Søgeresultater: 47

»Lars kunne gå ned til Vestervang og lukke Ankers fugle ud. Det kunne han. Dyreværnsaktivister har lige lukket 200 mink ud et sted imellem Aulum og Struer, han har lige hørt det i radioen. Desværre aner dyrene ikke hvad de skal stille op med al den frihed, de løber bare forvirrede rundt. Bider hinanden, torturerer hinanden (sagde minkavleren i radioen), løber ud foran biler, bringer uorden i naturen, spiser fuglenes æg, spiser fugle og fredede frøer, og minkavleren i radioen, med sit underspillede jyske: ja, det bliver spændende at se om de kan finde ud af det.
Ankers fugle ville sikkert også gå til. Jamen, helt sikkert - Lars kan lige se det for sig: små latterlige og alt for farvestrålende papegøjefugle der glade hopper lige i gabet på ræve og rovfugle, fordi de ingenting aner om deres naturlige fjender.«

Foråret er kommet til Vejby med alt for meget varme og uro. En mand er død. En ny er flyttet til. Man går i kirke og passer hvert sit, man taler om vejret og ketchup. En fuglekikker drikker fadøl og drømmer om at se en azurmejse, og betjenten banker sin kone. Dette er en bog om kærlighed. Og om døden og om at længes. Det er en bog om Lars og Inger-Mai og om Politi-Peter, Mona og Stig og de andre, der er gæster i hinandens liv i Vejby.

Stine kæmper stadig med traumerne fra sit voldelige forhold, og selvom hun nu lever et stille og tilbagetrukket liv, spøger eksmanden stadig. Selv da hendes kollega Michael begynder at vise interesse for hende, tøver hun med at reagere på sine egne følelser for ham, for hendes mistillid over for mænd er svær at slippe af med.

Kirsten Hvitved-Jacobsen er forfatter, mangeårig underviser på Emdrupborg Statsseminarium og oversætter. Hun debuterede som romanforfatter i 2006.

1975: I New York finder den unge, lovende advokat Bill sit livs kærlighed, da han første gang ser den smukke modestylist Jenny på en fotooptagelse foran Plaza Hotel. De er sikre på, at det er skæbnebestemt, at de skal være sammen, og selv om de oplever meget modgang i løbet af deres ægteskab, er de uadskillelige. Da Bill beslutter at blive præst og får tilbudt job i det landlige Wyoming, støtter Jenny trofast sin mand og sætter sin egen karriere i modebranchen på hold.

2013: I en lille by i Pennsylvania sidder en ung kvinde, Lillibet, og skriver en roman i stearinlysets skær. Hun er født og opvokset i amish-samfundet, og hendes strenge far må ikke opdage det, så hun får hjælp til at sende manuskriptet ind til et forlag. Robert arbejder som selvstændig forlægger på Manhattan og leder efter den næste store bestseller. Da manuskriptet ender i hans hænder, forelsker han sig først i bogen og dernæst i kvinden, som har skrevet den.

De to usædvanlige forhold bliver langsomt og overraskende vævet ind i hinanden. Danielle Steel har endnu engang skrevet en hjerteskærende roman om håb, mod og den store grænseløse kærlighed.

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Dette er bind to og den dramatiske afslutning på miniserien JORDEN UNDER OS, som består af 1: "De sidste zoner" samt 2: "Den første stjerne".

Serien foregår i en uhyggelig fremtid om cirka 100 år. Der er ikke mange mennesker tilbage på Jorden, som er blevet invaderet af nogle uhyggelige eksistenser fra rummet. 

De to unge mennesker, Vega og Titan, mødte hinanden i bind 1. I starten af bind 2 har Vega sluttet sig til oprørsbevægelsen PONS. Titan bliver holdt i kort snor af sin far, præsident Star, der i al hemmelighed har bygget rumstationen Ikaros, hvortil han og samfundets øvrige spidser og deres familier skal flygte, inden de uhyggelige væsner udsletter alt liv på jorden.

Men hvad med resten af befolkningen? Og hvor er Vegas rigtige mor? Har hun fundet planeten, Goldie 22, hvor alt det onde måske stammer fra?

En medrivende og dramatisk fremtidsdystopi med to stærke unge hovedpersoner, der hver især og sammen kæmper mod et smuldrende samfundssystem, forræderiske forældre og dræbende uhyrer. De må bruge mod, beslutsomhed og kærlighed i kampen mod de onde kræfter, der forsøger at redde sig selv på bekostning af det, der er tilbage af verden.

