Søgeresultater: 1216

21 forfattere med forskellig baggrund skriver hvert et kapitel om et møde eller en begivenhed, som har gjort et særligt indtryk på dem, og som fik stor betydning for tiden, der kom. Det er erindret liv, ikke fiktion, der beskrives. Det kan dreje sig om musik, en rejse, en afsked med en elsket person, en fødsel, en krigsoplevelse, en særlig skolelærer, en digter. Oplevelserne er mangfoldige, men alle store. Et lille udvalg af bidragsyderne: Jens Blendstrup fortæller lavmælt om den definitive afsked med moderen, som dør et halvt år efter faderen. Min mor var bare faldet om. Og nu lå hun så der og var borte. Året var 2002. De blev begge 74 år. Det var ikke meget. Jeg troede, de ville blive meget gamle. Men da det kom til stykket, vidste jeg godt, at min far havde levet hårdt, og at min mor havde levet lige så hårdt, med ham. Og for ham. Han var en mur, og hun var et træ. Benny Lautrup, fysikprofessor, er så heldig i 2. mellem på Enghavevejens Skole i København at møde en lærervikar, Henning Skaarup, der kan se, at "Benny skal have lov til at læse". Min stedfar, som på det tidspunkt var slagteriarbejder, og min mor, som tidligt om morgenen gjorde rent på en skole, lod mig bo hjemme resten af mellemskolen, gymnasiet og det første år på universitetet.. Først nu fatter jeg, hvilken gave det var. Vi boede jo fem i en lille treværelseslejlighed. Monica Krog-Meyer, programvært på DR4, møder som teenager en smuk, næsten jævnaldrende pige med dansk/fransk baggrund. Pigen får senere succes i Frankrig som sanger med gruppen"Il étai une fois"; men hun dør tragisk ung. Joëlle hed hun, min bedste veninde. Hun kunne synge og spille guitar – kendte et hav af amerikanske sange – hun kunne også tegne, var altid stangsmart klædt og havde let ved at følge med i skolen, sprogligt begavet som hun var. Ole "Bogart" Michelsen skriver, nej ikke om film, men om øjeblikke sammen med et lille firbenet væsen: Når hun ser på mig, kan hun ikke administrere sin glæde. På gårdspladsen øjner jeg en lille prik med store ører. Hun stryger lige imod mig uden en lyd. Formentlig er hun ikke sikker på, at det er mig. Nå hun når frem, begynder hun at pibe, samtidig med at jeg siger: "Nå, er du d’er, Er det dig!" eller lignende idiotiske ting, som hun forstår. © Lene Andersen, Else Berenth, Hanne Bistrup, Anne Marie Bjerg, Jens Blendstrup, Niels Brunse, Nina Bjørneboe, Ib Glindemann, Ellen Heiberg, Jesper Hoffmeyer, Ivar G. Jonsson, Henning Kirk, Benedikt Kristjánsson, Monica Krog-Meyer, Benny Lautrup, Elisabeth Lyneborg, Vibeke Marx, Ole Michelsen, Finn Slumstrup, Vagn Steen, Karen Zimsen og Forlaget mellemgaard

Den danske journalist og forfatter Poul Trier Pedersen begynder i 2002 og slutter i 1921, når han i erindringsbogen "Baglæns" fortæller om et langt og spændende liv. Bogen kommer også år for år ind på nogle af de vigtigste begivenheder – både her i Danmark og i resten af verden.

Poul Trier Pedersen (1921-2012) var en dansk journalist og forfatter. Han arbejdede blandt andet for Udenrigsministeriets pressebureau og for Dagens Nyheder, og fra 1965-1970 var en redaktionschef på TV-avisen. I 1963 blev han hædret med Cavlingprisen for en række nyskabende tv-programmer. Poul Trier Pedersen har skrevet flere både skøn- og faglitterære bøger.

I "Mest imod" blander hans Lyngby Jepsen polemiske essays med usentimentale erindringsstykker.

Der er kritiske indlæg om f.eks. idrættens forræderi, akademiets inerti og religionens hykleri side om side med skarpe erindringskapitler om bl.a. Martin A. Hansen, kongehuset og forfatterens mor, Cicca. Der rundes af med overvejelser om at sige verden ret farvel og universets smukke lovmæssighed. Hans Lyngby Jepsens afsluttende bind erindringer og essay er mest imod.

"De fleste at stykkerne, som foran er samlet, blev skrevet før den ulykkelige hændelse som ramte mig i begyndelsen af december 1999 ... I månedsvis kunne jeg ikke skrive en linie, knap mit eget navn. Men alle siderne i denne bog er nu skrevet om. Kun træning, øvelse, træning satte mig i gang på ny. Der skal nok være dem som synes, at den ikke var umagen værd. Men jeg har haft mine fornøjelser undervejs." - af Hans Lyngby Jepsens efterord.

