Søgeresultater: 23

I Som svalen møder vi den 8-årige Sine i fædrenehjemmet i Nyhavn.

16 år gammel gifter hun sig med sin næsten dobbelt så gamle sproglærer og får året efter, i 1791, sønnen Johan Ludvig. 1801, da P.A. Heiberg lever i landflygtighed, forvist for sine revolutionære ideer, skriver den nu 27-årige Thomasine til ham og beder om skilsmisse. Hun gifter sig med Gyllembourg, som dør 1815. Fra da af og til sin død 1856 lever hun som enke i sin søns hjem og skriver her sine noveller.

Som svalen bygger på dette historiske stof, men bogen er først og fremmest en roman om en intellektuelt og erotisk begavet kvinde, en mærkeligt nutidig person.

At klæde sig i purpur er i det sjette århundredes Konstantinopel forbeholdt kejseren og hans nærmeste.

Kejserinde Theodora elsker purpur. Den fremhæver hendes skønhed og viser hendes magt. Theodora er sluppet ud af sin barndoms fattigdom og nu hævet over sin fortid som danserinde – et pænere ord for luder eller holdt kvinde.

Folk kalder hende skøge eller helgen, den onde eller den gode. Theodora lader dem snakke, for de kan ikke røre hende.

Ved afslutningen af sit korte dramatiske liv giver hun i tilbageblik sin egen ucensurerede version.

Klædt i purpur er en sanselig og barsk roman om kvinden af folket, der blev kejser Justinians livsledsager.

Om Jomfru Fanny virkelig var datter af Christian den Ottende og prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg, bliver stadig diskuteret blandt de lærde, men den mundtlige overlevering i Sønderjylland lader ingen tvivl tilbage, og det er også, derfor Jomfru Fanny bliver kaldt ‘Dronningen af Aabenraa‘.

Hvad end hendes herkomst var, så var Jomfru Fanny alt andet end almindelig. Alle egnens folk lyttede til hendes forudsigelser om krige og om Sønderjyllands skæbne, og mange af dem holdt så meget stik, at hun blev censureret, da nazisterne indtog Danmark, for hun havde før sin død i 1881 forudsagt, at en frygtelig krig ville følge efter den værste isvinter i mands minde, og at den danske konge næsten ville blive afsat, men at krigslykken så ville vende, og Preussen ville skrumpe ind til et lille bitte rige.

Bodil Steensen-Leths "Jomfru Fanny – en roman om ‘Dronningen af Aabenraa‘" er en medrivende roman såvel som en spændende lektion i Sønderjyllands historie.

"Sankt Markus nat" er en slægtsroman, der følger en mor og hendes datter, Mette, der bliver født på netop Sankt Markus nat i året 1533. Epoken kendes som en af de mest dramatiske i historien, og Mette vokser op i en tid præget af overtro, heksejagt og angsten for det onde.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

To danske kvindeskæbner kædes ad snoede stier sammen i deres møde med Indien:   Det er teosoffen Erna, som vi først møder, mens hun er ansat som privatlærer på et stort gods på Lolland, og som senere bliver husbestyrerinde hos Indiens første premierminister, Jawaharlal Nehru, og det er missionæren Mariane, der rejser til Indien for at udbrede kristendommen, bliver optaget af Gandhi og hans kamp for Indiens uafhængighed og efterhånden bliver gode venner og fortrolig med ham. 

De to kvinder er vidt forskellige af såvel statur som temperament; men fælles for dem er, at deres tro og overbevisning fører dem til Indien, hvor de tilbringer fyrre år. For den ene er det eventyr og for den anden et kald, men begge er parate til at betale prisen, både den materielle og den åndelige, for deres usædvanlige valg.

Den franske prinsesse Charlotte-Amélie de la Trémoïlle (1652-1732) kommer til det danske hof, hvor hun forelsker sig i og gifter sig med grev Anton von Aldenburg, der dog dør efter få måneders ægteskab.

Amelie de la Tremoïlles var en fransk prinsesse. Hun blev født ind i Frankrigs fornemste adel og voksede op i Thouars i Vestfrankrig i en familie, der var splittet af religionsstrid. Hun måtte som ganske ung forlade sit hjem på grund af Ludvig XIV’s tiltagende forfølgelse af huguenotterne og fik asyl ved det enevældige danske hof.

Men igen blev hun tvunget på flugt, denne gang til Holland, hvorfra hun førte en mangeårig kamp mod den danske konge for at forsvare sin søns arv.

