Søgeresultater: 705

Niels E. Nielsen er et interessant bekendtskab. En stor del af hans noveller bringer læseren til at tænke på Asimov, Clarke og ikke mindst Ray Bradbury. Hvis du kan lide 50er historier er du absolut ikke snydt med denne komplette samling af Niels E. Nielsnes science fiction-noveller. Tooghalvtreds noveller i alt i de to bind heraf har nitten aldrig været udgivet i bogform før, og af disse har en kun været udgivet på svensk og syv har aldrig før været trykt overhovedet, og det er absolut ikke de dårligste, markedet har blot skiftet op og ned. Niels E. Nielsen arbejdede også med novelleformen, der passer så godt til genren. Hovedparten af hans produktion lå i halvtredsernes anden halvdel, hvor han med flid kombinerede inspirationen fra den amerikanske version af genren med den europæiske traditions forkærlighed for satire og samfundskritik. Tilsammen giver novellerne et både humoristisk og alvorligt billede af de tanker, der optog sindene fra midten af halvtredserne og et par årtier frem: atomkrig, mekanisering, rumfart, computere, amerikanisering, underholdningsindustrien – ja, selv tidsrejser!11 De to bind af Niels E. Nielsens samlede science fiction-noveller rummer mere end halvtreds historier der behandler en bred vifte af genrens motiver. Det er den første samling af hans historier der er udkommet siden 1976, og atten af historierne har aldrig været udgivet i bogform før. Fem af dem har endda aldrig været udgivet før overhovedet. Det andet bind rummer bl.a. historien om hvordan en lille gruppe mennesker flygter til det sunkne Atlantis for at undgå en atomkrig. Derudover præsenteres læseren bl.a. for tænkende aviser, evigt vagabonderende bilister, menneskelignende robotter, tidsrejsende tiggermunke.

Hvem skabte universet og hvorfor? Hvordan er det at bo på månen? Hvor ting faktisk bliver af, hvis de forsvinder sporløst. Hvilke problemer kan du støde på når du tager på ferie i et rumskib? Og hvorfor du skal være bange for dit tv. Flemming R. P. Rasch stiller spørgsmålene og har nogle overraskende svar til læseren. Novellerne spænder bredt og kaster nyt lys over gåder man ikke anede eksisterede, krydret med humor og eftertænksomhed. Flemming R.P. Rasch er født i 1961, og har som ung læst stakkevis af science fiction. Efter at have svigtet genren i nogle år, genfandt han interessen for omkring ti år siden, og fik samtidig lyst til selv at skrive science fiction. Det er efterhånden blevet til en del noveller i forskellige tidsskrifter og antologier. Denne samling er et udvalg af disse samt en række hidtil uudgivne historier.

Byen er så stor, at den dækker landet fra kyst til kyst. Den udgøres af Kvarterer, hvor folk bor efter præferencer. I Centeret bor folk, som kun tænker på effektivitet, i Colour skifter gaderne farver og mønstre alt efter, hvem der færdes der, i Drømmeland er der kun mennesker, når de sover, mens der i Sound kun bor de personer, der ikke kan tåle støj. Da en af Centerets chefer forsvinder, hyres fribytteren Stark til at eftersøge hans færden. Eftersøgningen udvikler sig til en dramatisk jagt i en verden, hvor fortid og fremtid, virkelighed og drømme blandes sammen.

"Fremad, kun fremad" er en dragende spændingsroman, der i et science fiction-univers konstant vender logikken på hovedet og får læseren til at sidde på kanten af stolen fra begyndelse til slutning.
Michael Marshall Smith (f. 1965) er en amerikansk fantasy- og science fictionforfatter. Han er uddannet i filosofi og statskundskab ved King’s College-universitetet i Cambridge i England. Under pseudonymet Michael Rutger, begyndte han at skrive og performe comedy-materiale til BBC’s radio 4 til serien "And Now in Colour" som senere er blevet beskrevet som et kulthit. Under eget navn udgav Smith sin første novelle i 1991, som han vandt British Fantasy Award for. Tre år senere udkom hans første roman "Only Forward" - "Fremad, kun fremad" på dansk - som høstede stor anerkendelse blandt anmelderne og vandt flere priser. Flere af Smiths manuskripter er solgt til produktionsselskabet DreamWorks, der er ejet af den amerikanske succesinstruktør Steven Spielberg.