Mest imod er en erindringsbog i forlængelse af Til Andrea (1989), De gode kvinder (1991), Sicilianske naboer (1996) og En dag er vi lige gamle (1997).

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) har mere end 94 udgivelser bag sig. Hans voksede op blandt udstødte eksistenser på fattiggården i Aalborg, hvor faderen var inspektør. Her fik Hans Lyngby Jepsen tidligt stærke sociale indtryk, som sammen med byen, egnen og slægten kom til at præge hans forfatterskab.

Hans alsidige forfatterskab gav igennem mere end et halvt århundrede en stor læserskare en række værdifulde udgivelser, skønlitteratur såvel som faglitteratur. Han skrev spændingsromaner, noveller og debatbøger om blandt andet sportens idealer samt biografier og portrætter af de socialdemokratiske statsministre Thorvald Stauning og Anker Jørgensen. Dertil kom flere historiske romaner og egnsbeskrivelser fra så vidt forskellige egne som Nordjylland og Sicilien.Lyngby Jepsens spændende og mangfoldige forfatterskab gav ham flere priser og legater. Han er bl.a. hædret med Henrik Pontoppidans Mindefond, Adam Oehlenschläger Legatet, Søren Gyldendal-prisen, H.C. Andersen-Legatet og LO's Kulturpris.

Intet emne er for stort eller småt til at blive sat under lup i Hemming Hartmann-Petersens erindringsessaysamling "Med tilbagevirkende kraft". Alt lige fra køkkenhaven til identitetskriser bliver taget under behandling, og der bliver selvfølgelig krydret med talrige erindringsglimt fra et langt liv som lærer, jazzmusiker og programsekretær i Danmarks Radio. Hemming Hartmann-Petersen (1923-2004) var en dansk musiker, lærer, programsekretær, radiovært og forfatter. Han blev ansat på DR i 1962, hvor han var med til at skabe det, vi i dag kender som P3, og gennem de næste knap 30 år hørte han til blandt radioens mest skattede studieværter. Hemming Hartmann-Petersen skrev derudover en række bøger – blandt andet tre essaysamlinger og erindringerne "En røst fra orkestergraven".

"Hvis de har en time til overs" er en samling af journalistisk arbejde, som forfatter og journalist, Orla Johansen, har skrevet gennem sin lange journalistkarriere. Meget af det handler om ting, der ikke kom i avisen, dengang det var højaktuelt, eller om personer, som på udgivelsestidspunktet stadig var kendte, eller som måske allerede var gået i glemmebogen. Alt dette arbejde og de mange meninger og tanker har Johansen samlet disse essaylignende tilbageblik.

Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

I denne erindringsbog finder vi tidligere forlægger Niels Helweg-Larsens betragtninger om stort og småt – fra livet i kørestol til venskabet med PH og meget derimellem. De korte kapitler blander fortid og nutid, og overvejelserne er både ydmygt hverdagsnære og filosofiske. Emnerne er vidt forskellige, men uanset om Helweg-Larsen deler sine tanker om konfirmationer før og nu eller om rejser til Stockholm og Berlin, er det vedkommende og varme erindringer. Med de både alvorlige og humoristiske fabulationer tegner der sig et nært billede af en person, og dennes lange levetid. Niels Helweg-Larsen (1911-2008) var forelægger, forlagsboghandler og forfatter. Som ung blev han uddannet i København, Zürich og London, før han overtog forlagsboghandlen Thaning & Appel i 1937. Efter Anden Verdenskrig fortsatte forlaget uden boghandlen og blev, med Helweg-Larsen i spidsen, kendt for sin kulturradikale udgivelseslinje – blandt andet første udgivelsen af John Clelands "Fanny Hill" blev til en højsteretssag om utugt i 1965. Niels Helweg-Larsen skrev efter sin forlagsvirksomheds ende flere erindringsbøger samt to biografier.

"Historien om Sascha" indeholder Sascha Wambergs erindringer fortalt af forfatteren Karl Bjarnhof.

Else Moltke fortsætter sine erindringer i "Livet er en gave", der fortæller om Moltkes liv fra 1920'erne.

Det er historier om en tilværelse midt i det danske kunstnermiljø, om fester, bekendtskaber, rejser, og ikke mindst tiden under anden verdenskrig, hvor Else Moltke ikke ligefrem lå på den lade side.

Else Moltke (1888-1986), dansk forfatter. Else Moltke engagerede sig i kvinders vilkår og var sammen med forfatterkollegaen Thit Jensen med til at etablere Københavns kvindelige diskussionsklub i 1941. I sit forfattervirke var Moltke inspireret af det adelige ungdomsmiljø, som hun selv voksede op i, og Moltkeslægtens historiske betydning.