippe den, beslutter han sig for at flytte hjemmefra for at realisere sine drømme. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

Vores vej er en roman om Svend og Irene, et ungt par i 1960’erne og 70’erne. Et par, som tidligt bliver gravide, og som sammen prøver at finde deres ståsted mellem forældrenes efterkrigsgeneration og de mange nye muligheder og ideer i 60’ernes København. Det er historien om Irene og Svend, der er unge i 1968, men som ikke bliver 68’ere. De bliver i stedet en del af den store middelklasse, der bærer Danmark fremad og ind i den digitale tidsalder. Svend følges på hans færd ad sin egen vej, før han til sidst slår ind på den fælles vej. Det er en smuk almenmenneskelig historie om det at blive voksen og de kompromisser, der må indgås mellem egne drømme og omverdenens krav. Vores vej giver et overbevisende og nuanceret billede af den tid, den skildrer. Uddrag af bogen Og jeg finder svar, når jeg stiller mig ind midt på scenegulvet og tager del i livet, tager del i samtalen. Kulisserne har far og mor skabt. De har på deres måde sat grænser og begrænsninger for mig. Der var ensrettede magtrelationer hjemme hos os. De gik fra far til mor til os tre drenge. Men nu er jeg klar til at være mig selv. Være mig, Svend. Klar til selv at flytte grænserne langt ud i horisonten. Den mulighed skulle jeg have haft, fra jeg var en lille dreng, for jeg skal snart komme til ved selvsyn at erfare, at et menneske fra begyndelsen er helt sin egen. Irene har længe været i gang med at skabe sit liv. Om forfatteren Klaus Møller er født i 1950 i Næstved og opvokset i Tårnby på Amager. Har boet og arbejdet i Grønland i en længere årrække. Blandt andet på Disko og i Nuuk. Har tidligere udgivet digtsamlingen Tumit – Spor i mig af Grønland (2016).