Søgeresultater: 811

Engang i tresserne mødes to par på University of Iowa i USA. Det ene par; den høje tynde 35-årige jegfortæller og hans firskårne, østrigsfødte kone Utch. Det andet par; den lavstammede, østrigsfødte tysklektor Severin Winter og hans høje slanke kone Edith. Jegfortælleren er forfatter af historiske romaner, Edith skriver noveller; Severing Winter er brydetræner og har en forkærlighed for solide kvindekroppe, Utch er fascineret af brydning. De fire har altså ting tilfælles, og de begynder snart at eksperimentere med deres forhold på kryds og tværs. Helt i tidens ånd, og i den tro at frisindet vil forstærke deres respektive ægteskaber. Men da jalouisen indfinder sig, forvandler denne på overfladen morsomme historie sig til et grumt billede af de små lege, som mennesker kan finde på at lege med hinanden.

John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen Slip bjørnene fri i 1968, og siden er det blevet til tolv romaner. John Irving bor i Vermont og Toronto med sin familie.

"Trojka" er et tankeeksperiment om, hvordan forhold former et menneske. I Grete Povlsen debutroman, placeres kvinden Monika i tre forskellige ægteskaber: med en kunstner, med en præst, med en sportsmedarbejder. Tre mænd, der hver især forsøger at forme Monika efter, hvad de repræsenterer.

I "Trojka" viser Grete Povlsen, hvordan kærligheden og i særdeleshed ægteskabet er institutioner, som mennesket må tilpasse sig, og hvad vi giver afkald på i den ombæring.

Grete Anna Povlsen (1915-1996) debuterede med romanen "Trojka" i 1964 og modtog allerede året efter den første af en stribe anerkendelser for sit arbejde som "Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat". Fra 1981 og til sin død modtog hun Statens Kunstfonds livslange ydelse. I 1985 udgav hun romanen Ingeborg, der blev bogen bag tv-serien "To som elsker hinanden" – om Ingeborg og Viggo Stuckenbergs tragiske kærlighedshistorie.

En skarp og morsom roman om kernefamiliens vilkår i en tid, hvor øjeblikkets lyst er drivkraften, og intet ikke er så kompliceret, at det ikke kan forsvares med individets trang til frihed.

Ingrid og Jan har været gift i 25 år og bor sammen med  to halvvoksne sønner i et forstadskvarter i Oslo. Drengene lever deres eget liv og bidrager ikke med stort. For Ingrid har både familielivet og jobbet som lærer tabt glansen, mens Jan derimod er blevet forfremmet til afdelingsdirektør i departementet og overmandes af ny energi - og af Hanne, en langt yngre kollega, der begynder at føle sig agterudsejlet på familiefronten. Noget må ske!

Pressen skriver:

»En underholdende fortælling om kernefamilie i dag.«   
**** – Kristeligt Dagblad

»Gjer midtlivskrisa til stor underhaldning.« 
– Dag og Tid

»Ja og atter ja! Misantropisk roman med snert af vidd som tar tidsånden på kornet.« 
– VG

»En voksen, klog og smertefuldt sjov roman.«
– Femina ******

Det er virkeliggørelsen af en gammel drøm, da Nina og Bjørn sammen med deres lille datter flytter fra København til Bjørns jyske barndomsby.
Han, der er søn af en gårdejer, er nu blevet ingeniør og skal være leder af Teknisk Forvaltning. Den lille familie flytter ind i byens største hus og ser frem til at nyde godt af mere albuerum, den fri natur og det mindre stressede liv væk fra storbyen.

Og et nyt liv bliver det, men slet ikke som de havde regnet med, for mødet med det nye miljø frigør nogle kræfter i og omkring dem, som får voldsomme konsekvenser, både for dem hver især og for deres ægteskab.

Marianne Gade, født 1945, er bibliotekar, anmelder, oversætter og foredragsholder. Hun har tidligere skrevet børne- og ungdomsbøger, og Frost på udsatte steder er hendes første voksenroman.

Da den unge Knud Høg Vederfelt fører sin brud til godset Egely, synes livet endeligt at smile til ham. Merete Sparre er smuk og fornøjelig, men kærligheden visner brat, da det går op for ham, at hun er både egoistisk og doven. Og tingene bliver endnu værre, da hans indbildske fætter indfinder sig på godset, for Merete kaster straks sin kærlighed på den smukke løjtnant Vederfelt.

Knuds bedstefar, godsejeren på Egely, er en krakilsk, gammel mand, der ikke har megen kærlighed tilovers for sine medmennesker og også han har været årsag til megen sorg. Både Knuds mor og hendes søster Else giftede sig under deres stand og mens Knuds mor søgte sin faders tilgivelse inden hendes død, har Else nægtet at opgive sin kærlighed for sin fars billigelse. Sygdom og hendes ægtefælles død tvinger hende dog til at opsøge sin barndomsby for sin datters skyld. Og da Knud møder sin smukke kusine Ruth, styrter de fire unge mennesker mod den uundgåelige konfrontation …

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Johanne Sofie Korch (1882-1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår". Hun er i dag mindre kendt end sin bror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal.

Uden navn er en roman om, hvor lidt der skal til, før man ender i konflikt med loven. En familiefars forhold til en ung pige får pludselig uventede og uoverskuelige følger.

Hvad der før var en ekstra fornøjelse i hans tilværelse, udvikler sig til et mareridt af anonyme trusler og angst for at blive afsløret.