Niels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder Mands liv, Mands ære og Hos de døde. Siden 1985 har han levet i Berlin som freelanceskribent, journalist og romanforfatter.

Erotik bestemte Marie Grubbes liv. Hun var en stærk kvinde, der søgte at realisere sine voldsomme drifter og drømme. Som datter af herremanden på Tjele blev hun fint gift med Frederik 3s søn Ulrik Frederik Gyldenløve, men hverken dette eller hendes andet ægteskab førte lykke med sig. Marie havde adskillige elskere, men først da det begyndte at gå socialt ned ad bakke for hende, fandt hun en mand, hun kunne respektere: den primitive Søren, der var krovært og færgemand i Borrehuset ved Grønsund.

Forfatteren J.P. Jacobsen skrev Fru Marie Grubbe i 1876.

I 1830’ernes København bliver den smukke, unge balletdanserinde Luise Rasmussen hyldet og ombejlet fra alle sider. Den livsglade pige har allerede et forhold til prins Frederiks ven bogtrykkeren Carl Berling, men da hun møder prinsen til en fest, stopper det ingen af dem i at indlede en lidenskabelig affære. Frederik forelsker sig hovedkulds i Luise, og i 1850 gifter han sig med hende og ophøjer hende til lensgrevinde af Danner. Hendes tidligere elsker Carl Berling bliver ikke forbigået af kongen og får selv en høj stilling ved hoffet. Kongen dør 11 år før sin elskede dronning. Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

Sofie Amalie Moth var kun 16 år, da hun blev Christian 5’s elskerinde. Han var ti år ældre og havde længe haft øje for hendes skønhed – hun var datter af Frederik 3.’s livlæge.

Den unge konge opsøgte dagligt sin elskerinde i den lejlighed, han havde ladet indrette til hende. Hun var hans fortrolige i enhver henseende, deltog i hoffets fester og sammenkomster og blev grevinde af Samsø. Men selv om Christian 5.’s dronning, Charlotte Amalie, blev åbenlyst tilsidesat, gjorde hun ikke noget for at skade Sofie Amalie, men trak sig tilbage fra hoffet.

Efter kongens sygdom og død fik Sofie Amalie imidlertid skrupler over deres samliv. Hun overlevede ham med tyve år, men isolerede sig på godset Fruens Egede på Sydsjælland.

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

Historien om Marie Grubbe er historien om adelskvinden der blev født ind i samfundets absolutte top, blev gift med kongens søn − og endte på bunden som fattig og forarmet kromutter på Falster.

Det vrimler med tragiske skæbner i fortiden, men historien om Katarina af Aragonien er en af de mest tragiske. Som datter af Ferdinand 2. og Isabella, med tilnavnet De Katolske Monarker, voksede hun op i et ikke blot stærkt katolsk rige, men også i et af de altdominerende dynastier i Europa på den tid. At vælge sin egen ægtemand var naturligvis udelukket, en ´Infanta´ var et aktiv, der skulle bruges til at binde lande sammen med, og en brik i kampen om overherredømme. England var en attraktiv forbundsfælle mod de forhadte franskmænd, og Katarina blev som spæd forlovet med Arthur, søn af Henrik 7. I hele sin opvækst blev hun således indprentet, at hun var udset til at være dronning over et imperium, og da hun som 16-årig sejlede til England, var det en stolt, uhyre veluddannet, forfinet og stærkt troende pige, der rejste til sit bryllup. Philippa Gregory fortæller endnu en gang ´historien bag historie´ om livet ved Tudorhoffet, og Katarinas rolle i dynastispillet er en af de allermest interessante. Indirekte var hun skyld i, at Henrik 8. brød med Den Katolske Kirke, hun blev mor til en af de mest brutale monarker i Englands historie, Maria den Blodige, og i hendes tid blev forbundsfæller til dødelige fjender og omvendt.

Forfatteren Charlotta Dorothea Biehl (1731 - 1788) er kort før sin død ved at skrive en ny og ubesmykket version af sine erindringer, som hendes fjender gerne vil have fat i.

I Skriverjomfruen skildres Jomfru Biehls sidste tid. Hun er svækket, kan ikke komme ud og ikke gå til selskaber, og hun er forbitret både over den behandling teatret giver hende og over, at hendes store kærlighed, den langt yngre Johan Bülow har svigtet hende. Hun har en ung pige til hjælp, Lucie, og Lucie bliver sendt i byen både på den ene og anden måde, og det er gennem hendes klare, grå øjne, læseren oplever København og Sjælland i 1788.