Tema / Læs kvindelige klassikere

Den 25. november 2024 er der 'Læselystdag', hvor børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye opfordrer landets gymnasieelever til at læse kvindelige forfattere.

Ministeren har i forbindelse med  'Læselystdagen' lavet en læseklub med kendtes anbefalinger af kvindelige forfattere. Initiativet er en del af debatten om danskfagets kanonliste i gymnasiet. Kun én ud af fjorten forfattere på listen er en kvinde.

Her anbefaler vi otte kvindelige forfattere til læselystdagen og til kanonlisten i gymnasiet. Flere af forfatterne har blandt andet med deres beskrivelser af kønsroller og psykisk sygdom sat dybe spor i litteraturhistorien.

Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698)

Leonora Christina var datter af Christian d. 4. Da hendes mand Corfitz Ulfeldt, blev anklaget for at være landsforræder, blev hun fængslet og sad indespærret i Blåtårn i 22 år. Da hun i 1685 blev løsladt, flyttede hun ind i Maribo Kloster, hvor hun boede til sin død. Det var i denne periode, hun skrev hovedværket Jammers minde, som byggede på hendes optegnelser fra fængselsopholdet, og som peger fremad mod flere genrer i moderne litteratur. 

'Jammers Minde' peger er en selvbiografisk tekst, som viser kontrol om måden, hun er fremstillet på. Da al magt og rigdom er taget fra Leonora Christina, bliver skriften det sted, hvor hun både har autoritet og selvfølelse. I 'Jammers Minde' bibeholdes det anerkendende blik for menneskeværd, som er netop den diametrale modsætning til den dehumanisering, som fængslingen er udtryk for. På den måde peger bogen også frem mod den vidnesbyrdlitteratur, vi kender fra det 20. århundredes skildringer af krigens og koncentrationslejrens hverdag.

Thomasine Gyllembourg (1773-1856

Thomasine Gyllembourg blev født ind i en velstående familie, og i 1789 giftede hun sig med P. A. Heiberg. Da han blev landsforvist, forlangte hun skilsmisse, og giftede  sig med den svenske baron von Gyllembourg Ehrensvärd. Thomasine Gyllembourg betragtes ofte som den forfatter, der lagde grunden til den danske kvindelitteratur, idet hun satte hidtil uberørte emner under lup ved at skrive om kvindens position og hverdagsliv. 

Hun debuterede som 53-årig med novellen Familien Polonius og brød igennem med En hverdagshistorie, som hun skrev under mandligt pseudonym I To tidsaldre fra 1845 stillede hun skarpt på de to livsanskuelser, der havde præget hendes liv: Den franske revolutions frihedsidéer og den biedermeierske form. Gyllembourg er placeret mellem de to perioder, og hun hentede sit sprog fra den sene oplysningstid, og langt fra den patos, som kendetegnede biedermeier-litteraturen. Et gennemgående tema i hendes bøger var dilemmaet om man skal man følge pligten eller lidenskaben.

Amalie Skram (1846-1905)

Amalie Skram blev født i Bergen under fattige kår og efter et forlist ægteskab giftede hun sig med den danske forfatter Erik Skram og flyttede til København. Her blev hun en del af det frisindede, litterære miljø omkring Georg Brandes. I 1885 udkom romanen Constance Ring, der tager afsæt i erfaringerne fra hendes forliste ægteskab. Amalie Skram led af voldsom selvkritik og følte sig klemt mellem familielivet og sin kunstneriske udfoldelse. 

Dobbeltromanen Professor Hieronimus og På Sct. Jørgen fra 1895 bygger på hendes egne oplevelser under indlæggelsen på et psykiatrisk hospital. Bøgerne skabte offentlig debat om behandlingen af psykisk syge og gav et skarpt blik i den menneskelige psyke, og er det første bud på at beskrive psykisk sygdom og mennesket bag diagnosen. Som stilsikker naturalist beskriver Amalie Skram alle afkroge af både det sociale og det mentale landkort. Forfatterskabets hovedtematikker er desuden det klassedelte samfund, og udfoldelsesmulighederne for kvinder i samlivet med mændene med ægteskabet fremstår som seksuelle magtforhold.