Hans vej mod den utilsigtede forbrydelse og hans forsøg på at slippe helskindet fra den er skildret både uhyggeligt og vittigt.

Uden navn »er faktisk en kombination af en kriminalroman og en psykologisk studie – og i begge retninger er den perfekt … handlingen er lige så overraskende som logisk. Den vil skaffe Christian Kampmann mange nye læsere.«

– Hakon Stangerup.

Birgit vågner en morgen. Alting er anerledes. Så husker hun det, Erik er gået sin vej. Han har fundet en anden. Men det er nok også for det bedste. Deres ægteskab var usundt og de skændtes konstant. Sådan havde det været i mange år. Birgit tænker tilbage på de mange år, der er gået. Opvæksten af deres to børn og den tragedie, der kastede lange, sorte skygger ind i deres samliv.

'Den dag Erik gik sin vej' er en rammende skildring af mange af de tanker og følelser, der går igennem hovedet på den forladte efter et langt og slidsomt ægteskab. Og samtidig et billede på en tid, hvor knas i ægteskabet og skilsmisse ikke var genstand for åben debat, men var noget, der blev holdt inden for hjemmets fire vægge.

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Ove er praktiserende læge i Oslo. Han er gift. Han har børn. Han vil være en god læge for sine patienter, en god far. Han elsker sin kone. Men han er også en mand, som let lader sig fascinere af kvinder, og som bare må udleve og følge sine lyster. Han kan bare ikke lade være. Han er utro, da han er 33, han er fortsat på kvindejagt, da han har passeret de 60. Han er utro mod sin første kone med den kvinde, som bliver hans anden. Han glider fra forhold til forhold, fra kvinde til kvinde. Når han risikerer at miste alt, overfaldes han af angst, men han er ude af stand til at ændre kurs. Hjem til mig følger Ove og hans livslange utroskabsodyssé. En nådesløs og påtrængende roman om skilsmissens og utroskabens konsekvenser, om bedrag og selvbedrag – og et studie i kvindejægerens psykologi.

Nyoversættelse af et af Sveriges hovedværker. Det går an skabte i 1839 skandale ved at plædere ikke kun for kvinders selvstændighed, men også for et frit kærlighedsliv

Louisa Reeve, datter af en succesfuld britisk perlehandler, har været lykkeligt gift med sin charmerende og eventyrlystne mand, Elliot, i tolv år. Parret bor i et kolonialt palæ og ser ud til at have det hele, undtagen dét, de længes efter mere end noget andet:et barn. Louisas drøm bliver gradvist udvisket, da hun plages af aborter, og da Elliot forsvinder i stadigt længere perioder. Da Elliot pludselig omkommer i en bilulykke, står Louisa alene tilbage og overvældes af sorg og chok. Intet kan bringe ham tilbage, men hun er fast besluttet på at komme til bunds i det mysterium, hendes elskede efterlod. Hvorfor blev han ved med at forsvinde uden forklaring? I sin søgen efter svar besøger Louisa den nærliggende kanelplantage, som Elliot var medejer af, og hvor han tilbragte en stor del af den tid, han var væk fra hende. På plantagen tiltrækkes hun voldsomt og uventet af ejeren Leo, en mand med en tvivlsom fortid. Men da hun opdager, at hendes ægteskab gemmer på en knusende løgn, vender det op og ned på hendes verden. Når al tillid og alle drømme er smuldret, kan kun den stærkeste kærlighed bestå.

Camilla, der er i begyndelsen af trediverne, har tilsyneladende det hele. God lægeuddannelse, godt gift med en læge, nyindkøbt hus i det rigtige kvarter og nyfødt barn. Alligevel er det følelsen af ikke at slå til, der trænger sig på; af ikke at være rigtig til stede. Forældrenes manglende evne til indlevelse og nærhed kommer til at bære meget af ansvaret for, at det er gået galt. Camilla har valgt det sikre, men hun plages af fornemmelsen af at have valgt for let. Har hun overhovedet valgt?

Effi er en livsglad og munter pige, der som 17-årig efter forældrenes forslag forloves med moderens tidligere tilbeder, den 38-årige landråd von Innstetten. Effi ser det som en leg; hun er ambitiøs og tiltales af at blive gift med en flot mand af adel med en god stilling, hvor hun vil opnå social status. Efter brylluppet flytter parret til Kessin i Østpommern. Innstetten betragter Effi som et barn og ser det til Effis fortrydelse, som sin opgave at opdrage og uddanne hende. Han er principrytter, pligtopfyldende og fuldt optaget af at gøre karriere, og i mangel på opmærksomhed fra Innstetten indleder hun af kedsomhed et forhold til forføreren major Crampas. Mange år senere, da Effi og Innstetten rangerer højt i de sociale kredse i Berlin, skal dette vise sig at få fatale følger. Effis impulsivitet og livsglæde støder sammen med de Preussiske æresprincipper og samfundets snæversynede normer, som ubetinget må overholdes. Romanen giver et fremragende indblik i de sociale vilkår i Bismarcks Tyskland.

"Hans roman er et mesterværk, tæt af iagttagelser i tidens livsforhold og en sensibel indsigt i personernes plads, problemer og indre som ydre drivkræfter. Sat på lærredet påfaldende uden demonstrative midler, men diskret, underfundigt, indviet." – Niels Barfoed, Information