I en bulet rød Toyota kører Isserly omkring i det skotske højland på udkig efter blaffere: velproportionerede hankønsvæsner.
Der er noget bizart og dybt foruroligende på færde i denne Michel Fabers debutroman. Hvem er denne kvinde, Isserly, med ben som en attenårig og hænder som var hun fyrre? Hvorfor har hun store ar i ansigtet og så enormt tykke brilleglas? Hvad er det med dem, der arbejder på nabogården? Hvorfor er de alle bange for denne Amlis Wess?
Inderst inde - du har aldrig læst noget lignende!

Kommandosoldaten Jefferson er en rigtig stenmand, hvis evne til føle og tro på menneskelig ømhed længe har været under afvikling. Nogen ville måske gå så langt som til at kalde ham en kærlighedens analfabet. En angsthæmmet mandemand. Men alt ændrer sig, da han indleder en affære med officeren Chandra. Pludselig ændrer alt sig. Og stenmanden Jefferson begynder at slå revner.

Året er 3617 og menneskeheden, sammensluttet under alliancen SOL, står overfor den største trussel nogen-sinde. Den fjendtlige Loortech race ser ud til at være fast besluttet på ikke at stoppe deres fremmarch, før end samtlige mennesker har måttet lade livet. Hvad værre er, det ser ud til at de har midlerne til at gøre det.

Året er 3617, mørke skyer trækker sammen om SOL, den sammensluttede menneskehed, der derfor vælger at sætte alt på ét bræt. Efter SOL's overrumplende sejr under Loortechracens stormløb imod Jorden, har menneskeheden blæst til modangreb og under en storstilet stribe af missioner, lykkes det at generobre flere planeter.

I år 4693 er Jorden så nedslidt og udpint, at den ikke længere er beboelig for mennesker, og dens befolkning forlader den hastigt på overfyldte rumskibe. Fey arbejder som luder på et elektronisk bordel i en verden, hvor krop, følelse og intellekt holdes skarpt adskilt. Samtidig følger bogen politikeren Tukhalele og de fire besætningsmedlemmer på rumskibet Jezabel II.

Luderen fra Gomorra er første bind i serien Rummet uden tid, som Inge Eriksen modtog Science Fiction Cirklens litteraturpris for i 1986.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

En forunderlig og dyb roman om vores frygt. Frygt for at miste vores intellekt, vores seksualitet og en frygt for at skulle leve et liv som mere eller mindre selvskabte robotter.

I en ødelagt og giftig fremtid er de sidste rester af menneskeheden flyttet ned i en gigantisk silo under jorden, hvor lov og orden bliver strengt håndhævet. Sherif Holston, som trofast har opretholdt siloens love i årevis, forbryder sig en dag mod det største tabu af alle. Han beder om at komme udenfor. Den skæbnesvangre beslutning sætter gang i en dominoeffekt af begivenheder. En usandsynlig kandidat bliver udpeget som hans afløser: Juliette, en mekaniker uden politiuddannelse, men med stor erfaring i at reparere maskiner. Juliette indser hurtigt, hvor dybt problemerne stikker. Indbyggerne vil snart blive konfronteret med det, som historien hidtil kun har antydet, og som de aldrig har vovet at hviske om: Revolution. Blår er en spændingsfyldt, post-apokalyptisk thriller og første del af bestseller-forfatteren Hugh Howeys Silo-serie.

Efter nomaderne på den gamle jordklode blev opdaget af rumskibet Jezabel II, har den fælles-galaktiske civilisation, Federationen, ønsket at indlemme nomadernes land, Decentia, i resten af fællesskabet. Denne proces er nu i gang, men de selvstændige nomaders frihedstrang fører til stadig voldsommere sammenstød med autoriteterne, efterhånden som disses diskrete magtudøvelse bliver mere udtalt. Nomaderne spørger sig selv, hvor meget de er villige til at opgive for at blive en del af det store galaktiske fællesskab, paradismaskinen.

Paradismaskinen er fjerde og sidste bind i serien Rummet uden tid, som Inge Eriksen modtog Science Fiction Cirklens litteraturpris for i 1986.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Under et giftgasangreb får den tapre soldat Ercole Sabene ødelagt sin gasmaske og ligger på bunden af en skyttegrav, hvor han er ved at dø. I stedet for at dø, bliver han ved et uheld grebet af drivankeret fra himmelskibet Kosmopolis, og samlet op. Ombord på himmelskibet, der der en gruppe desertører fra forskellige krige, der er på vej til Mars, for at finde et utopia uden krig. Da Ercole kommer til bevidsthed er himmelskibet allerede godt på vej mod Mars, og han kan ikke gøre andet end at tage med på den eventyrlige og farefulde tur. Sophus Michaëlis roman, baseret på filmmanuskriptet til stumfilmen af samme navn fra 1918. Historien i romanform indeholder signifikante ændringer, i forhold til filmmanuskriptet.