Berlin, 1939. Da krigen nærmer sig giver Max Albrechts forældre ham besked på at melde sig ind i nazistpartiet, for ellers vil hele familien blive slået ihjel. Men da Max’ franske forlovede, Isabelle, viser ham, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen, står Max over for et umuligt valg. Skal han beskytte sin familie eller redde den pige, han elsker?
San Francisco, 2010. Anna Young er godt tilfreds med sit liv. Hun driver en travl delikatesseforretning og tager sig af sin elskede bedstefar Max. Max har aldrig talt om sin fortid, før den dag han rækker hende en gammel plantegning over et stort hus lige nord for Berlin. Med rystende hånd peger han på den og siger: "Jeg efterlod noget under gulvbrædderne. Vær sød at hente det hjem, før jeg dør."
Da Anna når frem til det forfaldne palæ i Tyskland, finder hun en skjult forlovelsesring i en fløjlsæske. Hun er desperat efter at finde den kvinde, hendes bedstefar håbede at gifte sig med, men de lokale landsbyboere vender sig væk, når hun nævner Max’ navn, og hjemme i San Francisco ligger han nu på hospitalet, for syg til at tale med hende ... Ella Carey har udgivet en lang række bestsellere, og hendes bøger er oversat til mange sprog. Hendes romaner tager ofte udgangspunkt i virkelige hændelser eller i historiske begivenheder.

Allerede som seksårig bliver den smukke apotekerdatter Emilia betaget af den fem år ældre lægesøn Daniel. Både Daniel og Emilias forældre er dybt optaget af den politiske situation som deres hjemland Mexico befinder sig i ved begyndelsen af 1900-tallet og de tager alle del i den revolutionære kamp for demokrati. Som Daniel og Emilia bliver ældre, blomstrer der langsomt et lidenskabeligt, men stormfuldt, kærlighedsforhold op mellem dem. Emilia drages mod lægegerningen og begynder selv at studere medicin. Her møder hun den unge og pålidelige læge Zavalza, men det stiller Emilia i et svært dilemma. Skal hun vælge den lidenskablige, men usikre kærlighed til Daniel eller skal hun vende sig mod Zavalzas trygge favn?
Ángeles Mastretta (f. 1949) er en mexikansk forfatter, journalist, skuepiller og filmproducent. Hun er særlig kendt for sine nuancerede kvindelige hovedpersoner og for at skildre sit hjemlands sociale og politiske omstændigheder i sine bøger. Mastretta cementerede sine evner som forfatter med bogen "Tag mit liv" (da. 1988), der omgående blev en bestseller og vandt adskillige priser. Ved siden af sin forfattergerning og sit arbejde som filmproducent, bidrager hun også jævnligt med journalistiske artikler for Spaniens største avis, El País.

To venner, Henrik Trige, der er urmagersvend, og Anton Rask, der er snedkersvend, vender hjem til Jylland efter at have udstået deres svendetid i Hamborg. Henrik får straks arbejde hos den venlige urmager, Marius Bang, mens Anton må tage til takke med at arbejde hos den hypokondriske kistesnedker, Troppman, og hans flirtende kone. De to venner er så forskellige som nat og dag; hvor Henrik er alvorlig og stille, er Anton livlig og larmende. Og da de møder de to unge kusiner, Else og Anna, synes livet at lokke med gode ting. Men Henrik har afgivet et løfte til sin mor på hendes dødsleje, og det løfte truer med at spolere glæden for de unge par…

"Nilens dronning" er historien om Egyptens dronning Kleopatra (69 - 30 f.Kr.) fra hun er en ung, drømmende pige til en moden kvinde og hersker. Men det er også historien om hvordan skæbnen har pålagt et enkelt menneske at være både kvinde, hersker, politiker og gudinde.

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.

I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede Hans Lyngby Jepsen henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.

Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

I første del af Henrik Pontoppidans mesterværk "De dødes rige" møder vi godsejeren Torben Dihmer, da han ligger dødssyg på sit gods, Fausingholm, med en præst og en læge omkring sig. Lægen præsterer at redde Torbens liv, men om præsten kan redde hans sjæl, står mere uklart hen. Døden har muligvis sluppet legemet, men Torbens sind er endnu fanget i dødsstemningen. I en lille by ved Rivieraen møder han Jytte Abildgaard, og dette møde bringer ham tilbage til livet, men bliver også starten på en hård kamp for lykken og kærligheden. I "De dødes rige" følger vi et væld af personer fra alle samfundslag, mens Henrik Pontoppidan på mesterlig vis tegner os et billede af det danske samfund op til og under 1. verdenskrig. Bogen kredser både om kærlighed, politik og samfundsånden, alt sammen set gennem realismens ubarmhjertige forstørrelsesglas. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Ole Henrik Laubs slægtsroman "Alle himlens farver" tager sin begyndelse i starten af 1900-tallet hos kræmmeren Konrad, der ikke altid holder sig på den rigtige side af loven i sin søgen efter en god handel. Driftig og skruppelløs, som han er, bliver han efterhånden en rig mand, og efter ham følger flere generationer af kræmmere, kunstnere og forretningsfolk, der hver på sin egen måde repræsenterer de forandringer, der sker i deres samfund og i den danske mentalitet op igennem det tyvende århundrede.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.