Tema / Tænd for mysterierne

Marts måned står igen i år i krimiernes tegn, og eReolen vil derfor vrimle med iskolde forbrydere, mesterlige detektiver og hårdtprøvede men hårdtarbejdende efterforskningsledere.

 

I anledning af eReolens årlige fængselsbesøg i Horsens Statsfængsel, der d. 17. og 18. marts slår tremmerne op til Danmarks største krimifestival, får vi lov til at komme helt tæt på mysteriernes bagmænd, når interviews og forfatterportrætter giver enestående indblik forfatternes snørklede hjerner bag de bedste forbrydelser. Har du selv planer om at besøge Krimimessen, og vil du gerne komme velforberedt? Så følg med her på siden i næste uge, hvor litteraturformidler Thomas Berhmann fra Horsens Bibliotek anbefaler de bedste krimier skrevet af de forfattere, du kan opleve på messen. 

 

Også de bedste krimieksperter vil give os indblik i universets spændende subgenrer, når bl.a. krimieksperten Nanna Rørdam Knudsen fra forlaget Modtryk giver os indblik i politiromanen som genre. Både hjemmesiden og eReolens Facebook-side tilbyder måneden ud massevis af inspiration til læsning og lytning af eReolens kriminelleste krimier, så glæd dig til suspense, stærke sager og gys i maven.

 

Allerede nu kan du på eReolens inspirationsside finde bøger, der minder om nogle af de helt store krimiforfattere til dig, der måske har læst dig igennem alle bøgerne af Jussi Adler, Stieg Larssons eller Camilla Läckberg og er lidt ked af det ved tanken.

eReolen Global har vi fundet nogle af de bedste krimier på engelsk frem, både de fiktive af slagsen og fortællinger om virkelighedens farligste forbrydere. 

 

I øjeblikket ligger der flere end 2900 krimier på eReolen. Og 1600 af dem er "ekstra titler" - altså bøger, du kan låne ud over din kvote. Så er du til krimier, så er der altså rig mulighed for at finde en god bog her på siden. Men hvad skal jeg vælge, tænker du måske. Det kan godt være svært. Derfor vil vi i eReolens redaktionsgruppe gøre alt, hvad der står i vores magt for at guide dig sikkert igennem månedens tema. 

 

Herunder har vi samlet nogle nordiske krimier på lyd, som udspiller sig i iskolde omgivelser. Det virker som et oplagt sted at starte en dag som i dag. Næsten alle titlerne er "ekstra titler", så du kan roligt låne dem uden at bekymre dig for, om du så har lån nok til resten af krimi-måneden.