Agnes Henningsen (1868 -1962)

Agnes Henningsen var en provokerende stemme i sin samtid med sine kritiske værker om kvinders kamp mod stivnede kønsroller. Hun var vidne til en historisk udvikling af kvinders rettigheder, samtidig med at hun bidrog til udviklingen med sine bøger om seksualitet, frigiditet, kvindefrigørelse og portrætter af passive kvinder - fastlåste af mandens dominans og samfundets traditionelle kvindesyn. I 1895 blev hun skilt fra sin mand, Mads Henningsen, og blev alene med fire børn. Hun debuterede med succes som romanforfatter og var en del af miljøet omkring Brandes.

Agnes Henningsen er i dag mest kendt for sine erindringsromaner på otte bind udgivet mellem 1941 og 1955. De to første bind Let gang på jorden og Letsindighedens gave er lyslevende barndoms- og ungdomserindringer om en kvinde, der tidligt blev både berømt og berygtet. Byen erobret og Kærlighedssynder er de næste dele af erindringerne. Her beskrives skilsmissen, tilværelsen som alenemor og forfatterkarrieren, og erindringerne er et bevægende tidsbillede af et usædvanligt kvindeliv på trods af tidens snærende konventioner.

Karin Michaelis (1872-1950)

Karin Michaelis blev født i et borgerligt hjem i Randers. Hun blev tidligt opmærksom på kvindens undertrykkelse og selvopofrelse, og disse temaer gik igen i hendes forfatterskab. Som ung rejste hun til København, hvor hun mødte forfatteren Sophus Michaelis og via ham kom ind i det litterære miljø. 

Hun debuterede i 1898 med novellesamlingen Højt Spil, som handler om mænds og kvinders grundlæggende forskellighed. I 1910 udkom hovedværket Den farlige alder, der provokerede samtiden med sin kredsen om et begær, nemlig kvinders begær i overgangsalderen. Romanen skildrer en kvinde, der i starten af 40'erne gør op med sin fortid og forlader sin mand for at realisere sig selv.  Karin Michaelis var på mange måder en moderne kvinde, der engagerede sig i sin tid, herunder hjalp modstandere af nazismen. Hun været en stor inspirator for andre kvindelige forfattere med sine markante værker om kvindens psyke og seksualitet. 

Thit Jensen (1876-1957)

Thit Jensen voksede op i et dyrlægehjem i Farsø i en søskendeflok på 12, heriblandt Johannes V. Jensen. Som 22-årig bosatte hun sig i København, hvor hun blev tiltrukket af det litterære miljøs frisind. Selv var hun splittet mellem at indgå et varigt kærlighedsforhold og at vælge friheden til at realisere sig selv ved ikke at binde sig. Den splittelse afspejlede sig i hendes dagbøger og romaner. I 1903 debuterede hun med romanen To søstre, senere fulgte Gerd (1918), Den erotiske hamster (1919),  som alle mere eller mindre beskæftiger sig med dette valg. 

Senere blev hendes litterære genre den historiske roman med middelalderens og renæssancens oversete kvinder som hovedpersoner. Blandt andre Jørgen Lykke (1931) og Stygge Krumpen (1936), som gjorde hende til den mest læste forfatter i 1930'erne. Thit Jensen var en meget aktiv samfundsdebattør og var med til at stifte Foreningen for Sexuel Oplysning, som forsvarede kvinders valg af abort.

Karen Blixen (1885-1962)

Karen Blixen er den eneste kvinde, som er med i gymnasiets kanonliste i dansk. Karen Blixen skrev allerede mens hun var i Afrika, men det var først efter sin hjemkomst til Danmark, at hun udgav sine fortællinger. 'Seven Gothic Tales' (1934) udkomst først på engelsk, skrevet under pseudonymet Isak Dinesen. Året efter udkom bogen på dansk med titlen Syv fantastiske fortællinger. Senere udkom mange værker, og Karen Blixen har vundet stor anerkendelse over hele verden.

Blixens forfatterskab er atypisk for sin tid, da historierne oftest foregår i aristokratiske miljøer i tiden cirka 1770-1848. Men forfatterskabet skriver sig samtidig ind i sin samtid ved at beskæftige sig med det oprindelige, det primitive, som også var en litterær tendens i 1920'erne og 1930'erne. Og det eksistentielle aspekt, der er til stede i stort set alle fortællingerne, var en tendens i 1940'ernes itteratur.

Tove Ditlevsen (1917-1976)

Ditlevsen voksede op i et arbejderhjem på Vesterbro. Som 17-årig mødte hun den 30 år ældre Viggo F. Møller, der udgav hende debutdigtsamling Pigesind i 1939. I 1941 udkom hendes første roman Man gjorde et barn fortræd, som straks blev en succes. Senere udkom Barndommens gade. Efter tre forliste ægteskaber blev Tove Ditlevsen gift med Victor Andreasen, og det blev et stormfuldt ægteskab, som Ditlevsen skrev om i romanen Vilhelms værelse. 

I de senere år har forfatterskabet fået fornyet opmærksomhed, mens hun blev kritiseret af litterater i sin samtid. I 2018 udkom hendes erindringsromaner Gift og Det tidlige forår samt romanen Ansigterne i den berømte Penguin Modern Classics-serie.Tove Ditlevsen bevæger sig i sine bøger mellem det selvbiografiske og det fiktive med fokus på angst, psykisk sårbarhed, kvinderoller, ægteskab, seksualitet og det brændte barn. Forfatterskabet kan deles i to faser: Første fase kredser om barndommen og anden fase om voksenlivet. Hele forfatterskabet er præget af melankoli, ensomhed og en angst for at miste.

Inger Christensen (1935-2009)

Inger Christensen er den mest betydningsfulde og originale danske lyriker i nyere tid, og hun sætter stadig spor i litteraturen. Ud over at hun fortsat inspirerer yngre digtere, bliver hun stadig genudgivet og oversat, ligesom der stadig forskes i forfatterskabet. De poetiske hovedværker er det (1969),  Alfabet (1981) og Sommerfugledalen (1991). Inger Christensens forfatterskab er med dets systemer uendeligt komplekst, men rummer samtidig også en direkte sanselighed overfor sproget som et materiale, der former verden. 

det er med sin tindrende samfundskritik stadig aktuel og beskriver menneskets forbundethed med naturen og teknologiens konsekvenser for mennesket. Sommerfugledalen er en sonetkrans og åbner med det lyriske jegs sansning af et fantastisk syn af sommerfugle. Sansningen vækker erindringer om barndommen og refleksioner  om livets forgængelighed. Den skabelse og tilintetgørelse, som digtene kredser om, gennemgår man også som læser. Vi konfronteres med døden, som kulminerer med at vi mødes af dødens blik – et møde som i et (øje)blik lader evigheden komme til syne. 

Tid til ændringer af kanonlisterne 

Gymnasiets kanonliste er fra 2004 og kalder i den grad på at blive udvidet. Vi vil altid se og fortolke litteraturen med nutidens blik.

Når Karen Blixen er den eneste kvinde, der er med på gymnasiets kanonliste, og forfattere som Inger Christensen, Tove Ditlevsen, og Leonora Christina Ulfeldt mangler, giver det et signal til de unge om, at kvindelige forfattere ikke er lige så gode som mandlige forfattere, og at kvindelige erfaringer ikke er lige så relevante som mænds. De kvindeskikkelser som de unge møder i litteraturen er først og fremmest beskrevet og fortolket af mænd.

Vi håber at ministerens læseklub og læselystdagen kan skubbe til den politiske beslutning om ændring af kanonlisten.